
Kommunerne skriver international klimahistorie
Konsekvenserne af klimaforandringerne mærker vi allerede i kommunerne. Monsterregn, oversvømmelser fra kyster, fjorde og vandløb og højtstående grundvand i byerne, der skaber problemer for boligejere, for infrastrukturen og for byer og lokalsamfund. Derfor mener vi i KL, at Danmarks klimapolitik i høj grad også er kommunalpolitik.
Gennem flere år har kommunerne enkeltvis og i samarbejde løftet betydelige klimaindsatser lokalt og arbejdet målrettet på at fremme grøn omstilling, reducere CO2-aftrykket og håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne.
Nu har 46 kommuner besluttet at deltage i klimaprojektet DK2020, der sættes i gang dette efterår, initieret og understøttet af KL, Realdania og de fem regioner. Her skal kommunerne udvikle lokale klimahandleplaner med et ambitionsniveau, der lever op til Paris-aftalen. Klimahandleplanerne skal udarbejdes efter model af C40-byerne, der samler nogle af verdens største byer om aktiv klimahandling. Det er første gang C40-byernes metode anvendes på mindre byer og lokalsamfund med landdistrikter. Ingen andre lokalområder i verden arbejder på samme måde. Sammen med de første 20 frontløberkommuner, der netop nu er ved at færdiggøre klimahandleplaner efter samme metode, er de 46 nye DK2020-kommuner derfor med til at skrive historie i kampen for klimaet, og mange byer rundt omkring i verden vil kigge til de danske kommuner for inspiration.
I DK2020-klimahandleplanerne opgøres CO2-udledningen for hele den kommunale geografi: Fra lokale virksomheder, fra landbruget, fra transporten i hele kommunen og selvfølgelig fra kommunens egen virksomhed.
Den kommunale sektors andel af Danmarks samlede CO2-udledning er ikke stor, hvis man kun opgør udledningen fra den kommunale drift, kommunale institutioner og bygninger. Når kommunerne alligevel sidder med nøglen til at løse nogle af de udfordringer, vi vil støde på i omstillingen til klimaneutrale og robuste lokalsamfund, er det i rollen som arbejdsgiver, myndighed, ejer af forsyningsselskaber og trafikselskaber og måske vigtigst – i rollen som partner og facilitator.
Når kommunerne udarbejder klimahandleplaner i DK2020-projektet sættes retning for omstillingen af hele lokalområdet. Også selvom kommunen ikke alene kan levere på CO2-reduktion fra alle udledningskilder. Kommunen har ikke myndighed til at stille krav om mindre udledning fra lokale virksomheder eller fra private boliger. Men gennem partnerskaber med virksomheder, boligforeninger, borgergrupper eller landboforeninger kan man komme langt. Det ansvar og klimalederskab har kommunerne nu taget på sig. •