Dragør er lykken

Lisbeth Dam Larsen (S) vil understøtte relationerne i Dragør og skabe bedre rammer for borgerne i kommunen. Hendes sociale engagement og kærlighed til området driver det politiske arbejde.

tekst Frederikke Stoustrup

##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##

Vi møder Lisbeth Dam Larsen (S) hjemme i Dragør. Huset har hun selv tegnet, og dets mange store glaspartier vender direkte ud mod haven og strandengene med havet ude i baggrunden. Vi sætter os på terrassen i solen, og hun fortæller, at huset faktisk er bygget på en udstykket grund i hendes bedstefars gamle have.

– Jeg er vokset op i Sundby som enebarn af en enlig mor. Jeg gik i skole inde i byen, og der var ikke noget med fritidshjem, så det at komme til Dragør, hvor mine bedsteforældre boede, og hvor jeg havde min familie, det var bare lykken – Dragør er lykken! siger Lisbeth Dam Larsen og tilføjer, at det netop var hendes kærlighed til Dragør og dens indbyggere, som fik hende til at gå ind i kommunalpolitik. 

– Det der med at opleve Dragør, den gamle by og kærligheden til stedet har jo også noget at gøre med lokalpolitik. Det er jo kommunalpolitikerne, der bestemmer, hvordan de fysiske rammer skal være. Egentlig betød min arkitektfaglige baggrund, at jeg gerne ville være med til at forme kommunen. Men da jeg så kom ind i det, fandt jeg ud af, at det, som virkelig tænder mig, er, hvordan menneskerne har det.

Da Lisbeth Dam Larsen var helt ung, var hun med til at starte Joansøstrene, den første rådgivning for voldtægts- og voldsofre, som har eksisteret i over 40 år. Sideløbende med sit byggetekniske virke har hun også beskæftiget sig med psykisk trivsel, som hun brænder meget for.

– Jeg har sådan set altid været socialt engageret og engageret i frivilligt arbejde, men det var især gennem mit arbejde med Joansøstrene, at det gik op for mig, hvor stor en forskel det kan gøre at hjælpe hinanden. 

Børn, busdrift og bevaring

Ude på vejen ved siden af haven kommer en skoleklasse gående to og to. De kommer nede fra stranden og er på vej tilbage til klasseværelset i højt humør. 

– Der har vi jo udeskolen! Det er da hyggeligt, udbryder Lisbeth Dam Larsen.

Hun er som formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget og tidligere formand for Skoleudvalget meget fokuseret på kommunens børn, og hun ser frem til blandt andet at kunne udnytte skolernes erfaringer fra coronakrisen til at fremme trivslen for de sårbare. 

– Udgiften til børn med særlige behov stiger voldsomt i hele landet, men der er altså videnskabelig evidens for, at de børn, man er i stand til at passe og holde i hjemkommunen og i relationerne, trives bedre og får et bedre liv fremover. Så vi skal blive bedre til at rumme vores børn i kommunen og ikke sende dem ud. Vores skolevæsen har arbejdet rigtig meget de sidste år med at erfaringsudveksle og indsamle ny viden på området, og hér under coronakrisen har vores lærere, skoler og pædagoger udført et kæmpe arbejde for at få hverdagen til at fungere for vores børn. Nu skal vi til at bruge vores erfaringer. Det kunne for eksempel være særlige skoleforløb og mere udeskole, som vi skal have tænkt ind, for Dragør er jo et dejligt sted med store udearealer, siger hun.

Noget andet, der optager Lisbeth Dam Larsen meget, er den offentlige transport i kommunen, som igen bliver forværret, når de nærmeste kommuner får mere metro.

– I gamle dage tog det mig 25 minutter at komme ind til centrum af København. Nu tror jeg, det tager en time. Det er lidt frustrerende. I min tid har vi øget frekvensen på busserne mellem Dragør og metroen i lufthavnen, men jeg kunne godt tænke mig, at vi fik lavet nogle busser, hvor vi kan have flere cykler med. Både for vores borgere og for vores gæster. Vi bor ikke særlig langt fra København, så vi er også et sted, hvor hele hovedstadsregionen og folk fra byen tager ud og nyder naturen og vandet, går ture og ser på fugle.

Bedre transportmuligheder til Dragør ville også betyde, at flere turister ville have mulighed for at besøge Dragør Gamle By. Og turister vil der måske snart komme rigeligt af, hvis det lykkes for Dragør at blive optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, som byen lige nu er på organisationens tentativliste til. 

– Det skal virkelig håndteres, for vi skal jo ikke være et nyt Venedig, hvor alle turisterne bare kommer rendende. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi får lavet en balance, så vi får udnyttet den her mulige UNESCO-udnævnelse bedst muligt. Det giver jo rigtig god reklame for byen, og det burde også kunne tiltrække nogle fondsmidler, så vi kan bevare og istandsætte byen bedst muligt, siger Lisbeth Dam Larsen. 

Bevaring af den gamle by er også lig med klimasikringer i en kommune, der er omgivet af vand, og som ligger meget lavt, påpeger hun. 

– Når vi nu er tvunget til at lave diger, så skal det ikke kun være en mur, der bare tager vores penge og vores udsigt, siger hun og peger ud mod vandet. Digerne skal kunne gøre de rekreative områder større – flere fugle, mere plads til fritid. Jeg er meget optaget af tanken om, at klimasikringen skal kunne skabe merværdi for kommunen og borgerne.

Balance i bestyrelsen

Ved valget i 2017 deltog Lisbeth Dam Larsen i en tværpolitisk kampagne for at få flere kvinder stemt ind i politik. Før valget i 2017 var kun to ud af 15 medlemmer kvinder. Nu sidder der seks kvinder i Dragør Kommunalbestyrelse. 

– Det har alt andet lige givet en bedre tone. Så det, håber jeg, kan fortsætte. Det er jo ikke, fordi jeg tror, at kvinder er bedre end mænd, men jeg tror, at en blandet sammensætning giver et bedre arbejdsmiljø. 

Siden 2014 har Eik Dahl Bidstrup (V) siddet på borgmesterposten i Dragør. Der er fem partier i kommunalbestyrelsen, og selvom Lisbeth Dam Larsen mener, at der er et udmærket samarbejde i kommunen, har der dog også været nogle udfordringer.

##ContentBoxStart##259286##ContentBoxEnd##

– Vi har haft et godt samarbejde. Men selvfølgelig ville jeg da helst have en socialdemokratisk borgmester, ingen tvivl om det. Vi havde muligheden for at sætte skatten op med fem millioner sidste år, hvor vi kunne få lov til at beholde det hele, men det kunne vi ikke blive enige om. Så havde Socialdemokratiet haft flertal, så var skatten blevet sat op sidste år. Jeg tror simpelthen på, at borgerne hellere vil have nogle gode rammer og et godt liv. Det er derfor, man flytter hertil. 

Hvad er det, der gør Dragør så fantastisk?

– For et par år siden blev der lavet en stor lykkeundersøgelse af hele Danmark. Der valgte man at spørge ekstra ind til beboerne i Dragør for at finde ud af, hvad det er, der gør folk lykkelige. Og ud fra svarene kunne man se, at det er relationerne. Så det har ikke noget at gøre med vandet eller byen – det har det selvfølgelig også – men det, der er kerneværdien for folk, er relationerne. Det er det, Dragør kan, og det er det, vi skal understøtte. • frst@kl.dk