Ny rapport: Ældre er generelt tilfredse med hjemmeplejen
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Sårbare ældre kan have svært ved at navigere i sundhedsvæsenet og kan derfor opleve ulighed i adgang til sundhedsydelser. Særligt gruppen af borgere, som ikke har pårørende, og som både modtager praktisk hjælp og personlig pleje, kan være afhængige af hjælpen fra hjemmeplejen.
For netop at kunne imødekomme de sårbare ældres behov har Sundhedsstyrelsen afdeling Videnscenter for værdig ældrepleje sammen med konsulenthuset PwC udarbejdet en rapport, som belyser, hvordan sårbare ældre oplever mødet med hjemmeplejen. I alt 87 ældre fra 7 kommuner har deltaget i interviewundersøgelsen, som rapporten bygger sine konklusioner på.
14 borgere i Rudersdal har deltaget i undersøgelsen, der giver et overordnet billede af, at de ældre er glade for at modtage hjemmepleje, og at de generelt føler sig godt behandlet af hjælperne. De ældre værdsætter blandt andet den faste hjælpers opmærksomhed, når der kan være på tegn på sygdom og ikke mindst, at der er en rigtig god tone ved besøgene.
”Jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg synes vi har nogle gode hjælpere”, lyder det fra en de ældre Rudersdalborgere, mens en anden borger fortæller ”Jeg har det hyggeligt med min faste hjælper. Det føles næsten som familie, der kommer på besøg. Det er ikke koldt og hu-hej ud ad døren.”
Ønsker mere fleksibilitet
De ældre giver i undersøgelsen generelt udtryk for, at de oplever omsorg og opmærksomhed, og at nogle medarbejdere er særligt gode til at tilpasse og levere fleksibel hjemmepleje. Men der gives også udtryk for et ønske om at kunne bytte indsatser ud, som for eksempel at have mulighed for at kunne gå en tur sammen, når solen skinner. Det kan særligt betyde meget for de borgere, som ikke har pårørende eller andet netværk.
Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Rudersdal Kommune, Birgitte Schjerning Povlsen (K), er tilfreds med undersøgelsens resultat.
– Det er glædeligt, at de sårbare ældre oplever, at hjemmeplejen er både dygtig og nærværende i det daglige arbejde. Vi ved blandt andet igennem vores løbende pårørende-undersøgelser, at der generelt er tilfredshed med hjemmeplejen, men det får en særlig betydning, når vi som her har mulighed for at høre det fra de ældre selv, siger Birgitte Schjerning Povlsen.
Det forhold, at nogle af borgerne udtrykker ønske om mere fleksibilitet i hjemmeplejen er samtidig i tråd med intentionerne i ”Rudersdalmodellen” og ”Sammen med Borgeren”. Formanden for Social- og Sundhedsudvalget supplerer:
– Vi har i Rudersdalmodellen et stærkt fokus på fremover at kunne imødekomme øgede krav i forhold til fleksible og tilpassede løsninger. Herudover ønsker vi at fremme en hjemmepleje, hvor vi på tværs af hjemmeplejen, visitationen og rehabiliteringsteamet, bliver endnu bedre til at tolke borgerens situation. Endelig er det et klart mål, at indsatserne bliver bygget op om det, der er vigtigt for borgeren, og at hjemmeplejen bliver endnu bedre til at stille med de kompetencer, som borgerens situation kalder på. Vi er endnu ikke i mål, men jeg synes, vi er godt på vej, siger Birgitte Schjerning Povlsen.
Kommunen begyndte udviklingen af Rudersdalmodellen i 2019 og dermed også arbejdet med en række udviklingsaktiviteter i Hjemmeplejen. Modellen har blandt andet afprøvet nye måder at samarbejde på, herunder afprøvninger af en ny teamstruktur, ligesom hjemmeplejens ledelse har gennemgået et udviklingsprogram. Senest har forvaltningen i Social og Sundhed igangsat arbejdet med at udvikle en ny visitations- og pakkestruktur og et kompetence-udviklingsprogram for medarbejderne. tkn@kl.dk
Om undersøgelsen
Der indgår syv kommuner i undersøgelsen: Aalborg, Brøndby, Fredericia, Gribskov, København, Mariagerfjord og Rudersdal. Kommunerne er udvalgt med henblik på at sikre en bred undersøgelse i forhold til geografi, kommunestørrelse, kommunernes udgiftsniveau pr. ældre mm.
Herudover er de syv kommuner udvalgt, fordi de i de senere år på forskellige måder har arbejdet aktivt med at udvikle og styrke hjemmeplejen. Kommunerne har bl.a. omlagt hjemmeplejens organisering og arbejdsgange, har arbejdet med tværfaglige indsatser og arbejdet med hjemmeplejens kultur med fokus på de ældres værdighed, selvbestemmelse og rehabilitering.
Kommunerne er således udvalgt ud fra hensyn, som gør det muligt at indfange de ældres varierende perspektiver på og oplevelse af, hvordan deres behov bliver imødekommet af hjemmeplejen.
De interviewedes oplevelser
Interviewene har peget på en række oplevelser, som går igen på tværs af de ældre, herunder:
• De ældre er generelt meget tilfredse med hjemmeplejen.
• De fleste ældre oplever, at de får den hjælp, de har behov for.
• De fleste ældre har tiltro til, at de ville kunne få mere hjælp, hvis de bad om det.
• Langt de fleste af de interviewede ældre fremhæver, at hjælperne er søde og rare.
• De ældre udtrykker generelt stor taknemlighed over for både hjælperne og kommunen.
Flere af de interviewede ældre sammenligner den hjælp, de modtager, med forhold, som de har hørt om andre steder i landet eller i udlandet, og de fremhæver deres egen kommune som en særligt god kommune at være ældre borger i.