Borgmestre glæder sig til at blive sat fri

Der er optimisme, men også en masse uafklarede spørgsmål til de nye frikommuneforsøg, som regeringen ruller ud som led i nærhedsreformen.

tekst Mads Brandsen

Det er en ”lidt vild idé”, erkendte statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i sin åbningstale i Folketinget tidligere på måneden løftede sløret for en del af regeringens længe ventede nærhedsreform.

Syv kommuner bliver frikommuner i et hidtil uset omfang. De får mulighed for at droppe så godt som alle love og regler på et af tre velfærdsområder: Folkeskolen, dagtilbud og ældreområdet.

De syv er udpeget af regeringen, så der både geografisk og partipolitisk er en pæn spredning.

En af kommunerne er Esbjerg, der med forsøget får lov til at befri folkeskolen fra de mange snærende bånd i lovgivningen.

– Det er fantastisk at kunne starte fra et blankt stykke papir. Det er en hel unik mulighed, lyder den umiddelbare reaktion fra borgmester i Esbjerg Jesper Frost Rasmussen (V).

Søndag før åbningen af Folketinget fik han og de seks andre borgmestre et opkald fra statsministeren, hvor hun orienterede om udpegningen. 

På folkeskoleområdet vil der kun være ganske få hegnspæle, der afgrænser forsøget: Det skal fortsat være gratis for den enkelte elev at gå i folkeskolen, der skal fortsat være skoledistrikter, og folkeskolen skal sende eleverne til afgangsprøver i 9. og 10. klasse. Ellers er der rimelig frit spil, og det vil Esbjerg forsøge at få mest muligt ud af. 

– Vi kommer til at involvere ledere, lærere, forældre, pædagoger og elever i at få skabt fremtidens skole. Skal vi lave kvalitetsrapporter på den måde, vi har gjort indtil nu? Skal vi have nationale test? Skal vi pille ved skoledagens længde, spørger Jesper Frost Rasmussen – og har ikke svarene. Ikke endnu.

– Det eneste, jeg ved, er, at vi får rigtig travlt, siger han. 

Planen er nemlig, at Esbjergs skoler er klar til den nye og friere virkelighed allerede fra næste skoleår.  

Politikerne ved ikke altid bedst

##ContentBoxStart##259925##ContentBoxEnd##

Samme toner lyder fra Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S). 

– Jeg synes, vi har rigtig gode skoler i Holbæk Kommune. Men det betyder ikke, at vi ikke skal udnytte det her. Der er stadig for mange børn, der ikke har det godt. Der er stadig for mange, der ikke lærer det, de skal. Det skal vi have lavet om på, skriver hun i en kommentar.

Det er ved dette magasins deadline stadig ganske nyt, og derfor vil Christina Krzyrosiak Hansen ikke være helt konkret på, om det er de nationale test, klassestørrelserne eller noget helt tredje, der skal droppes eller ændres. 

– Præcis hvad vi skal gøre, vil jeg insistere på at vente med. Jeg mener, at en af de store fejl i skolepolitikken har været, at politikere har ment, at de bare skulle sætte sig ind i et mødelokale og diktere, hvordan man skulle drive skole lokalt. Sådan skal det ikke være i Holbæk. Politikerne ved ikke altid bedst. Derfor vil jeg nu sætte en proces i gang, hvor alle dem, der er i skolen hver dag, kan komme med bidrag til, hvad vi skal bruge de her frihedsgrader til, så børnene kan få en bedre dag, skriver hun.

I Viborg glæder borgmester Ulrik Wilbek (V) sig til at kunne sætte ældreområdet frit.

– Som jeg har forstået det, bliver vi sat rigtig fri. Det kræver noget af os som kommune. Så snart vi har fået lidt mere at vide om rammerne, skal vi i gang med at se på, hvordan vi griber det an, siger han.

Han håber, at den sammenhængsmodel, som kommunen arbejder ud fra – og som kort fortalt bygger på de fem temaer bæredygtighed, vækst og socialt ansvar, sundhed, læring og uddannelse samt oplevelser og fællesskaber – kan gøre, at Viborg kan nå endnu længere med frikommuneforsøget. 

– Vi arbejder ikke så søjleopdelt. Jeg forestiller mig, at vi kan lave noget på ældreområdet, der går ind over social- og sundhedsområdet. Det skal i hvert fald forsøges, siger han. 

##ContentBoxStart##259926##ContentBoxEnd##

Hele børnelivet skal med

I den kommende tid vil medarbejderne blive spurgt om, hvilke regler de
gerne vil være fri for. Ulrik Wilbeks umiddelbare bud er den unødvendige dokumentation.

– Jeg vil håbe, der kommer det ud af det, at alt det unødvendige, vi gør, som går ud over velfærdsopgaver, det får vi klarlagt. Jeg oplever det som en videreførelse af frikommuneforsøgene, der var meget smalle og meget begrænsede. Det her er langt mere op til os. Det er alletiders chance for, at den kommunale selvforvaltning kommer i højsædet, og den er vi klar til at gribe, siger Ulrik Wilbek.

I Rebild glæder borgmester Leon Sebbelin (R) sig over at kunne befri dagtilbuddene fra lovgivningens mange snærende bånd. 

– Min ambition er, at vi kan tage hele børnelivet med – altså fra minus ni måneder til skolealderen. Deri ligger der for mig at se en mulighed for at bryde den sociale arv. Alle undersøgelser og forskning viser, at jo før vi griber ind, desto bedre går det, siger han.

Rebild har i dag knyttet kommunens dagplejere sammen med dagtilbuddene, når det kommer til ledelsen. Det kunne lade sig gøre, men der var en række formalia, der skulle på plads. Sådan noget bliver lettere fremover, og det agter Rebild at udnytte.

– Der ligger en stor tillidserklæring i, at vi er kommet med på listen. Det forpligter også. Jeg synes, det kalder på, at vi kigger grundigt på, hvordan vi driver dagtilbud i dag. Hvor svært man end kan have med at tro det, 

kan man jo ikke helt afvise, at vi har en regel eller procedure et sted, der kan håndteres lidt lettere, siger Leon Sebbelin. 

Det handler ifølge ham meget om at give ledelse og medarbejdere mulighed for at finde de gode løsninger. 

Også på de kommende minimumsnormeringer. 

– Jeg går ud fra, at vi bliver fri for dem i første omgang. Jeg mener, vi skal have minimumsnormeringer på kommuneniveau og ikke på institutionsniveau i en erkendelse af, at der er nogle steder, man skal have bedre normeringer end andre. Den frihed i tilrettelæggelsen vil jeg gerne have. Måske kan forsøget bidrage til, at det bliver på kommuneniveau, siger han forhåbningsfuldtt.• mdbr@kl.dk