Der mangler overblik over tilbud til corona-ramte

Kommunerne har allerede relevante tilbud, som kan hjælpe en del af de mennesker, der rammes af senfølger efter covid-19. Men alt for ofte sejler patienterne rundt i sundhedsvæsenet, fordi ingen har overblik over, hvilke tilbud patienterne kan henvises til.

tekst Gitte Johansen

##ContentBoxStart##259319##ContentBoxEnd##

Da den første dansker blev smittet med corona i februar var meldingen, at det var en slem influenza, som ville ramme de svageste hårdt, mens de yngste og stærkeste ville opleve et mildt forløb. I dag, hvor 17.000 danskere er testet positive, er billedet ændret. 

En foreløbig undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at op mod halvdelen af patienterne stadig har senfølger 12 uger efter udskrivelsen. De tidligere covid-19 patienter rammes blandt andet af ekstrem træthed, nedsat lungefunktion, manglende lugtesans, hjertebanken, hårtab, koncentrationsbesvær og smerter. Med de mange senfølger følger ofte et behov for rehabilitering.

For at bidrage til kommunernes arbejde med den nye opgave har Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) netop gennemført første del af forskningsprojektet ”Få luft”. 

Formålet med projektet er blandt andet at undersøge, hvilke rehabiliteringsbehov der opstår efter et sygdomsforløb med covid-19. I forbindelse med studiet har REHPA undersøgt en lille gruppe patienters funktionsevnetab på udvalgte områder og har i samarbejde med kommunale fysioterapeuter vurderet behovet for relevant rehabilitering. 

– Det ser ud til, at der et langt stykke hen ad vejen er både viden og kompetencer i kommunerne til at adressere en del af de gener, som de her mennesker døjer med. Men det er også tydeligt, at mange ikke har fået et tilbud om rehabilitering, siger Annette Rasmussen, klinisk leder i REHPA.

Forskningsprojektet blev afsluttet med en workshop med patienter, pårørende og professionelle fra både kommuner og sygehuse. Og netop samarbejdet mellem de forskellige sektorer er helt centralt.

– Det, patienterne fortæller, peger på, at der mangler en systematisk opfølgning på behovet for rehabilitering og en systematisk henvisning til relevante tilbud. Vi skal finde ud af, hvordan vi får folk gennem systemet til de rigtige tilbud. Det handler mere om at få de ramte henvist til den rigtige hjælp end om at finde på nye tilbud, siger Annette Rasmussen. 

Nej tak til 98 tilbud

Den opfattelse deles af praktiserende læge Lise Høyer, som er formand for Kommuneudvalget i PLO.

– De fleste kommuner har allerede tilbud, som kan matche en del af de rehabiliteringsbehov, der opstår hos mennesker, der har været ramt af covid-19. Jeg tror ikke, vi skal oprette 98 nye rehabiliteringstilbud, som er specifikt rettet mod senfølger efter covid-19. Der er tale om så mange forskellige symptomer, at det ikke vil give mening, siger Lise Høyer.

Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer, ser heller ikke noget behov for 98 nye rehabiliteringstilbud.

##ContentBoxStart##259320##ContentBoxEnd##

– Når vi oplever borgere, som kommer med senfølger, så ser vi ikke på, hvad diagnosen er, men på, hvad det er for nogle funktioner, de har brug for at få genoptrænet. Hvis de har problemer med lungefunktionen, vil det være naturligt at henvise til vores rehabilitering for KOL-patienter, siger Helle Linnet.

Den tilgang bakkes op af klinisk leder på REHPA, Annette Rasmussen, som pointerer, at selvom der endnu er meget, man ikke ved om senfølgerne efter covid-19, så er det stadig muligt at gøre noget meningsfuldt for de mennesker, der er ramt.

– Den udmattelse og træthed, som de her mennesker døjer med, er sandsynligvis ikke forskellig fra det, vi ser, efter kræftsygdom eller hjertestop. Årsagen er en anden, men indsatsen ser ud til at være nogenlunde den samme, når vi skal hjælpe de ramte med at finde balancen mellem at træne og skåne sig selv, siger Annette Rasmussen.

I Hvidovre Kommune arbejder Jeanett Guldager Olsen tæt på patienterne som fysioterapeut. Hun er en del af forskningsprojektet og er enig i, at kompetencerne til den fysiske genoptræning efter covid-19 allerede findes i kommunerne.

– Den fysiske genoptræning er vi klar til at løse fra i morgen, og vi vil gøre, hvad vi kan for at finde tilbud til de borgere, som kæmper med kognitive senfølger som træthed og koncentrationsbesvær. Vi har kompetencerne, og vi bliver hele tiden klogere på følgerne af covid-19, siger Jeanett Guldager Olsen. 

##ContentBoxStart##259321##ContentBoxEnd##

Tilbage til jobbet

Både internationale og danske studier viser, at op mod 20 til 30 procent af de yngre patienter døjer med overraskende mange kognitive senfølger i form af træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær. 

– Ved udskrivelsen er der typisk fokus på den fysiske funktionsevne, men når patienterne kommer hjem i deres dagligdag, bliver de voldsomt overraskede over de store gener, de oplever i form af træthed og manglende koncentrationsevne, og derfor er det vigtigt, at der systematisk følges op på patienterne, siger Annette Rasmussen.

Også yngre mennesker, som slet ikke har været indlagt, oplever senfølger, og gruppen af yngre erhvervsaktive kan blive en udfordring for kommunerne. 

– De yngre skal ikke nødvendigvis have et rehabiliteringstilbud i kommunen, men måske har de brug for sygedagpenge eller nedsat tid i en periode. I de situationer har vi brug for et nationalt sundhedsfagligt grundlag til at vurdere det på, siger Helle Linnet.  

De mest sårbare

##ContentBoxStart##259322##ContentBoxEnd##

Lise Høyer er praktiserende læge i Aarhus, der i begyndelsen af august oplevede en markant stigning i antallet af smittede, særligt blandt de unge. 

– Efter en overstået corona-infektion dukker de unge op i almen praksis med symptomer som træthed, manglende lugtesans og lidt ondt i lungerne, men det er næppe en gruppe, som får behov for et kommunalt tilbud. Det er formentlig et spørgsmål om tid, før symptomerne aftager igen, uden at kommunen eller sundhedsvæsenet behøver blive blandet ind i det, siger Lise Høyer.

Hun er mere bekymret for de patienter, som har haft et langvarigt og alvorligt sygdomsforløb med indlæggelse og eventuel respiratorbehandling.

– Der vil ofte være tale om sårbare patienter, som lider af underliggende sygdomme, og de risikerer et meget langt og sejt genoptræningsforløb. Rehabiliteringen skal gemmes til de grupper, som virkelig har brug for det, og hvor vi forventer, at det vil gøre en forskel, siger Lise Høyer. • gij@kl.dk