Velfærdsloven kommer inden jul
tekst Mads Brandsen
Folketingsåret er gået i gang, og regeringen har fremlagt sit 70 sider lange lovkatalog for den kommende folketingssamling.
Her kan man læse, at regeringen i sidste halvdel af december kommer med et af de mest ventede lovforslag – nemlig forslaget til en ny velfærdslov, der skal sikre, at pengene følger med den demografiske udvikling frem til 2025 på eksempelvis børne- og ældreområdet. Velfærdsloven nævnes i forståelsespapiret, der bragte S-regeringen til magten.
Man kan også se, at vi skal helt frem til februar, før vi ser regeringens bud på en revision af budgetloven.
Vi har kigget i lovkataloget og giver her et overblik over de mest interessante forslag set med kommunale briller. mdbr@kl.dk
Oktober
Ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. Lovforslaget har bl.a. til formål at give kommunerne mulighed for at indføre krav om, at udlejere af ejendomme, der er opført for mere end 40 år siden, og som ikke har været udlejet i ét år, skal anmelde udlejningen til kommunen, før der kan indgås lejekontrakt. Forslaget vil give kommunen systematisk viden om udlejning af ældre boliger med henblik på at modvirke udlejning af boliger, som ikke er egnet til beboelse. Lovforslaget udmønter aftalen om modvirkning af udlejning af ubeboelige boliger mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra december 2018. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 119 (folketingsåret 2019-20).
Ændring af lov om social service (Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse). Formålet med lovforslaget er at sikre, at forberedelsen af overgangen til voksenlivet for unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse igangsættes i god tid, inden den unge fylder 18 år. Lovforslaget pålægger kommunerne at påbegynde en tværgående og helhedsorienteret forberedelse i dialog med den unge og forældrene, når den unge fylder 16 år. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020- 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance fra november 2019.
Ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 grundet covid‐19). Formålet med lovforslaget er i lyset af covid-19 at give kommuner, der for 2020 har valgt at budgettere med deres eget skøn for udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat med en dermed sammenhængende foreløbig beregning af tilskud og udligning, mulighed for ekstraordinært at omgøre deres beslutning og vælge at blive overført til statsgarantien. Lovforslaget følger op på et punkt i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2021.
Ændring af lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og færdselsloven. (Ændring af reglerne om særlig råden over vejareal for udlejningscykler‐ og visse udlejningskøretøjer, kommunernes mulighed for at fjerne cykler m.v.). Lovforslaget har til formål at ændre vejlovens regler om særlig råden over det offentlige vejareal i forhold til udlejningskøretøjer som f.eks. el-løbehjul, som er kendetegnet ved, at de ikke har et fast udlejningssted. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 152 (folketingsåret 2019-20).
December
Lov om velfærd har til formål at sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre.
Februar
Revision af budgetloven fremlægges i anden halvdel af februar.
Ny lov om velfærdsaftaler fremlægges i anden halvdel af februar. Den danner grundlaget for regeringens særlige aftaler med syv kommuner om at dispensere fra de fleste love og regler på tre velfærdsområder.
Ændring af dagtilbudsloven: Lovforslagets formål er at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner fuldt indfaset i 2025 med det mål, at der maksimalt er 3 børn per pædagogisk personale i vuggestuer og maksimalt 6 børn per pædagogisk personale i børnehaver. Lovforslaget er en opfølgning på forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark” mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2019 og aftalen om finansloven for 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet fra december 2019