Anbragte børn trives med flere krav
tekst Anna Törnqvist Jensen
For få anbragte børn lykkes med at få en afsluttende eksamen i 9. klasse, og det spænder ben for, at børnene kan komme videre i uddannelsessystemet. Det forsøger et nyt projekt under Socialstyrelsen at gøre op med, og Jammerbugt er en af tre kommuner, der er i fuld gang med en ny indsats over for de anbragte børn. Og det er ikke helt tilfældigt, at Jammerbugt lagde billet ind, da Socialstyrelsen søgte interesserede kommuner. For med et tocifret antal opholdssteder har Jammerbugt mange anbragte børn i kommunens folkeskoler – både børn, som er anbragt af Jammerbugt og andre kommuner.
– Vi mener, at den gruppe, der hedder anbragte børn, ofte bliver overset i forhold til de faglige perspektiver. Der er rigtig meget fokus på anbragte børn og unges trivsel, og det skal vi også have, men vi kan også se både i Jammerbugt og på landsplan, at det desværre er en gruppe, der ikke klarer sig voldsomt godt i forhold til deres videre færden i uddannelsessystemet, forklarer Diana Lübbert Pedersen, direktør i Jammerbugt Kommune.
Med projektet, som har fokus på læring for anbragte børn og unge, forsøger kommunen at gennemføre en kulturændring.
– Den faglige del er tit og ofte blevet væk i det store fokus, der har været på at få børnene i trivsel, og der har været lidt et misforstået hensyn, hvor man har sagt: ”Nu skal vi have styr på trivslen, og når barnet har det bedre, så kan vi koble noget fagligt på”. Men det bider sig selv i halen, hvis vi ikke går ind og stiller nogle krav og forventninger. Så får børnene ikke nogen succeser i det felt, som kan hjælpe dem på vej, siger hun.
Helle Nørgaard, der er skole- og dagtilbudschef i Jammerbugt Kommune, kalder det et opgør med ”synd-for-faktoren”.
– Man skal huske, at de fagprofessionelle, som er i vores skoler og i vores familieafdeling, er der, fordi de gerne vil gøre en forskel for nogle børn, og de har et rigtig stort hjerte. Netop derfor blev projektet heller ikke bare modtaget med klapsalver, fordi mange havde det sådan, at de her børn har det så hårdt, at bare det, at vi sørger for, de har en god dag, er vigtigt. Vi kan ikke forlange af dem, at de også kan noget fagligt. Men det her projekt har faktisk flyttet det fokus, og hvor man tidligere har talt om, at trivsel udelukkende var en forudsætning for faglig læring, har vi nu også set, at faglig læring er en forudsætning for trivsel. Jeg har da ikke mødt nogen børn, som trives rigtig godt, hvis de ikke også føler, de slår til i skolen. Og der har projektet gjort en stor forskel, siger hun.
##ContentBoxStart##264423##ContentBoxEnd##
Test og mål hjælper
For at styrke læringsmiljøet for anbragte børn er der i projektet tilknyttet læringsvejledere til alle børn. De skal sammen med børnene og deres lærere hver sjette uge sætte et nyt mål for børnene og arbejder derudover løbende med både børnene og børnenes lærere. En læringskoordinator står for at koordinere samarbejdet mellem de mange voksne, der er omkring de anbragte børn, tager på besøg og vejleder anbringelsesstederne og deltager også i de møder, hvor der bliver sat nye mål for børnene. Indira Karamehmedovic er læringskoordinator i projektet i Jammerbugt, og hun har oplevet, hvordan samarbejdet mellem skolen og anbringelsesstederne er blevet styrket, ligesom der efterhånden er en fælles forståelse af, hvad et godt læringsmiljø er for børnene.
– Vi arbejder med en fælles forståelse af læringsmiljø og bedre sammenhæng mellem læringsmiljøet i hjemmet og i skolen. For det er ikke kun dansk og matematiklektier – et godt læringsmiljø er også, at man læser en bog sammen derhjemme eller taler om, hvad der sker i verden, siger Indira Karamehmedovic.
Som led i projektet er børnene desuden blevet testet, så der kunne laves en større afdækning af børnenes evner og forudsætninger, og det har ifølge Indira Karahmehmedovic været en øjenåbner for mange.
– Det har virkelig været en ahaoplevelse, og der har været nogle fra skolerne, der er blevet overraskede og har troet, at et barn ikke havde så store forudsætninger, og så er det kommet bag på dem, hvor meget det enkelte barn egentlig kunne. Så kunne de pludselig godt stille større krav, siger hun og tilføjer, at både test og målsætninger også fungerer godt for børnene.
– Lærerne giver udtryk for, at det bliver lettere at følge børnenes progression, og børnene får også nogle succesoplevelser af at se, at de godt kan flytte sig. Det er med til at motivere børnene.
##ContentBoxStart##264424##ContentBoxEnd##
Det lange lys på
Mens omdrejningspunktet for Jammerbugt Kommune først og fremmest er, at børnene får et bedre udgangspunkt for at kaste sig ud i ungdoms- og voksenlivet, er der også andre fordele at høste, hvis flere anbragte børn får en afsluttende eksamen i 9. klasse.
– Jo bedre vi får rustet de anbragte børn og unge til ungdomslivet og det at tage en ungdomsuddannelse, jo færre udgifter skulle der gerne ligge på beskæftigelses- og ungeområdet. Nogle gange glemmer vi at sætte det helt lange lys på, men der ligger potentielt en stor gevinst længere ude, siger Diana Lübbert Pedersen, mens Helle Nørgaard supplerer:
– Hvis vi virkelig skal lykkes med de her børn, skal vi have modet til også at tænke langsigtet og vide at ved at sætte ind tidligt, så er der for det første nogle mennesker, som får et meget bedre liv, men der er også nogle gevinster at hente og nogle reducerede udgifter i det. Det skal vi også turde tale om. • antj@kl.dk