I Vejle kalder de bæredygtighed resiliens

I Vejle arbejdes der meget med bæredygtighed, men man taler mere om resiliens end verdensmål. Det passer bedre til ’Vejle-ånden’, mener de.

tekst Frederikke Stoustrup

Resiliens er et meget populært ord i Vejle, men til dem, som ikke lige har lagt vejen forbi byen, så betyder begrebet modstandsdygtighed. Ifølge Julie Halkier Nilsson, chef for Politik, Analyse og Kommunikation i Vejle Kommune, handler kommunens arbejde med resiliens om at skabe en kommune og et samfund, der ikke alene er rustet til at håndtere de udfordringer, der måtte komme – hvad end det handler om vandstigninger eller en virus – men som også kan udnytte de udfordringer til sammen at udvikle sig og gøre tingene bedre.

De målsætninger, der ligger i FN’s verdensmål, er langt hen ad vejen de samme målsætninger, der ligger til grund for arbejdet med resiliens i Vejle, og derfor snakker man fortsat mere om resiliens end verdensmål i kommunen.

– Resiliens er i dag indgroet både i vores organisation og hos de virksomheder og andre partnere i kommunen, vi samarbejder med. Derfor giver det mening for os at holde fast i resiliensen. Vi snakker også om verdensmål i Vejle – men vi snakker først og fremmest om resiliens.

I Gauerslund i den sydlige del af kommunen skulle der for nylig investeres i et plejehjem og en daginstitution, og det endte med at blive en integreret løsning i én bygning. Ifølge Julie Halkier Nilsson blev dette projekt netop hjulpet på vej af en resilient tankegang. 

– Når vi som vækstkommune har stigende børnetal, og antallet af ældre samtidig vokser, så bygger vi ikke bare en børnehave og et plejehjem ved siden af – vi integrerer det i et fælles hus, så vi også kan få de sociale effekter at have børn og ældre i samme hus. Der var faktisk et politisk ønske om, at vi byggede de to ting sammen og ikke bare praktisk delte en parkeringsplads imellem dem. 

Internationalt projekt

Vejle er med i det internationale projekt Global Resilient Cities Network. Det har til formål at skabe et netværk af 100 små og store byer verden over, som alle har udviklet en strategi til at kunne modstå fremtidens udfordringer – både miljømæssige, sociale og økonomiske. 

Julie Halkier Nilsson har de sidste fire år arbejdet med Vejles bæredygtighedsprojekter koblet til det globale netværk. Hun forklarer, at Vejles deltagelse både har givet byen styrke og international respekt.

– Vi har taget udgangspunkt i vores egen historie, vores egen rejse. Vejle kommer af det gamle ord ’wæthel’, som betyder vadested, og det var det eneste sted, man kunne placere byen, fordi der var oversvømmet af vand. Jeg tror, at det med, at vi er gået tilbage til vores egne rødder, og det, at vi hele tiden har spejlet os op i nogle internationale problemer og de overordnede globale verdensmål, har givet os noget indsigt, og det har givet os en styrke. Det er jo med en vis ydmyghed, at man sidder sammen med Mexico City, som har nogle helt andre udfordringer med urbanisering, vand, social samlingskraft og kriminalitet, siger hun. 

##ContentBoxStart##259511##ContentBoxEnd##

Resiliens tager tid

Julie Halkier Nilsson mener, at resiliens er blevet Vejle-tilgangen til at løse problemer. Opbygningen af en ’resilient’ tankegang har taget tid, men den har også vist sig at passe godt ind i ’Vejle-ånden’, fordi den inviterer til forandring nedefra i form af fælles løsninger og mobilisering. Det har Julie Halkier Nilsson især kunnet se under den nuværende krisesituation. 

– Jeg tror faktisk, at den resiliens, som vi har arbejdet på at opbygge, gør sig godt i sådan en krisetid her. Den har givet anledning til at spørge os selv om, hvad der er vigtigst. Set i det store strategiske politiske perspektiv har man måske sat nogle møder på hold på grund af nedlukningen, men jeg synes i høj grad, at det, vi har opbygget, og den kapacitet, som ligger i resiliens, for alvor er begyndt at vise sig. For resiliens er ikke en styringsstrategi – den er en invitation til samarbejde.

Hun peger på, at arbejdet med resiliens – ligesom arbejdet med verdensmål – ikke har en egentlig udløbsdato, selvom kommunen efterhånden har opfyldt målene i den oprindelige strategi fra 2016.

– Hvis man ser på de 100 projekter, som er i vores resiliensstrategi, så har vi implementeret 85-90 procent af dem. Det der kan være behov for nu, især set i lyset af covid-19, er, at vi genbesøger hele den der udfordringsanalyse og dermed også hele tiden er med til at sætte retningen for, hvor vi skal hen nu. Det er rigtig vigtigt, at vi ikke kommer til at hvile i det. 

Hun tilføjer:

– Jeg tror, at vi i Vejle er meget optagede af, at det, vi laver, skal give mening. Vi skal ikke bare måle for at måle – vi skal skabe konkrete resultater. Så dér, hvor vi oplever en udfordring, går vi resilient til værks og bringer alle aktører med om bordet i første hug. • frst@kl.dk