Kommunal smitteopsporing aflaster pressede skoleledere

I Jammerbugt Kommune står en kommunal enhed for smitteopsporing blandt børn og unge. Det bryder effektivt smittekæderne og aflaster skolelederne.

tekst Gitte Johansen

Når en skoleelev bliver konstateret smittet, går der et større detektiv arbejde i gang. I hovedparten af landets kommuner er det skolerne selv, der står for smitteopsporingen, men ikke i Jammerbugt. Her har kommunen valgt at placere opgaven i en central tværfaglig enhed.

– Ved at trække smitteopsporingen ind i det tværfaglige sundhedsteam får vores institutions- og skoleledere frigivet mest muligt tid til at koncentrere sig om at skabe den bedste dagligdag for børnene, samtidig med at vi får en meget ensartet og effektiv smitteopsporing, forklarer Ulla Flintholm (V), formand for børne- og familieudvalget.

I Jammerbugt Kommune ligger opgaven med smitteopsporing blandt de 0-16-årige hos det tværfaglige sundhedsteam, hvor der er ansat en læge, en sygeplejerske og en sundhedsplejerske.

– Det giver en stor tryghed for forældrene, at de bliver ringet op af en sundhedsfaglig medarbejder, hvis deres barn er smittet eller nær kontakt. Samtidig er det trygt for skolerne, at det er de ansatte i sundhedsteamet, som beslutter, hvem der er nære kontakter, og hvor meget der skal lukkes ned. Det ansvar har vores ledere aldrig stået med, forklarer Helle Nørgaard Pedersen, der er konstitueret skole- og dagtilbudschef. 

Skoleledere drukner

Hos formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, vækker modellen fra Jammerbugt Kommune lige dele beundring og misundelse.

– Skolelederne bruger rigtig meget tid på test og smitteopsporing, og vi har i forvejen rigtig travlt for øjeblikket. Det ville være en enorm lettelse for skolelederne i hele landet, hvis opgaven med smitteopsporing blev flyttet væk fra skolens kontor, så skolelederne kan koncentrere sig om at drive skole, siger Claus Hjortdal.

Han så derfor gerne, at alle kommuner overtog de mange sundhedsrelaterede opgaver med samtykkeerklæringer, test og smitteopsporing.

– Vi vil meget gerne have skubbet opgaven over til nogen, som har forstand på sundhed. Skolen er ikke en sundhedsklinik, og det ville være en stor hjælp, hvis kommunerne påtog sig de sundhedsfaglige opgaver. Den ide har vi også forsøgt at plante hos KL, siger Claus Hjortdal.

Men ideen om en fast model for kommunal smitteopsporing blandt børn og unge vækker ikke umiddelbart genklang hos KL.

– Det er gennem en tæt dialog, at man ude lokalt kan finde den bedste måde at gå til opgaven på. Nogle steder ser vi eksempelvis, at der oprettes centrale podeteams, og at de administrative opgaver også løftes fra central hånd. Men det er en opgave, som skal løses ud fra de muligheder, der er lokalt, siger Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Formanden for skolelederne forudser, at opgaven med smitteopsporing vil vokse voldsomt i den kommende tid, når de resterende omkring 200.000 elever i 5. til 8. klasse er tilbage i skole.

– Når vi får flere elever ind, så vokser opgaven. Det er der ingen tvivl om. Både smitteopsporingen men også selve testopgaven. Det bliver et kæmpe arbejde, siger Claus Hjortdal. 

##ContentBoxStart##263017##ContentBoxEnd##

Det skal gå stærkt

I Jammerbugt Kommune slipper skolelederne for en stor del af de mange nye corona-relaterede opgaver. For her har det siden epidemiens begyndelse været sundhedsteamets medarbejdere, som står for det omfattende arbejde med smitteopsporing. 

– Vores skoleledere er meget glade for ordningen, men jeg tror, at de ville være endnu gladere, hvis de havde prøvet noget andet, forklarer Helle Nørgaard Pedersen med et smil. 

Når der konstateres smitte på en skole, går det helt store apparat i gang. Det skal afgøres, hvem der er nære kontakter. De nære kontakter skal kontaktes, og der skal tages stilling til, hvilke elever der skal sendes hjem. Opsporingsarbejdet går i gang, så snart sundhedsteamet bliver kontaktet. For tiden er afgørende i arbejdet med at opspore smittede. 

– Det skal gå hurtigt, hvis vi skal forhindre smitten i at sprede sig. I sundhedsteamet har vi den store fordel, at vi kan arbejde på tværs af hele kommunen. Vi kan hurtigt danne os et overblik, hvis et barn er blevet smittet til fodbold, hvor spillerne går på flere forskellige skoler. Vi tager også kontakt til foreningerne, og når der er tale om tosprogede elever, kan vi bruge vores integrationsafdeling, siger Helle Nørgaard Pedersen.

Sundhedsteamet ringer til samtlige nære kontakter, mens skolerne selv står for information til de elever, som skal i det såkaldte screeningsspor.

– Vores sundhedsplejersker og sygeplejersker kan godt være ret skrappe, hvis der er borgere, der ikke følger reglerne. Det kan handle om, at man har glemt at få taget en test, eller at man ikke har forstået, at selvisolation betyder, at man selvfølgelig ikke går ned og handler. Når man har talt med en af vores sygeplejersker, så er man ikke i tvivl om, hvilke regler der gælder, siger Helle Nørgaard Pedersen.

De tre medarbejdere i sundhedsteamet har i forvejen et fuldtidsjob, men har på skift vagt i smitteopsporingen en uge ad gangen. En tjans, som man aldrig på forhånd kan vide, hvad bringer.

– Det kan gå fra stille og roligt til meget hektisk på kort tid. Op til jul havde vi en klasse, hvor 14 elever blev smittet. Der havde vi vanvittigt travlt. I den slags situationer har vi et par ekstra sundhedsplejersker og sygeplejersker, som vi kan kalde ind med kort varsel, siger Helle Nørgaard Pedersen. 

Tilbyder rådgivning

Sundhedsteamet yder også rådgivning om alt fra hygiejne til isolation til både familier, folkeskoler, private bosteder, friskoler, idrætsforeninger og kirker.

– Teamet yder en meget kvalificeret og ensartet rådgivning, og det er vigtigt i en tid, hvor borgerne bliver utrygge, hvis de får forskelligrettede informationer. Der skal være stringens i den måde, vi håndterer smitten på kommunalt. Det motiverer folk til at overholde de råd, de får, siger Helle Nørgaard Pedersen.

Trods sommer og vacciner forventer Helle Nørgaard Pedersen, at der bliver brug for smitteopsporingen et godt stykke tid endnu. 

– Det bliver kun endnu vigtigere set i lyset af den engelske variant. Den frygter vi alle sammen. Vi er alle godt trætte af corona. Men vi ved også, at vi formentlig har både nogle genåbninger og nedlukninger til gode, siger hun. • gij@kl.dk