Data fra tusindvis af sensorer i naturen skal samles ét sted

Kommuner, regioner og staten har tusindvis af sensorer sat op til at indsamle data fra vandløb. Men de store mængder data ender i forskellige databaser, der ikke kan tale sammen. Det skal nyt it-projekt råde bod på.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Det offentlige har sat tusindvis af sensorer op i naturen, der indsamler data fra vandløb, søer, kloakker, renseanlæg og så videre. Men data fra de mange sensorer er hidtil endt vidt forskellige steder afhængigt af, om det er kommunerne, staten eller regionerne, der ejer sensorerne. Det skal et nyt projekt nu råde bod på.

Projektet går i al sin komplekse enkelthed ud på, at KL, Danske Regioner, Miljøstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering vil etablere en fælles platform, hvor data fra forskellige myndigheder kan samles.

Det skal blandt andet forhindre, at flere forskellige myndigheder opsætter samme slags sensorer tæt på hinanden, fordi de i øjeblikket ikke kan dele data.

– Med den nye fællesoffentlige Internet of Things-portal kan vi effektivt og billigt samle og dele data om vandløb på tværs af myndigheder. Det vil være til gavn for alle de private og offentlige aktører, der kan bruge data fra målestationerne, siger Janus Gohr Mørk, sekretariatsleder i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

I KL vil man nu bruge den nye platform til at arbejde videre med potentialet i de store mængder data.

– Vi kan se, at Internet of Things har et stort potentiale på flere fagområder, men at teknologien stadig ikke er helt moden. En af de store udfordringer er fortsat at få data fra forskellige sensorer til at tale sammen samt at koble denne data med kommunens øvrige data. I KL er vi i gang med at undersøge, hvordan vi fælleskommunalt kan løse denne og en række andre udfordringer, og vi hilser derfor IoT-platformen fra Danmarks Miljøportal velkommen, siger Sara Røpke, der er kontorchef for Teknik og Miljø i KL.

Den ny fællesoffentlig IoT-portal, der lanceres af stat, kommuner og regioner i regi af Danmarks Miljøportal, skal samle data i nationale databaser. I første omgang vil der være fokus på vandstand og vandføring i vandløb, som bruges til at beregne alt fra kvælstofudledninger til oversvømmelsesrisiko. Denne del er finansieret af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for terræn, klima og vand.

Danmarks Miljøportal ser den nye IoT-løsning som et vigtigt supplement til den eksisterende datainfrastruktur.

– Den nye IoT-løsning skal supplere de data, der bliver leveret fra cirka 4.000 medarbejdere fra kommuner, stat og regioner til Danmarks Miljøportal. Med den nye løsning bliver de nu suppleret med data fra mange tusinde IoT-sensorer, som vi forventer kan stige med titusind- til hundredetusindvis de næste ti år, siger Nils Høgsted, der er sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.

– Derved får vi langt bedre indsigt til at sikre Danmarks grønne omstilling vil foregå på et oplyst grundlag. Eksempelvis i forhold til vurdering af oversvømmelsesrisiko for de over 100 milliarder kroner der bruges årligt på bygge- og anlægsinvesteringer, siger Nils Høgsted.

Danmarks Miljøportal forventer at være i luften med IoT-portalen i slutningen af 2020. jki@kl.dk