Ny viden

tekst Mads Brandsen

Forfriskende portræt af en mønsterbryder

Bøger /// Enten slipper man godt fra at tegne et portræt af en, man kender godt – eller også går det helt galt. I udgangspunktet ville man sige, at det er no-go – men der er ingen regel uden undtagelser.

Flemming Sørensen er bestået. Der er kommet en læseværdig bog ud af hans mange samtaler med sin bror, transportminister Benny Engelbrecht (S), om opvækst, uddannelse, holdninger, ambitioner og fremtiden. Tilmed rummer bogen sjove detaljer.  Historien om den vaskeægte mønsterbryder er et forfriskende indspark i en tid, hvor (alt for) mange politikere har en universitetsuddannelse i bagagen. • 

Læs hele anmeldelsen på danskekommuner.dk.

Bæredygtighed mangler i hver fjerde kommunes indkøbspolitik

Grøn omstilling /// Kommunernes samlede indkøb på over 100 milliarder kroner om året kan virkelig rykke noget på den grønne omstilling, men der er langt igen, før det sker, viser en analyse fra Dansk Industri. Den viser, at 26 af landets kommuner ikke har fokus på bæredygtighed i deres indkøbspolitik. Det gælder særligt en række midt- og vestjyske kommuner, mens det særligt er kommunerne på Fyn samt i og omkring hovedstaden, der har fokus på bæredygtighed. •

Ressourcestærke vil gerne betale for hjemmehjælp

Ældre /// Personer med lang uddannelse og stor formue er sammen med personer med lav tiltro til velfærdssystemet villige til at betale for private hjemmehjælpsydelser. Det viser en undersøgelse blandt 54-64-årige danskere, der ikke modtager hjemmehjælp, som VIVE har foretaget med støtte fra Innovationsfonden. 

Borgerne er mest villige til at betale for, at de får hjemmehjælp af det samme faste team, at de får et ekstra bad om ugen, og at de får mulighed for at deltage i et aktivitetstilbud. Kommunerne kan derfor øge borgernes oplevelse af kvalitet i hjemmeplejen, hvis de tilbyder netop de tre ydelser. •

Østeuropæere mindsker tilbagegangen i landkommunerne

Befolkning /// Selv om mange landkommuner oplever store tilbagegange i befolkningstallene, kunne det have været meget værre, hvis der ikke kom østeuropæere til Danmark. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at der i tiåret fra 2010 til 2020 er kommet 38.500 flere indbyggere fra andre lande end Danmark, mens antallet af indbyggere med dansk oprindelse er faldet med 79.000. Det er særligt folk fra lande som Rumænien, Syrien, Polen, Eritrea og Litauen, der har slået sig ned i landkommunerne, hvor de ofte arbejder i landbruget eller i industrien. •

De fleste velfærdsydelser går til 10 procent

Velfærd /// 10 procent af danskerne modtager knap 83 procent af overførselsindkomsterne, 10 procent står for 77 procent af alle hospitalsindlæggelser, og 10 procent står for samtlige domme i straffesager. Det viser et komparativt studie med data fra Danmark og New Zealand, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har lavet i samarbejdet med amerikanske Duke University og University of Auckland. Studiet viser også, at hvis man er storforbruger af overførselsindkomster, er der fem gange så stor sandsynlighed for, at man også er storforbruger af indlæggelser. Godt fire procent  er storforbrugere af to eller alle tre ydelser.  • 

Hver tredje corona-ledige var også ledig under finanskrisen

Beskæftigelse /// Mange af de danskere, der er blevet ledige under coronakrisen, var også ledige under finanskrisen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

37 procent af de corona-ledige over 30 år er således gengangere i arbejdsløshedsstatistikken. Analysen viser samtidig, at jo længere tid man var ledig dengang, desto større er sandsynligheden for at blive ledig nu. 7,5 procent af dem, der var ledige i over et år under finanskrisen har eksempelvis været ledige igen. •