Det handler om de fem procent
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Han gider ikke flere billeder af højhuse i gråvejr, afdelingsformanden for afd. 606 i Brøndby Strand. Ikke flere billeder af dunkle parkeringspladser og mørke, truende tunneller. Brøndby Strand er nemlig et fedt sted, og det skal tales op, siger afdelingsformanden, mens vi går rundt i det nærmest ikoniske boligområde på den københavnske vestegn for at finde et godt sted at tage nogle billeder.
Afdelingsformanden hedder Michael Buch-Barnes. Han fortæller om helhedsplanen, der betyder renoveringer af etagehusene, hvor de triste, grå altankasser i beton ryger væk, når der bliver etableret rigtige altaner og renoveret facader. Og ovre på ”fælleden”, der ligner en lidt forsømt legeplads, fortæller han stolt om de mange fondsmillioner, der lidt ved et tilfælde blev sendt til Brøndby Strand for at videreføre et musikprojekt for de unge i området og nu skal bruges til at bygge pavilloner med lokaler til projektet. Om hvordan børnene i afdelingen fik lov til at stemme om, hvilken af to legepladser der skulle bygges til dem. For ligesom at få beboerdemokratiet ind fra barnsben.
Og sådan bliver han ved med skiftevis at sige nej til at få taget billeder i en mørk p-kælder og med at fortælle om petanque-klubben i området og om, hvor glad han er for betonen. Altså husene i Brøndby Strand.
– Jeg kan ikke være væk i mere end en uge, og når jeg kommer hjem igen, så har jeg sgu lyst til at kramme betonen, siger Michael Buch-Barnes, der også er socialdemokratisk byrådsmedlem i Brøndby Kommune.
For der er nok, der taler Brøndby Strand ned, mener han. Og der er nok, der dunker beboerne i hovedet med, at de skal tage en uddannelse, få et arbejde og lade være med at begå kriminalitet.
Senest – hvis man spørger Michael Buch-Barnes – regeringens ghettoudspil: Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund, som det hedder. Og som vi er kommet for at tale med ham om.
##ContentBoxStart##262926##ContentBoxEnd##
Forebyggelse ned til 30 procent
Brøndby Strand er nemlig et af de boligområder, der, hvis regeringens seneste udspil mod parallelsamfund bliver til virkelighed, skal udpeges som et såkaldt forebyggelsesområde. Boligområdets godt 7.000 beboere er nemlig ringere uddannede, har flere domme for grov kriminalitet og tjener færre penge end resten af Danmark. Og så har næsten 61 procent af beboerne ikke-vestlig baggrund. Det vil sige, at de enten er født i et ikke-vestligt land eller har rødder i et ikke-vestligt land.
På trods af statistikken har Brøndby Strand ikke i ghettolistens levetid rent faktisk været på listen.
Men det kommer området altså nu.
Begrebet ”forebyggelsesområde” er en helt ny kategori i ghettoterminologien. Hidtil har man arbejdet med hårde ghettoområder, ghettoområder og udsatte boligområder. Den nye kategori omfatter 58 boligområder, der ikke kvalificerer sig til at komme på ghettolisten, men som har en andel af beboere fra ikke-vestlige lande på over 30 procent. Og desuden opfylder to af de fire ghettokriterier, der handler om beskæftigelse, kriminalitet, uddannelse og indkomst.
Står det til regeringen, så skal der om ti år ikke være nogen boligområder i landet, hvor der bor mere end 30 procent fra ikke-vestlige lande.
De fem procent
Michael Buch-Barnes anerkender, at Brøndby Strand har sine udfordringer.
– Vi har et problem med måske fem procent af beboerne, som ikke vil fællesskabet. Som ikke opfører sig ordentligt. Dem vil jeg gerne af med. Og ja, når 60 procent af beboerne kommer fra ikke-vestlige lande, så er det klart, at nogle af de fem procent, der laver problemer, også vil være fra ikke-vestlige lande. Vi gør, hvad vi kan for at slippe af med dem.
Til gengæld har han det ret svært med udspillets stramme fokus på beboernes etnicitet.
– Da nyheden om udspillet kom, så stod der to familier nede hos mig og spurgte, om det var dem, der nu skulle smides ud. Det bliver jeg sgu ked af. Bare fordi den ene måske er halvt tyrker, og den anden er en rødhåret dansker, så skal de bekymre sig om det. Og føle, at der nu igen er nogen, der er ude efter dem og deres familie og Brøndby Strand. Selvom de har boet her hele deres liv, og deres børn også er vokset op her. Det rører mig dybt, siger han. Men det handler ikke om, hvor folk kommer fra, siger afdelingsformanden og fortsætter:
– Hvis folk er født i Danmark, eller har fået dansk statsborgerskab og har boet her i 45-50 år, så er de i mine øjne danskere. Men det er dem, man ikke vil have, skal bo her mere. Bare fordi deres bedsteforældre kommer fra et andet land. Det, synes jeg, er et forskruet fokus.
##ContentBoxStart##262927##ContentBoxEnd##
2.100 skal flytte
Hvis Brøndby Strand skal ændre beboersammensætningen nok til ikke længere at kvalificere sig som forebyggelsesområde, så skal omkring 2.100 beboere med rødder i ikke-vestlige lande forlade området over de næste ti år og erstattes af beboere, der kommer fra vestlige lande.
– Men hvor skal de bo henne? Skal jeg ringe til Vallensbæk eller Rødovre og spørge, om der er et sted, de mennesker kan bo? Og hvorfor skal vores boligområder opdeles efter race? spørger Michael Buch-Barnes retorisk ud i luften.
– Jeg ved godt, hvem der skal ud af butikken. Det skal de kriminelle, dem, der tæver folk, dem, der truer folk, sælger dope. You name it. Og hele familien, der ikke gider tage ansvar for deres børn. Jeg ved jo godt, hvem de er, og hvis de var væk, så var der ro i butikken. Men så længe man ikke arbejder for det – så længe man skærer alle over en kam, fordi de eller deres forældre kommer fra et andet land, så vil de føle, at uanset om de uddanner sig, finder et arbejde, holder sig fra kriminalitet, så vil der blive hakket på dem på grund af deres etnicitet. Og så skubber man dem hen i de forkerte fællesskaber. Det er en helt forskruet tilgang. Men det er det, regeringen gør med deres udspil, siger Michael Buch-Barnes.
Væk med grønthøsteren
Hvis man virkelig vil gøre noget for boligområder i Brøndby Strand, så er opskriften en helt anden, hvis man spørger Michael Buch-Barnes.
– Jeg tror ikke på grønthøsteren, hvor man bare vælger et tal og siger, at nu skal det være under 30 procent. Det kunne sgu lige så godt være 40 procent. Eller 39,5 procent, siger han.
I stedet peger Michael Buch-Barnes på en række indsatser, der ifølge ham giver mening. Først og fremmest skal det gå hurtigere med at få smidt kriminelle beboere og deres familier ud. Hvis en beboer begår grov kriminalitet i eller i nærheden af boligområdet, så har boligselskabet mulighed for at sætte hele husstanden ud. Men det tager alt for lang tid, mener Buch-Barnes.
– Lige nu går der årevis, fra de har fået dom i straffesagen, til vi rent faktisk får dem smidt ud. Først skal vi vente på, at de overhovedet får en dom i retten, hvor der er lang ventetid. Når vi så med loven i hånden siger, at de skal flytte ud, så vil de have prøvet den beslutning ved retten, og så skal vi igen vente årevis. Det skal vi altså have ekspederet noget hurtigere, siger han.
##ContentBoxStart##262928##ContentBoxEnd##
Udsættelser og helhedsplaner
Han foreslår i stedet, at man opretter en form for boligret, hvor straffesager mod beboere i områder som Brøndby Strand automatisk ryger videre til, så der kan blive truffet en hurtig afgørelse om en udsættelse.
Selvom det ikke ændrer på ventetiderne i retsvæsenet, så har Brøndby Strands i alt fem boligorganisationer desuden indgået et samarbejde med politiet og kommunen, som skal sikre, at kriminelle beboere bliver sat på gaden hurtigst muligt. Det samarbejde betyder blandt andet, at politiet kan udveksle oplysninger med boligorganisationerne om afgørelser i straffesager mod beboere, så boligorganisationerne umiddelbart efter dommen kan tage stilling til, om de vil gå efter at få sat husstanden ud. Et samarbejde, som Michael Buch-Barnes mener, bør kopieres i mange andre af landets boligområder.
Og så er der helhedsplanerne, der løber over flere år. Dem har Brøndby Strand haft tre af indtil videre de sidste tyve år og er nu i gang med nummer fire af slagsens. Helhedsplanerne arbejder med både en boligsocial indsats – beskæftigelse og uddannelse for eksempel – og en fysisk omdannelse af boligområdet.
– De første helhedsplaner var sådan lidt løse i det. Det var gøg og gokke-projekter, som skulle skabe sociale aktiviteter og fællesskaber. Det var fint nok, men der var ikke rigtigt nogen klare og hårde mål for indsatsen. Men så var lejrbålet også slukket. Så med de to næste helhedsplaner kom der skrappe mål for indsatsen. Og vi ved, at de boligsociale helhedsplaner virker, siger Michael Buch-Barnes.
Hvis man har lavet boligsociale helhedsplaner i over tyve år, og beboerne i Brøndby Strand stadig er ringere stillet end i resten af landet, kalder det så ikke på, at man gør noget andet for de mennesker?
– Jeg er med på, at vi skal gøre noget. Det er jeg. Men vi ved også, at helhedsplaner virker. Det har ikke løst alle problemer i Brøndby Strand, men jeg gruer for, hvordan det ville se ud, hvis vi ikke havde haft de boligsociale helhedsplaner. I 2016 så det ret skidt ud her. Men nu kan vi se, at helhedsplanerne og vores samarbejde med politiet og Brøndby Kommune virker. Vi bevæger os faktisk længere væk fra ghettolisten. Så lad os da gøre noget mere af det, når vi kan se, at det virker, siger Michael Buch-Barnes.
Håndholdt indsats
Endelig peger Michael Buch-Barnes på en mere håndholdt indsats i de udsatte boligområder for at hjælpe folk i uddannelse og arbejde.
– Jeg kan jo se, at det er en barriere for folk at tage hen på jobcentret, eller det at skrive en jobansøgning kan være som at bestige Mount Everest. Det burde det måske ikke være, men det er det altså. Så lad os da rykke jobcentret herud. Jeg skal nok skaffe dem nogle lokaler. Jeg ved, at man har gjort det i flere andre kommuner, hvor det virker, siger han og fortsætter:
– Det er svært for os at få arbejdsløsheden ned herude. Selv i opgangstider har det været svært. Jeg kan stå og hoppe på den, men den ryger sgu op igen. Det er en opgave, som vi skal løse i fællesskab både i Brøndby Strand og i resten af kommunen og virksomhederne. Vi skal være bedre til at hjælpe dem, der gerne vil arbejde, og virksomhederne skal se det fornuftige i at hyre nogle af alle de gode folk, der gerne vil have et arbejde. • jki@kl.dk