Manglende vurderinger undrer ministeren – men kommunerne er i fuld gang
tekst Mads Brandsen
Sidste år blev det obligatorisk for kommunerne at gennemgå de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der kan være behov for at beskytte grundvandet mod pesticider og nitrat.
Og selv om det arbejde først skal være færdigt med ved udgangen af 2022, er miljøminister Lea Wermelin (S) ikke imponeret over den foreløbige status på arbejdet. Den viser, at 54 ud af 95 relevante kommuner er begyndt, mens 41 kommuner ikke har indrapporteret nogen risikovurderinger endnu.
– Nu har vi fået den første status, og det går simpelthen for langsomt. Det har jeg tænkt mig at tage en dialog med kommunerne om, for jeg oplever, at rent drikkevand også står højt på borgmestrenes politiske dagsorden. Vi er ved at undersøge, hvorfor 41 kommuner ikke har meldt ind, at de er gået i gang med arbejdet endnu, og hvad det er udtryk for, siger miljøministeren i en pressemeddelelse.
Ifølge formanden for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S), er kommunerne dog i fuld gang. Han mener derfor, det er et spørgsmål om, hvorvidt man ser glasset som halvt tomt eller halvt fyldt.
– Forarbejdet er godt i gang i alle landets kommuner, og 1.900 drikkevandsboringer er allerede risikovurderet. Jeg kan godt forstå ivrigheden på Christiansborg, men i stedet for at tage den negative kasket på, vil jeg med glæde notere mig, at mere end halvdelen af landets kommuner har risikovurderet drikkevandsboringer, og at mange flere er i gang, siger han.
Risikovurderingerne er en del af en politisk aftale fra 2019, som den daværende VLAK-regering indgik med et bredt politisk flertal. Vejledningen til aftalen kom dog først i juni 2020, hvilket gjorde det svært for mange kommuner at gå i gang tidligere, forklarer Jacob Bjerregaard.
På landsplan findes der 4.790 boringsnære beskyttelsesområder. Heraf er de 1.925 risikovurderet. mdbr@kl.dk