
Pandemien skubber til vores flyttemønstre
tekst Mads Brandsen
Københavns Kommune har de senere år præsteret det, mange andre kun kunne drømme om: En befolkningstilvækst på 10.000 indbyggere om året. Samtidig er Aarhus vokset med cirka 5.000 indbyggere hvert år, når man ser tilbage til 2016.
Men sidste år skete der noget. Danmark blev ramt af coronapandemien, og de ellers så stejle kurver for befolkningstallet i Danmarks to største kommuner knækkede. I løbet af 2020 kom der 5.777 flere indbyggere til København, mens Aarhus voksede med 2.768.
De to kommuner vokser dog stadig suverænt mest sammenlignet med de 96 andre, men man skal kigge andre steder i tallene fra Danmarks Statistik, hvis man skal finde kommuner, der trods corona har evnet at vokse mere i 2020 end i 2019.
Det er lykkedes i kommuner som Horsens, Silkeborg, Vejle, Roskilde og Høje-Taastrup. Kommuner, som direktør for Boligøkonomisk Videnscenter Curt Lilliegren kalder for ”lokale kraftcentre”.
– Der bliver ikke ændret på, at København og Aarhus er de kommuner, der har størst befolkningstilvækst. Men der er en række byer, der ligger i oplandet til de store byer – eksempelvis Silkeborg og Horsens, Roskilde og Høje-Taastrup – som bliver forstærket af, at de ligger tæt på storbyen. De nyder godt af, at der er god infrastruktur, så de, der arbejder i byen, let kan fortsætte med det, siger han.
Familier rykker længere væk
Samtidig kan man se på tallene, at småbørnsfamilierne, der er den gruppe, der særligt forlader København, er tilbøjelig til at flytte endnu længere væk end tidligere. Mange flytter fortsat til nabokommuner som Rødovre og Hvidovre, men i 2020 er Høje-Taastrup den kommune i hovedstadsområdet, der har haft den højeste befolkningstilvækst.
– Det er især forældre med børn på 0-3 år, der flytter til Høje-Taastrup, og det er en ny tendens. København og kommunerne tæt på København afleverer indbyggere til kommuner, der ligger længere væk end tidligere, siger Curt Lilliegren.
I alt har Høje-Taastrup fået 970 flere indbyggere sidste år – mod blot 73 året før.
Selv om nogle børnefamilier rykker teltpælene op af stenbroen og rykker til landkommuner, vurderer Curt Lilliegren ikke, at der er et nyt indbyggerboom på vej til en kommune som Lolland. Slet ikke. Tendensen vil stadig være, at det er de større byer, der vokser.
– I dag står mellem otte og ti procent af boligerne i landdistrikterne tomme. Der er ikke befolkning til de huse. Det er det samme billede, vi ser andre steder i verden. Mindre byer skrumper. Det er en konsekvens af deindustrialiseringen – overgangen til et samfund, hvor viden og service er det, der driver væksten. Der er langt mellem succeserne i et lille land som Danmark, og det bliver kun værre fremover, lyder det fra Curt Lilliegren.
##ContentBoxStart##262973##ContentBoxEnd##
Forstæder vokser
Helt så mørke farver maler Hans Thor Andersen ikke med. Han er dr.scient. i kulturgeografi og forskningschef ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet og peger på, at mindre bysamfund måske kan få en renæssance.
– Vi var tilbage i 1970’erne vidne til en desubarnisering, hvor folk valfartede til små byer, fordi de var draget af fællesskaberne. Det vil vi måske se igen, for corona har lært mange, at man kan en hel del på distancen, siger han.
Han er dog enig med Curt Lillie-gren i, at befolkningstilvæksten i de kommende år hovedsageligt vil være koncentreret om de største bykommuner. Når flere og flere aarhusianere flytter til eksempelvis Odder, kan det med tiden skubbe til debatten om, hvor grænserne skal drages på det kommunale danmarkskort.
– Aarhus vil nok snart mærke effekten af, at der er en forstadsudvikling i gang. Odder udvikler sig stille og roligt til en velstående forstadskommune. Der kommer nogle spændinger, hvor indbyggerne i forstæderne har glæde af byens tilbud, men bor og betaler skat i andre kommuner, siger Hans Thor Andersen.
Aarhus Kommune blev i 1970 dannet af 19 sognekommuner og købstadskommunen – men blev ikke større under den seneste kommunalreform i 2007. • mdbr@kl.dk
YDERLIGERE MATERIALE
-
PDF
DK-7-side-42-44.pdf