Farvel til små pakker med kuglepen og viskelæder

Det er ikke noget nyt, at indkøb skal være grønne. Når det ikke altid sker, skyldes det både økonomi, vaner og indkøbsaftaler.

tekst Mads Brandsen

Kuglepennen fra kommunernes foretrukne leverandør af kontorartikler kan være nok så grøn. Det nytter bare ikke ret meget, hvis den kun får selskab af et viskelæder i den pakke, der efter pakningen på centrallageret på Sjælland sendes på tværs af landet til en folkeskole i Jylland, hvor man – som i 95 af landets kommuner – har tilsluttet sig en SKI-indkøbsaftale, der sikrer dag-til-dag-levering af kontorartikler.

Eksemplet havde Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri, med til Klimafolkemødet i Middelfart, hvor han var med i en debat om offentlige grønne indkøb. Her havde han også et bud på en løsning. 

– Transport koster næsten ingenting, men vi brænder sindssygt meget CO2 af på det. Vi skal arbejde med adfærden og sige til folkeskolelæreren, at hun ikke kan få en kuglepen allerede i morgen. Hun må vente til fredag, hvor den kommer sammen med noget andet, sagde han. 

Indkøbschef i Aarhus Kommune og formand for Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Anette Juhl Winer kunne melde hus forbi, hvad angår de meget små leveringer.

– Vi får ikke daglige leveringer. Men det, man kan gøre, er at lave mindstestørrelser på pakkerne. Det er meget enkelt, sagde hun. 

Bundet til masten

Til gengæld er det ikke er helt enkelt at få sat ordentligt skub i de grønne indkøbsvaner. For som Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, formulerede det, er der ”ikke sket en pind”, siden EU for 20 år siden fik en skarp og grøn indkøbspolitik. 

– Man kan ikke skære over en kam, men i kommunerne er der generelt en meget stor fokus på økonomi. Det bygger meget på frivillighed, så derfor foreslår vi, at der skal nogle bindende målsætninger ind, sagde han.

At det ikke længere kun skal handle om økonomi, når der købes ind, kan Dansk Industri godt være med på. 

– Ministeren vil det, og det er skrevet ind i klimaaftalen. Nu har man bundet sig til masten. Man skal præsentere noget. Ambitionerne er tårnhøje, og det er vi rigtig glade for. Der er et pres fra mange sider, som har skubbet i den rigtige retning, for det er sådan, som Jakob Zeuthen siger, at vejene herude er brolagt med grøn snak, der ikke er blevet til en flyvende fis. Det kan vi ikke være bekendt, sagde Jakob Scharff.

Selv om Aarhus Kommune har gjort meget og blandt andet arbejder med at købe mere klimavenlig mad til børn og ældre, handler det meget om økonomi. 

– Jeg refererer selv til vores økonomiafdeling. Der sidder man først og fremmest og måler på økonomi. Når de er færdige med det, kigger de selvfølgelig også på det grønne. Det er lidt et skisma. De er dygtige, men der skal nok et andet fokus til, hvis vi for alvor skal rykke på det. 

Men er grønt nødvendigvis dyrere?

– Nej, men vi har høstet de lavthængende frugter. Nu kommer vi til bil, bøf og bolig – eller transport, mad og byggeri. Det bliver meget mere komplekst, lød det fra Anette Juhl Winter.

Martin Fabiansen, der er direktør for Miljømærkning Danmark, pegede på, at kommunerne til sammen udgør en kæmpe muskel, når der skal købes ind.

– Vi arbejder sammen med nogle kommuner, der skal købe nye møbler og legetøj ind til institutionerne. De vil gerne have noget, der har Svanemærket. Vi har så spurgt andre kommuner, og hele 51 vendte tilbage og var også interesserede i at købe svanemærkede møbler og legetøj. Det er en fantastisk indkøbskraft, og heldigvis har vi leverandører i Danmark, der griber bolden og spørger hvordan de kan få Svanemærket, sagde han. • mdbr@kl.dk