Randers går på opdagelse i drømmene

Med projektet ”Mit liv, min plan” har Randers givet borgere med handicap ejerskab over deres egen fremtid og gjort handleplaner, der kunne være svære for borgerne at forstå, relevante.

tekst Anna Törnqvist Jensen

Der er ingen tvivl om, at det er en inkarneret FCK-fan, der er flyttet ind på Rebslagervej 18 i Randers. Både sengetøjet, badeforhænget og t-shirten er i de velkendte blå og hvide farver og prydes af en brølende løve, som udgør den københavnske fodboldklubs logo. Det er 30-årige David Jensen, som har sat sit eget præg på sin første lejlighed. Indtil for ganske nylig boede han på Bostedet Høvejen, som er et tilbud til unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, hvor han har boet, siden han var 18 år gammel. Men nu er David Hansen, der er autist, flyttet i egen bolig i bofællesskabet på Rebslagervej, hvor han har eget køkken og der kun er pædagoger i fællesrummene om eftermiddagen.

– Der er større forventninger til os her. Vi er mere selvhjulpne. På Høvejen blev jeg for eksempel kørt i bus, hvis jeg havde brug for at købe en ny Playstation. Her skal jeg selv finde ud af, hvordan jeg får transporteret mig. Jeg har fået mere ansvar, og jeg følte også, det var på tide, jeg tog det skridt. Jeg er rigtig glad for, jeg har fået chancen, siger David Jensen.

Generelt har David Jensen følt, at han har fået mere ansvar de seneste år. Han har nemlig været en del af Randers Kommunes projekt ”Mit liv, min plan”, som er en nytænkning af kommunens brug af handleplaner. Og David Jensen kan mærke en tydelig forskel. 

– Jeg følte ikke rigtig, handleplanerne sagde mig noget førhen, men jeg synes, vi borgere er kommet mere i fokus, og det er vores drømme, vores håb og vores planer for fremtiden, der nu lægger retningen. Før kunne jeg godt sidde med følelsen af, at det var kommunen og familien, der talte om, hvordan min fremtid skulle være. Nu har jeg været mere inddraget selv, fortæller David Jensen.  

##ContentBoxStart##263147##ContentBoxEnd##

Positive og anerkendende

I 2016 fik Randers Kommune en bevilling fra Velux Fonden til at gentænke deres brug af handleplaner. Planer, som kommunen ifølge serviceloven skal tilbyde borgerne, men som kan være svære for borgere med funktionsnedsættelser at forholde sig til, forklarer Runa Steenfeldt, centerleder i Voksenhandicap i Randers Kommune.

– Vi arbejder på et handicapområde, hvor der vil være borgere, som har kognitive funktionsnedsættelser og udfordringer med det skriftlige format. Derudover sker der også asymmetri i magtrelationen, fordi borgerne er underlagt de kommunale beslutninger, og de er ikke vant til at gå til møder og mene noget på samme måde, som mange andre mennesker er, og derfor kan de have en del bekymringer om, hvad det er for et møde, de skal til, og hele setuppet omkring mødet har faktisk stor betydning for borgernes tillid og tryghed, fortæller Runa Steenfeldt. 

Med projektet ”Mit liv, min plan” har Randers Kommune derfor gentænkt handleplanerne og arbejdet med en mindre målgruppe på voksenhandicapområdet. Møderne er nu i højere grad på borgernes præmisser og med god mulighed for, at de kan forberede sig og overveje deres ønsker til fremtiden, og så er handleplanen i langt højere grad gjort visuel, så den er lettere for borgerne at forstå. 

– Vi oplever, at når borgerne kommer ind til selve statusmødet og har haft mulighed for denne forberedelse, så kommer de ind og er lidt mere ranke, for de har faktisk taget stilling til, hvad de gerne vil, siger Runa Steenfeldt.

##ContentBoxStart##263148##ContentBoxEnd##

Og borgernes drømme og ønsker til fremtiden er langt fra urealistiske, og Randers Kommune forsøger så vidt muligt at omsætte borgernes drømme til virkelighed.

– Vi har for eksempel erfaringer med en ung udviklingshæmmet kvinde, som gerne ville læse til pædagog, og det vidste alle måske godt var urealistisk på grund af hendes boglige niveau og hendes funktionsnedsættelse. Men ved at inddrage ressourcepersonerne omkring hende fik vi sporet os ind på, at det, den drøm i virkeligheden handlede om, var et ønske om at have et arbejdsliv, hvor hun kunne være sammen med børn. Det har vi så arbejdet på, så hun har fået en smule uddannelse, så hun er blevet bedre til at læse, og så har hun været i nogle praktikker i børnehaver og vuggestuer, og hun har den dag i dag et arbejde nogle timer om ugen, hvor hun er sammen med børn. Og det var faktisk det, der var drømmen. Det siger jo noget om, at hvis vi går på opdagelse i de her drømme, så ligger der faktisk noget. Vi kan vælge at være skeptiske – men vi kan også vælge at være nysgerrige og prøve det af, siger Runa Steenfeldt. 

##ContentBoxStart##263149##ContentBoxEnd##

En uddannelse til guide

Som en del af projektet har Randers Kommune også uddannet en række borgerguides. Det er borgere, som selv har et handicap, og som har fået en uddannelse i at hjælpe andre borgere. 

– Vores borgerguides kan fortælle de andre borgere om, hvordan de har lavet noget udvikling i deres eget liv, og det kan inspirere de andre borgere. Hvis man har et handicap, kan man godt være udfordret på evnen til at forestille sig noget, der ikke er konkret foran en. Der kan vores borgerguides hjælpe til at inspirere og demonstrere, at det godt kan lade sig gøre at flytte sig, fortæller Runa Steenfeldt. 

David Jensen har også fået titel af borgerguide, og han oplever, at uddannelsen til borgerguide også har hjulpet ham videre. 

– Det at tage borgerguide-uddannelsen har været med til at forberede mig til at flytte i egen bolig. Jeg tør prøve flere ting, som jeg, før jeg tog uddannelsen, ikke troede var muligt. Inden jeg tog borgerguide-uddannelsen, havde jeg ikke den store interesse i, hvordan mit liv udviklede sig, men jeg har fået mere lyst til livet af at se, hvor meget jeg egentlig har rykket mig under uddannelsen. Og hvis andre kan blive inspireret af min historie, er det helt fint med mig, siger David Jensen. 

Randers Kommune vil nu sætte gang i en version to af ”Mit liv, min plan”, hvor projektet prøves af på hele målgruppen i voksenhandicap. Og det vigtigste for kommunen er at starte hos borgerne og lade forandringerne komme indefra.

– Det er de færreste, der synes, det er fedt, hvis der er andre, der kommer og definerer en ny version af en selv. Det skal vi tage alvorligt, for at skabe forandringer kræver, at det er forankret i det enkelte menneske. Derfor prøver vi at møde borgerne med det perspektiv, for der kan jo ske det, at vi som professionelle i borgernes liv ved en hel masse om diagnoser, og hvad der kunne være godt for mennesker i forskellige i situationer, men hvis den viden ikke bliver omsat til noget, som borgerne oplever som meningsfuldt, så bliver det ligegyldigt, siger Runa Steenfeldt. • antj@kl.dk