
Coronaår kostede Frederikshavn markant flere borgere
tekst Anna Törnqvist Jensen
Lige knap 60.000 mennesker har adresse i Danmarks nordligste kommune, Frederikshavn. Men sidste år skrumpede det tal, da kommunen tabte 615 borgere. Det er en markant forskel i forhold til de foregående fem år, hvor Frederikshavn i gennemsnit mistede omkring 144 borgere om året.
– Det er jo altid en trist konstatering, når vi kan mærke, at vi mister indbyggere. Vi må så også sige, at vi har erkendt ligesom mange andre provinskommuner, at demografien ændrer sig. Traditionelt har vi haft nettotilflytning, men problemet er, at der nu dør flere, end der bliver født, siger borgmester Birgit S. Hansen (S).
Forklaringen på det seneste års store dyk skal dog også findes på andre parametre end blot dødsfald og fødsler. For efter at have gået tallene grundigt igennem har corona også en del af skylden, forklarer Birgit S. Hansen.
– I flere år er vi lykkedes med at tiltrække udlændinge. I virkeligheden er det virksomhederne, der ansætter typisk østeuropæere, der kan være med i produktionen – i industrien for fødevarer, fiskeindustrien, det maritime erhverv – og vi har som kommune sagt, at det har vi det fint med. Vi vil bare gerne have, at arbejdskraften så også bor her hos os. At de frem for at sende pengene hjem henter familien, betaler skat, er aktive på fodboldholdet, går i skole, fortæller Birgit S. Hansen og fortsætter:
– Det seneste år har vi set en kraftig opbremsning i noget af det Produktionsdanmark, som i høj grad er vældig sårbart over for konjunkturer, herunder en coronakrise. Og vi ved godt, hvem der først kører hjem i sådan en situation. Derudover var vi en stor minkavlerkommune, hvor der traditionelt var mange østeuropæere ansat, og de er naturligvis også taget hjem.
Birgit S. Hansen håber dog på, at den udenlandske arbejdskraft vender tilbage i takt med, at verden åbner op efter coronakrisen.
Uddannelsessøgende flytter
Derudover oplever kommunen en større udflytning blandt unge i den uddannelsessøgende alder. Cirka 100 flere 20-25-årige end normalt er det seneste år flyttet fra Frederikshavn. Og de skal jo ud at læse, konstaterer Birgit S. Hansen.
– Vi er der, hvor vi rigtig gerne vil tage et større uddannelsesmæssigt ansvar, hvis vi kunne få lov til det. Det er fint, at universitetet ligger i Aalborg. Der ligger det godt, og vi er ikke ude på at stjæle det. Men det kunne være, det gav mening at lave nogle satellitter her i Frederikshavn, siger Birgit S. Hansen, der også gerne lægger billet ind på en politiskole nummer to.
– Der kunne vi godt komme i spil: Vi har gode veje, vi er tæt på lufthavnen, vi har lys i vinduerne, og vi ved, vi kan have brug for den hjælp, det vil være at få en uddannelsesinstitution. Det vil jo betyde, at der kommer nogle folk hertil, som bosætter sig her, og måske også på lang sigt etablerer sig her, siger hun.
Derudover arbejder kommunen også fortsat med en bosætningsindsats. For mens Birgit S. Hansen er ”helt okay” med, at de unge tager til andre kommuner for at læse, så vil hun meget gerne trække dem hjem til Frederikshavn igen, når de er færdiguddannede. I den forbindelse har kommunen blandt andet oprettet movenorth.dk, hvor kommunens virksomheder forpligter sig til løbende at lægge ledige stillinger ind i en jobbank, og en kommunalt ansat tiltrækningskonsulent bygger bro mellem virksomhederne og kommunen og tager rundt på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner og fortæller om karrieremulighederne i Frederikshavn.
– Så kan man spørge: Er det en kommunal opgave? Det har vi aftalt med erhvervet, at det er. Vi betaler en mand for at være opsøgende – til gengæld skal de forpligte sig til at dele deres job derinde. Vi har jo alle sammen en interesse i, at de kan få besat deres job. Det taler alt sammen ind i det samme. Hvis folk kan se en karriere for sig her, så står vi altså også med byggegrunde med havudsigt på hylderne, som er langt billigere end andre steder, vi har pladser i daginstitutionerne, almene boliger, det er til at få en læge, kommunen tager telefonen, og vi har meget lidt kriminalitet, siger Birgit S. Hansen, der nægter at bekymre sig om udviklingen.
– Vi kan ikke bruge bekymring til noget. Vi kan bruge handling til noget. Jeg bruger generelt ikke ret meget af min tid på at være bekymret, for så skulle jeg gå hjem. Jeg bruger min tid på at konstatere, hvad siger tallene, og hvad gør vi ved det. Vi vil gerne være nogle flere her i Frederikshavn, og vi vil gerne gøre det hele bedre, og det er det, vi står op for hver eneste dag. • antj@kl.dk
YDERLIGERE MATERIALE
-
PDF
DK-7-side-46-47.pdf