Stor tiltro til en ny epoke i fællesskabets ånd

Lærernes nye formand Gordon Ørskov Madsen har stor tro på, at den nye arbejdstidsaftale varsler en ny epoke, hvor man udvikler folkeskolen i friheden og fællesskabets ånd. Nu skal han sammen med KL og Skolelederforeningen have mobiliseret baglandet for ideen.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

##ContentBoxStart##259939##ContentBoxEnd##

Hvorfor blev du egentlig selv lærer? føles det nærliggende at spørge den 54-årige Gordon Ørskov Madsen om, når man besøger ham på hjørnekontoret på femte sal, med udsigt over en af det indre Københavns charmerende små pladser. 

Han er ny som formand, men stedet er ikke nyt for ham. 

Danmarks Lærerforenings bygning på Vandkunsten har været hans andet hjem i mange år, og han har formentlig ikke tal på de utallige møder, han har holdt ved kontorets mødebord sammen med den tidligere indehaver af kontoret, Anders Bondo Christensen.

Gordon Ørskov Madsen blev valgt til hovedstyrelsen i 2007 og blev formand for overenskomstudvalget og dermed DLF’s øverste ledelse i 2010. Lidt for mange år, mente nogle af de delegerede på kongressen i slutningen af september vistnok. Her kom det til et meget tæt kampvalg. Det tager den nye formand dog helt roligt.

Men tilbage til spørgsmålet: Hvorfor blev du lærer?

– Jeg kommer oprindeligt fra Varde, men flyttede til Aarhus som 20-årig. Hele min ungdom arbejdede jeg med børn og unge. Både i daginstitutioner og specialinstitutioner. Og så har jeg altid haft den politiske interesse. Derfor var jeg også lige forbi statskundskab i Aarhus. Men det med at have med mennesker at gøre, og at have indvirkning på børn og unges udvikling og udfoldelse af potentiale, det var hovedgrunden til, at jeg blev lærer. Og så er folkeskolen en kolossalt spændende og vigtig samfundsinstitution, siger Gordon Ørskov Madsen om baggrunden for, at han som 25-årig søgte ind på Aarhus Fællesseminarium, som det hed dengang.

Men der er sket noget med lærergerningen, siden han begyndte som nyuddannet lærer i 1997. 

– Der er sket det, at lærernes indflydelse på undervisningen og skolens udvikling er blevet dårligere i en periode. Dengang jeg startede som lærer, havde vi større frihed og større ansvar. Det synes jeg, vi kan lære af, så vi igen får skoleudviklingen til at ske nedefra, siger Gordon Ørskov Madsen.

Syv fede år

Så er vi ved at være klar til at tale om den arbejdstidsaftale, som Lærernes Centralorganisation (LC) og KL blev enige om i august, og som nu skal implementeres og gælde fra næste skoleår. Den nye formand har selv været med til at forhandle den på plads.

Gordon Ørskov Madsen har stor tiltro til, at den kan sende folkeskolen ind i en ny og bedre epoke præget af en fælles forståelse mellem de involverede parter: lærerne, skolelederne, kommunerne, politikerne – både de lokale og landspolitikerne – forældrene og eleverne.

Gordon Ørskov Madsen er blevet citeret for at sige efter arbejdstidsaftalens indgåelse: ”Efter syv magre år er vi nu klar til syv fede år”. 

Startpunktet for de magre år var naturligvis KL’s lockout af lærerne i 2013 fulgt op af lovindgrebet og den forkætrede lov 409, der har styret lærernes arbejdstid siden.

Hvad det glade budskab betyder i praksis, skal DLF nu ud og forklare lærerne rundt om skolerne, hvor en del nok ikke helt har forstået det banebrydende i teksten endnu, og hvor mere end et par stykker på lærerværelset nok tænker tanken ”varm luft”.

– Det, der sker allerførst, er, at LC og KL i fællesskab her i oktober afholder nogle virtuelle møder for lærerkredsene og kommunerne. Det er for kredsformænd, direktører, skolechefer, tillidsrepræsentanter og skoleledere. På møderne får man fremlagt indholdet af aftalen for de lokale parter, siger han. 

Et fælles projekt

Gordon Ørskov Madsen understreger fællesskabet i projektet. Som der står i indledningen til aftalen: ”Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven”.

– Vi (DLF, red.) kommer til at gøre meget fælles med LC, KL, Skolelederforeningen og med Børne- og Kulturchefforeningen. De lokale lærerkredse og kommuner kommer til at lave meget fælles. Skoleledere og tillidsrepræsentanter kommer til at lave meget fælles og så videre, siger han.

Alle kommer til at involvere sig i opfølgningen, der skal til for at få ordlyden af aftalen til at fungere i den enkelte kommune og ude på den enkelte skole. Blandt andet er parterne i gang med at lave en efteruddannelse til kredsformænd, tillidsrepræsentanter, skoleledere og skolechefer.

– Det er vigtigt, fordi vi går fra én virkelighed til en anden. Der er nye processer, der skal indarbejdes. Nye måder at arbejde på. Det handler om at skabe koblingen på den enkelte skole mellem skolelederens prioritering af de enkelte opgaver og lærernes arbejdstid. Og ikke mindst handler det om lærernes aftalte muligheder for at få indflydelse på prioriteringerne. Det fordrer en anden form for professionel samtale. Det kræver en anden form for organisering af os som fællesskab på skolen, siger Gordon Ørskov Madsen og fortsætter:

– Det kunne for eksempel være, hvordan vi prioriterer klasselæreropgaven på vores skole, samarbejde med forældre og så videre. Det skal lærerne komme med kvalificerede meldinger på til skolelederen, fordi det er vores adgang til at få indflydelse på prioriteringerne, siger han.

Den bedste lokale skole

Sagen er, at i den nye arbejdstidsaftale skal der hele vejen igennem være en klar og gennemskuelig sammenhæng mellem opgavernes prioritering og lærernes arbejdstid. Det starter med, at kommunen melder sine prioriteringer og mål ud og angiver det gennemsnitlige undervisningstimetal på kommuneniveau. Kommunen kan ikke pålægge skolerne opgaver og nye mål uden at beskrive, hvordan det forholder sig til de ressourcer, der er afsat. 

Kommunernes udmeldinger kommer til at ske i starten af det nye år. Dem skal kommunen så have en dialog med den lokale lærerforening om. Når de så forhåbentlig bliver enige, så skal det udmøntes på den enkelte skole. Her er der så endnu et lokalt spillerum. Ligesom kommunen har serveretten, så har skolelederen også serveretten.

– Skolelederen kommer med et skriftligt udspil – skoleplanen. Det skal man så have en dialog om på skolen, og her kan lærerne gøre deres indflydelse gældende. Der er de ressourcer, der er. Begge parter ønsker sammenhæng mellem opgaver og ressourcer, men den skal være tydelig og gennemskueligt beskrevet. Det er en spændende proces, der ikke kun handler om lærernes arbejdstid. Det handler i det hele taget om, hvordan vi laver skole. Det bliver fagprofessionelt meget spændende, fordi det ikke bare handler om at skabe den bedst mulige skole i netop det område, man er, siger Gordon Ørskov Madsen.

Han forklarer, at DLF ikke kommer til at lave manualer for, hvordan det samarbejde skal fungere. 

– Men vi vil komme med gode eksempler på samarbejde om skoleplaner. Eksempler, der peger på, hvordan man bruger ressourcerne mest hensigtsmæssigt for at få bedst mulig undervisning, og hvordan man etablerer sådan et samarbejde på en skole. Eksemplerne skulle vi meget gerne lave i samarbejde med Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen, siger DLF-formanden.

Den nye måde at organisere arbejdet på, bliver ikke et lige stort kulturchok alle steder.

– Nogle steder virker denne form allerede. Der er måske fem til ti kommuner, der allerede har den her slags elementer indbygget i deres lokalaftale. Der er så også skoler, der bare praktiserer det. Her har man sagt, når vi nu er i en situation, hvor, vi synes, der er for få penge, kunne vi så ikke i fællesskab skabe fælles billeder af, hvad der er vigtigt at prioritere. Det er der mange skoleledere, der har draget lærerne med ind i. Nu bliver det alles forpligtigelse, siger Gordon Ørskov Madsen.

Dialogen om prioriteringerne på de enkelte skoler rundt om i landet kommer for alvor i gang i løbet af foråret.

– LC og KL har nedsat det, vi kalder et fortolkningsudvalg. Det kan bruges, hvis de lokale parter er uenige om noget og har brug for at få udredt, hvad der står i aftalen, siger DLF-formanden. 

##ContentBoxStart##259940##ContentBoxEnd##

Flugten fra folkeskolen

Men nu skal det hele ikke handle om arbejdstidsaftalen. Det skal også handle om, hvad det er for en situation, folkeskolen står i. For eksempel, hvorfor folkeskolen har svært ved at fremstå som en attraktiv arbejdsplads. En ny undersøgelse lavet af de lærerstuderendes organisation viste for nylig, at kun seks ud af ti af de nyuddannede lærere i år klart siger, de vil arbejde i folkeskolen.

– Nu vil det være nemt for mig at sige, at der er for få penge og for få ressourcer. Det er på en måde rigtigt. Men jeg tror, at når nyuddannede lærere viger tilbage fra folkeskolen, så er det, fordi de kigger ind i en folkeskole, hvor deres muligheder for at udfolde deres professionelle lærerpotentiale ikke er stort nok. Der er ikke nok mulighed for at sætte sit eget præg på, hvordan skolen fungerer. Man kan ikke se, at man kan være den professionelle lærer, der har mulighed for at tilrettelægge den undervisning, man synes har kvalitet. Det, tror jeg, er hovedgrunden, siger Gordon Ørskov Madsen.

Og blandt de unge, der går i gang som lærere i folkeskolen, er frafaldet stort.

– Omkring en sjettedel er stoppet igen efter to år. Det er en bombe under lærerprofessionen. Hele kæden fra uddannelse til arbejde bliver vi nødt til at gøre noget ved. Det vil jeg gerne have bliver en del af det partnerskab, vi har med Christiansborg, KL og professionshøjskolerne. Jeg mener også, at kvaliteten af læreruddannelsen og efteruddannelsen skal højnes. Vi skal sætte ind mange steder. Nu har vi fået en arbejdstidsaftale, der giver lærerne et større professionelt råderum og større indflydelse, og det er godt, siger Gordon Ørskov Madsen. 

##ContentBoxStart##259941##ContentBoxEnd##

Frihed og treklangen

For et par uger siden skrev KL’s formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), følgende i et debatindlæg: ”Vi hører både fra skoler, forvaltninger og kommunalpolitikere eksempler på, at krav, dokumentation og projekter iværksat fra centralt hold spænder ben for at drive og udvikle folkeskolen på den måde, der giver bedst mening ud fra lokale forhold.”

– Det er jeg helt enig med Thomas i. Jeg vil så gerne gå et skridt videre og sige, at der også er kommuner, der sætter ting i gang, som ikke har klangbund på skolerne. Det er jo noget af det, vi prøver at fange i arbejdstidsaftalen. Hvis man sætter projekter og initiativer i gang, så skal man også redegøre for, hvor ressourcerne til at gøre det kommer fra, siger Gordon Ørskov Madsen.

– Derfor er jeg så glad for den arbejdstidsaftale, for den peger lige nøjagtigt ind i det, som Thomas Gyldal Petersen siger der. Vi skal nemlig give en større frihed til skolerne, så de selv kan tilrettelægge og organisere skolen til de elever, de har. Der er ting, der er vigtigere end andet, når man vil skabe den gode undervisning og skole lokalt. Jeg er helt enig, siger Gordon Ørskov Madsen.

Det synspunkt håber han, Christiansborg, kommunerne og skolelederne er med på.

– Når vi siger, vi skal have forandring, så skal den have opbakning blandt lederne og lærerne og blandt politikerne. Der skal skabes en treklang, hvor forskerne skal give os viden om, hvad det er, der virker i praksis. Praktikerne – det vil sige skolelederne og lærerne – de har deres bud på, hvad der skal til for at skabe den gode skole. Og så har politikerne noget substans at træffe deres beslutninger på. Kan vi (DLF, red.), KL og Christiansborg blive enige om den treklang, så kan vi komme langt med den danske folkeskole, siger Gordon Ørskov Madsen.

Og så er det tid til at komme videre til møde i Lærernes Centralorganisation, hvor der skal diskuteres krav til de kommende overenskomstforhandlinger, der snart går i gang. • tkn@kl.dk