Vilde ambitioner i Vordingborg

Vordingborg Kommune har vilde planer for at skabe mere natur. Der er både borgerrettede projekter henvendt til villahaveejere og storstilede projekter i 280 hektar-klassen.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Lærkerne synger i luften over Knudshoved Odde denne varme og solrige forårsdag. Den flere kilometer lange landtange går ud i vandet vest for Vordingborg by. Pludselig kaster naturvejleder Christina Kaaber-Bühler sig ned på jorden.

– Næ, der er rød tvetand. Det er sådan en forårsbebuder for mig. Men der er meget mere. Der er nok elleve arter lige her. Knopurt, kællingetand, røllike og så videre, siger hun.

For det utrænede øje ligner det en masse små kimplanter, som det kan være svært at se forskel på. Vi står på en mark, der til forveksling ligner et stykke helt almindeligt landbrugsjord. Men det er det ikke. Det er en del af et areal på 110 hektar landbrugsjord, der er ved at blive omlagt til natur i form af overdrev og græseng.

Det er en del af det 280 hektar store naturprojekt LIFE Clima-Bombina. Opkaldt efter hovedpersonen Bombina bombina også kendt som klokkefrøen. En yderst sjælden fætter. Der er kun otte bestande i Danmark. En af dem er her. Knudshoveds panda, som Christina Kaaber-Bühler kalder den.

Dens levesteder på Knudshoved var truet på grund af klimaforandringer. Dens vandhuller bliver saltvandspåvirkede på grund af stigende vandstand. Nu kommer nye til.

Måden, landbrugsjorden bliver omlagt på, er banebrydende. Man tilsår simpelthen markerne med frø, man har høstet fra de vilde planter, man gerne vil have.

– Vi gør det for at sikre os, at vi hurtigt får en god flora. Det er en helt ny måde at gøre det på. Vi er spændte på, hvordan det udvikler sig. Men det ser rigtig godt ud med de kimplanter, der kommer op. Hvis vi ikke gjorde det, ville mange planter vandre fra de omkringliggende naturarealer, men det vil tage mange år, siger Christina Kaaber-Bühler.

– Jeg glæder mig sindssygt. Det er spændende, hvad det udvikler sig til. Det er ikke bare naturfagligt spændende, men også naturpolitisk spændende. Hvad kan vi som mennesker drive det til, når vi siger, vi vil prioritere naturen igen, siger naturvejlederen.

Den daglige drift af de nye overdrev kommer det langhårede kvæg, der allerede går vildt i området, til at stå for. De store græsædere er vigtige.

– De holder græsset nede, og kloven laver små spirebede. At mange arbejder med bevildning kan ses på, at der er mangel på dyr. Det er svært at skaffe nok, siger Christina Kaaber-Bühler som fun-fact.

Hele projektet koster omkring 40 millioner kroner. Størstedelen af beløbet går til at købe landbrugsjorden fri af Rosenfeldt gods, der ejer jorden. 

– Det er klart, at det ikke er noget, kommunen alene kan løfte økonomisk, siger Christina Kaaber-Bühler. 

Udover kommunen har EU’s LIFE-pulje, Miljøstyrelsen, Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein og Amphi Consult Sjælland finansieret projektet. 

##ContentBoxStart##262961##ContentBoxEnd##

En omsiggribende interesse

At området og projektet har attraktionsværdi for borgerne, ses tydeligt på parkeringspladsen. Der er helt fyldt op.

– Interessen for den vilde natur er stærkt stigende. Coronaen har selvfølgelig gjort sit. Interessen er en forlængelse af engagementet i klimakampen. Det er udvidet til en interesse for vild natur og biodiversitet i nærområdet, siger Christina Kaaber-Bühler.

Det kan Charlotte Lauridsen bevidne. Hun lejer et flot kampestenshus af Rosenfeldt gods, der ligger tæt ved parkeringspladsen. Ud over flere mennesker synes hun også, der er kommet flere dyr og insekter, efter projektet er gået i gang.

– Jeg har sort pragttorbist i haven, siger hun stolt. 

Det er en ret sjælden bille. Christina Kaaber-Bühler hopper nærmest af begejstring. 

– Hvilke træer skal jeg plante for at få flagermus? spørger Charlotte Lauridsen. 

Et af mange spørgsmål, hun stiller, da hun finder ud af, at hun står overfor kommunens naturvejleder.

Episoden leder os ind på borgernes involvering i projektet med at få flere vilde planter. 

Christina Kaaber-Bühler fortæller, at kommunen bliver kontaktet af rigtig mange haveejere, der er interesserede i at plante vilde planter. Vordingborg har allerede indgået partnerskab med foreningen Vild med Vilje. Derfor var det også helt naturligt, at kommunen gik med i miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune.

– Vi prøver at lave en personlig vejledning til alle baseret på deres jordbund og så videre, siger Christina Kaaber-Bühler, der har haft mange samtaler på køreturen fra Vordingborg til sit hjem i Brønshøj ved København.

– Det kan være svært at nå alle, men vi har også et korps af frivillige haveguider, forklarer hun. 

Hun har ikke en opgørelse over, hvor mange haveejere, der er i gang i kommunen. 

##ContentBoxStart##262962##ContentBoxEnd##

Anskuelighedsundervisning

Vi kører ind mod byen. Hun vil vise et område frem i udkanten af byen, der hedder Trellemarke. Det var førhen en losseplads, men er nu et rekreativt område, der er vokset til, og hvor folk går tur.

Her er kommunen i gang med at lave et større demonstrationsområde, der skal vise borgerne, hvad de kan gøre i deres haver.

– Vi viser for eksempel, hvad man kan gøre med dødt ved. Vi laver kvashegn og et vådområde. Vi sår vilde planter og viser, hvad man kan gøre, hvis man allerede har vilde urter. Vi laver workshops, hvor folk bliver introduceret til at arbejde med vilde haver, siger Christina Kaaber-Bühler.

Man kan med fordel lære at imitere en ko eller en hest i sin have.

– Græsserne er bøllerne i skolegården, når vi ikke har de store græssede dyr. Det forhindrer de vilde urter i at komme op. Man kan forestille sig, man er en hest. De træder rundt og laver huller med hovene og fjerner græs. Efterlever man det, så er man kommet langt, siger naturvejlederen.

Når det bliver italesat, hvilke planter der er føde for insekterne, hvad der er larvefoder planter og så videre, så opdager folk nogle ting, som de ikke var klar over før. 

– Hvad er en hveps, en honningbi, en vild bi, en svirreflue – helt basisting. Man kan blive overrasket over, hvad folk ikke ved, når man selv er en nørd. Til gengæld bliver man også berørt over den glæde, folk udviser, når det går op for dem, hvordan tingene hænger sammen. Det er de små ting, der begejstrer. Deri ligger den folkelige appel, siger Christina Kaaber-Bühler. • tkn@kl.dk