Byrådsmedlemmer kan få hjælp i chikanesager
tekst Anna Törnqvist Jensen
Annette Rieva (V), der er medlem af byrådet i Hillerød, var midt i madlavningen med sine børn, da et billede af en fremmed mands kønsdele tikkede ind på hendes mobiltelefon. Det var første gang, men desværre ikke den sidste. Gentagne gange har kommunalpolitikeren nemlig været udsat for henvendelser af seksuel karakter. For nylig måtte Frida Valbjørn Christensen (EL), der er byrådsmedlem i Randers, fjerne sin adresse fra kommunens hjemmeside og ændre telefonnummer, efter der blev oprettet en sexannonce med hendes telefonnummer og bestilt pizza i lange baner til hendes hoveddør. Chikane, som hun meldte til politiet, og som fortsat efterforskes af Østjyllands Politi.
Nu er det blevet indskærpet, at kommuner kan give kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udsat for chikane, trusler, vold eller hærværk, en hjælpende hånd med at indgive en politianmeldelse og godtgøre udgifter til psykologbistand. Det fastslår et notat fra Indenrigs- og Boligministeriet, som på baggrund af en henvendelse fra KL har forholdt sig til, hvordan kommunerne kan hjælpe kommunalbestyrelsesmedlemmer, der som følge af deres engagement som folkevalgte oplever at blive truet eller chikaneret.
Og det er gode nyheder, mener Annette Rieva.
– Det betyder helt klart noget, at man kan blive understøttet på den måde. Da jeg startede i politik, talte man slet ikke om, at chikane var et problem. Vi har fået en debat i gang, vi er begyndt at tale om det, og nu ser vi også nogle handlinger, så vi ved, hvor vi som kommunalpolitikere skal gå hen, siger Annette Rieva,
Frida Valbjørn Christensen understreger, at hun hele vejen igennem har fået god hjælp af Randers Kommune, men glæder sig over, at der nu er klare linjer.
– Jeg vil håbe, at alle kommuner allerede i dag vil hjælpe deres byrådsmedlemmer med at få politianmeldt de her ting, men hvis det ikke er tilfældet, så synes jeg, det er rigtig godt, at der er kommet nogle klare retningslinjer. Det er meget forskelligt, hvordan man agerer i sådan en situation, og for nogle kan det nok være trygt, at man lige kan ringe til kommunaldirektøren eller andre i sekretariatet og få den hjælp og støtte, man har brug for.
Hurtigere sagsbehandling
Annette Rieva har ikke anmeldt de chikanerende henvendelser, hun har været udsat for. Men hun tror, hun ville forholde sig anderledes i dag.
– Hvis muligheden for at få hjælp af kommunen var der, og jeg vidste, jeg ikke stod alene med det, så havde jeg nok meldt det. Alene det med at vide, hvilken vej man skal gå, er rart.
I et brev til landets kommunalbestyrelsesmedlemmer opfordrer formand for KL Jacob Bundsgaard (S) og administrerende direktør Kristian Wendelboe til, at kommunerne holder skarpt øje med politiets sagsbehandlingstider. De påpeger nemlig, at lange sagsbehandlingstider hos politiet er et stort problem, men at justitsministeriet har en målsætning om, at sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet i mindst halvdelen af sagerne skal være højst 85 dage i 2021-2023. Justitsminister Nick Hækkerup (S) erkender, at sagsbehandlingstiderne i en årrække har været alt for lange.
– Det efterlader mange ofre i en urimelig venteposition og går i sidste ende ud over retssikkerheden og retsfølelsen i samfundet. Vi løser ikke problemerne fra den ene dag til den anden, men regeringen har investeret massivt i at optimere sagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden og dermed investeret i at nedbringe de store sagsbunker, siger Nick Hækkerup og tilføjer, at regeringen har fremsat et nyt lovforslag, som blandt andet skal gøre det muligt for domstolene i videre omfang at afskære nye lovovertrædelser fra allerede berammede straffesager, så sagerne kan køre videre og dermed ikke bliver forsinkede og trukket i langdrag.
##ContentBoxStart##264401##ContentBoxEnd##
Chikane kan skræmme
I Randers venter Frida Valbjørn Christensen stadig på svar fra politiet. Hun mener, en hurtigere sagsbehandling vil kunne give noget afklaring.
– Hvis det kunne gå hurtigere, tænker jeg, det for mange vil gøre dem tryggere, siger hun.
Hun er selv i tvivl, om hun havde valgt at stille op, hvis hun vidste, at virkeligheden som kommunalpolitiker ville byde på uønskede svar på en falsk sexannonce og stribevis af opkald fra frustrererede pizzabude.
– Hvis jeg havde vidst det inden, havde det nok skræmt mig. Og hvis det kan skræmme mig, kan det også skræmme andre, siger Frida Valbjørn Christensen.
Annette Rieva er flere gange af venner og familie blevet konfronteret med, at de ikke forstår, hvorfor hun gider fortsætte, og at det ikke er det værd. Hun tager dog gerne en periode mere, men er nervøs for, om chikanesagerne kan få betydning for at tiltrække nye kandidater.
– Derfor tror jeg, det er rigtig vigtigt, at det bliver taget alvorligt, og jeg håber, det betyder noget, at det nu er blevet slået fast, at kommunerne godt kan støtte op om kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Det er rart at vide, at der er et bagland og mulighed for professionel psykologhjælp. Vi politikere er jo en lille skare trods alt, og det er ikke altid, vi har nogen at tale med. Jeg anede ikke selv, hvad jeg skulle gøre, da jeg fik de ubehagelige henvendelser, men jeg føler mig tryggere nu, siger hun. • antj@kl.dk