Politik har altid haft en udløbsdato for mig

Med udgangen af august satte by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) punktum for 22 år i odenseansk politik. Det var hendes 45-års fødselsdag, der satte tankerne i gang om hendes exit – og nu er hun tiltrådt som erhvervs- og turismechef på Langeland.

tekst Mads Brandsen

De 17 flyttekasser med alt fra julepynt til en første-spadestik-spade fylder godt på sildebensparketgulvet. Hvordan der skal blive plads til indholdet af kasserne hjemme i privaten, det vides ikke. 

På mødebordet står en buket blomster og en flaske rosévin, som en samarbejdspartner lige har været forbi med som tak for samarbejdet.

Det er ikke nogen helt almindelig dag på kontoret for Odenses by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), for faktisk er det en af hendes sidste som rådmand. Da august blev til september, tiltrådte hun som erhvervs- og turismechef i Langeland Kommune og havde overladt kontoret til sin efterfølger, 24-årige Christoffer Lilleholt (V).

Alligevel er det ikke tristesse, der plager hende.

– Jeg er så glad. Og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang på Langeland. Beslutningen om, at jeg vil noget andet, er et halvt år gammel. Siden har jeg brugt tiden på at overveje hvad, fortæller Jane Jegind.

##ContentBoxStart##259281##ContentBoxEnd##

Ja på én betingelse

Faktisk havde hun besluttet sig til, at hun gik efter et job inden for erhverv og kultur. Men så kom coronavirussen til Danmark. 

– Og jeg ville altså ikke gå, når skuden vipper så voldsomt, tilføjer hun. 

Processen med det nye job er gået ganske stærkt. Langeland Kommune ville gerne have hende til at begynde hurtigst muligt.

– Hvis vi virkelig spænder hjelmen, kan det blive 1. september, sagde jeg til dem. Det var vel en uges tid, fra det blev afgjort, til det blev meldt ud. Så vi havde travlt, siger Jane Jegind.

Der er sket meget, siden hun i 1998 blev valgt til byrådet. Lars Christian Lilleholt fik med nød og næppe et mandat, så byrådsgruppen bestod af de to. Egentlig skulle han også have været spidskandidat ved valget i 2001, men han trak sig og gav plads til den dengang ganske unge Jane. Hun tog udfordringen op. Men på én betingelse.

– Allerede dengang lovede jeg mig selv, at jeg ikke ville være politiker resten af mit liv. Politik skulle have en udløbsdato. Uden at den blev defineret dengang. Jeg har også altid haft det sådan, at jeg vil forlade politik, mens jeg stadig synes, det er sjovt, og mens de fleste også stadig synes, jeg gør det godt, siger hun.

Da hun sidste år fyldte 45, satte det gang i overvejelserne.

– Jeg begyndte at tænke ”Hvad så, Jane?” – og nåede frem til, at det er på tide, at jeg prøver noget andet, inden jeg fylder 50. Det bliver jo ikke lettere at komme ud på den anden side, hvis man venter. Det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke har mod på at tage en periode til – det har jeg. Men jeg vil ikke være over 50, når jeg siger stop, siger hun.

Hun ser tilbage på en politisk karriere, hvor Venstre er vokset fra to til otte mandater i byrådet og er blevet den stærkeste borgerlige kraft i Odense. 22 år, hvor hun på nær fire år med afdøde Jan Boye (K) som borgmester har været i opposition, men også hvor hun har været rådmand for tre af Odenses fire fagforvaltninger: Børn og unge, ældre og handicap samt by og kultur.

– Jeg har holdt så meget af dem alle tre. Jeg blev politisk aktiv, fordi jeg ville gøre en forskel for folkeskolen, og jeg holdt helt vildt af at være børne- og ungerådmand. Jeg græd, da jeg holdt op. Da jeg havde været ældre- og handicaprådmand i to måneder, kunne jeg ikke forestille mig noget bedre. Vi revolutionerede ældreområdet med fokus på rehabilitering, velfærdsteknologi og frivillighed, siger hun.

Borgmesterposten er det dog ikke blevet til. En fremgang på fem mandater betød, at det var særdeles tæt på i 2013.

– Det var næsten ikke til at holde ud, husker hun.

Er det din største succes, at Venstre er blevet et stort parti i Odense?

– Det er selvfølgelig en succes, men jeg ser det mere som en afledt effekt af vores politik. Hvis jeg skal nævne min største succes, er det, at jeg har gjort en helt konkret forskel for nogle mennesker, der har haft det svært, og som har haft brug for hjælp. Udadtil har det mest tydelige været forandringen af ældre- og handicapområdet, siger hun. 

##ContentBoxStart##259280##ContentBoxEnd##

Lidt for meget embedsmand

Mange borgere skriver til hende og siger hende tak, nu hvor hun forlader politik. 

– Forleden fik jeg en mail fra en far, der gerne ville takke mig for, at jeg reddede hans datter for 13 år siden. Nu ville han lige fortælle, at hun har fået sig en uddannelse og er kommet godt i vej. Det er sådan noget, jeg har brændt for, selv om det ikke giver en side i avisen, siger hun. 

Det lyder næsten, som om det passer perfekt til dig at være rådmand? Som borgmester ville du vel næppe have fingrene så langt nede i sagerne?

– Jeg er blevet beskyldt for at være mere embedsmand end politiker, fordi jeg går ret langt ned i materien, hvis jeg lige kan se for mig, hvordan vi kan løse udfordringen. Jeg er sommetider blevet mindet om, at jeg faktisk er politiker, griner Jane Jegind.

Hvordan føles det at gå her midt i perioden? 

– Det har været min plan siden sidste år, men hvis jeg er blevet spurgt offentligt, har jeg sagt, at jeg ville blive perioden ud. Siger man andet, mister man sin manøvremulighed. På denne måde får min efterfølger en god platform til at vise, hvem han er, og hvad han gerne vil. Og han kan altid ringe og spørge mig til råds. Men mit fokus er et andet sted, og jeg er allerede begyndt at læse Fyns Amts Avis (som dækker Sydfyn og Langeland, red.) i stedet for Fyens Stiftstidende. 

Tror du nogensinde, Odense får en borgerlig borgmester?

– Det har jeg virkelig ingen kommentarer til. Det må tiden vise. Nu har jeg trukket en streg i sandet. Jeg er stadig medlem af Venstre, men jeg kommer ikke til at sidde og kloge mig, siger hun. • mdbr@kl.dk