Ny stor statsskov skyder op på Fyn
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Svendborg Kommune og det kommunalt ejede selskab Vand og Affald A/S skaffer borgerne på Sydfyn en ny, stor skov. Samarbejdsaftalen betyder, at et stort område nordøst for Svendborg på 540 hektar kan omdannes fra landbrugsjord til ny varieret skov.
I Svendborg Kommune vækker aftalen om den nye, statsejede skov glæde.
– Skoven bliver et aktiv for vores borgere og for fremtidige generationer. Vi kan se frem til et nyt, stort, rekreativt område tæt på byen, hvor vi kan nyde naturen, og hvor forskellige aktiviteter kan udfoldes. Skoven vil desuden øge biodiversiteten, da den skaber nye levesteder til dyr og planter, siger borgmester i Svendborg Kommune Bo Hansen (S).
Og hvor meget er det så? Går man ind og omregner til de foretrukne journalistenheder, så svarer det til 756 fodboldbaner eller 6.750 parcelhusgrunde. (Se journalistenheder.dk). Man kan også sammenligne med andre kendte skove i Danmark. Et af Danmarks største sammenhængende skovområder er Rold Skov i Himmerland, der er på 8.000 hektar eller Gribskov i Nordsjælland, der er på 5.600 hektar. En mere nærliggende sammenligning kunne være skovområdet omkring Hald Hovedgaard og sø lige syd for Viborg. Det er på omkring 840 hektar.
Til fremtidige generationer
Miljøminister Lea Wermelin (S) er også meget begejstret.
– Det her er et fantastisk projekt, der både giver Fyn meget mere statsskov og beskytter vores drikkevand. Fyn er et af de steder i Danmark, hvor vi har allermindst statsejet skov, og bynære skove som denne giver en masse spændende naturoplevelser og friluftsliv lige dér, hvor folk bor, siger Lea Wermelin.
Naturstyrelsen vil aktivt plante træer i dele af den nye skov, mens andre områder af skoven bliver udlagt til naturlig tilgroning. Det vil sige, at dyre- og vindspredte frø fra træer og buske med tiden vil vokse op og danne skov af sig selv, samtidig med at urter, græsser og insekter vil tage skoven i brug.
Det er Naturstyrelsen, der kommer til at stå som ejer og skal drive skoven fremover. Den nye skov bliver på de cirka 540 hektar, vel at mærke, hvis det i aftalens 20-årige periode lykkes at købe al landbrugsjord inden for projektet til skovrejsning.
Det vurderes, at køb af jord og anlæg af skoven ventes at blive omkring 120 millioner. Kommunen skal betale 22 procent af omkostningen til jordkøb, Naturstyrelsen 28 procent og Vand og Affald A/S betaler for tinglysning af en servitut om forbud mod brug af gødskning og pesticider på jorderne, svarende til 50 procent af omkostningen til jordkøb. Naturstyrelsen finansierer omkostningerne til etablering af skoven.
Rent drikkevand
Hos Vand og Affald A/S fremhæver man skovprojektets gavnlige effekter for drikkevandet.
– Ud over den rekreative og klimamæssige gevinst, så glæder jeg mig især over, at vi med skovrejsningen får beskyttet vores sårbare drikkevand mod forurening og på den måde sikrer fremtidige generationers adgang til rent drikkevand, siger bestyrelsesformand i Vand og Affald A/S Niels Christian Nielsen.
Når der bliver købt jord til skovrejsningen, vil der forud for etablering af skoven være god tid til borgerinddragelse, hvor naboer og alle med interesse i den bynære skov kan komme med idéer og ønsker til skoven, fremhæver parterne i en pressemeddelelse.
Til fun fact sammenligning gik en række kommuner og staten i 1967 sammen om at rejse 1.300 hektar skov på markerne på den københavnske vestegn. Det er i dag et vigtigt naturområde med stor rekreativ værdi. tkn@kl.dk
Skovrejsning på landsplan
• I de seneste knap 30 år er der i gennemsnit plantet mere end 600.000 træer årligt i statslige skovrejsningsprojekter, og der kommer hvert år mere ny skov til.
• Alene de seneste 10 år er der etableret 3.000 hektar nye statsejede skovlandskaber, hvilket svarer til omkring fem kvadratmeter ny skov per dansker.
• De nye statsejede skove bliver etableret i samarbejde med lokale kommuner og forsyningsselskaber, som bidrager med mellem 50 og 100 procent af udgiften til køb af arealer.
• Skove lagrer kulstof i stammer, grene og rødder og opsuger mere CO2, end de afgiver, når de er under opbygning og i vækst. Desuden reducerer skovrejsning udledningen af cirka 12 tons kvælstof pr. hektar til vandmiljøet.