Lolland mangler akademikere, og Frederiksberg mangler arbejdere

Danmark er de sidste 20 år blevet et endnu mere opdelt samfund. Kun hver tredje kommune har i dag en blandet befolkning – men er det egentlig et problem? Både og, lyder svaret fra fire af de ”skæve” kommuner.

tekst Mads Brandsen

Den er helt gal på Mors. 

Ser man på fordelingen af de fem sociale klasser, man normalt inddeler befolkningen i, er den højere middelklasse markant underrepræsenteret: Der er 75,1 procent færre ingeniører, gymnasielærere, læger og andre med en videregående uddannelse, der i gennemsnit tjener 600.000 kroner om året. Hvorvidt det så er andet og mere end en statistisk detalje om befolkningen i Morsø Kommune, vender vi tilbage til. 

Økommunen i Limfjorden skriver sig ind i en generel tendens, der kun er eskaleret siden 1990’erne. Fortællingen om landet, hvor direktørsønnen møder fabriksarbejderens datter i folkeskolen passer ikke helt længere, for kun 34 kommuner kan i dag bryste sig af at have en blandet befolkningssammensætning, viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Med ”blandet” menes, at andelen af hver klasse ikke afviger mere fra landsgennemsnittet end 50 procent. Forestiller vi os, at vi også havde haft 98 kommuner i 1996, ville 69 af landets kommuner have været blandet, og det gjorde sig gældende for stort set alle kommuner væk fra hovedstadsområdet, mens det i dag blot er kommuner som Aalborg, Viborg, Odense, Holbæk og Helsingør, der kan sige, at de har en blandet befolkningssammensætning.

Helt skævt er det som sagt på Mors, hvor der bor for få akademikere.

– Vi har et velfungerende samfund, og jeg ser egentlig ikke vores befolkningssammensætning som et problem i sig selv. Det er demografien, der er vores største udfordring, lyder det umiddelbare svar, da vi ringer Morsøs borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) op.

Set fra hans borgmesterstol er forklaringen blandt andet, at Mors trods den tidligere borgerlige regerings store udflytningsprojekt ikke fik del i de statslige arbejdspladser. Selv om S-regeringen har taget stafetten op, mener Hans Ejner Bertelsen, at det går for langsomt. Infrastrukturen lader også noget tilbage at ønske.

– Som den eneste region i landet er vi slet ikke koblet op på motorvejsnettet. Jeg kan godt forstå, folk ikke synes, det kan hænge sammen at pendle, når de må sidde og hænge hver morgen på A26 (hovedvejen mod Aarhus, red.), siger han.

Til gengæld kan Morsø bryste sig af, at så godt som alle, der flytter til øen, får et job. 

– Vi har virksomheder, der tilbyder spændende jobs, og vi arbejder også hele tiden på at fortælle dem om fordelene ved at ansætte en akademiker. Hvis vi får nogle flere af dem lokket hertil, stiger vores udskrivningsgrundlag, siger Hans Ejner Bertelsen.

Svaret er flere almene boliger

Helt modsat er billedet på Frederiksberg. Den lille hovedstadskommune, der er Danmarks arealmæssigt mindste, men tættest befolkede, har en overrepræsentation af den højere middelklasse på hele 150,3 procent. Samtidig er arbejderklassen på nippet til at være decideret underrepræsenteret. Det kommer næppe som nogen overraskelse i kommunen, hvor omkring en tredjedel af de voksne indbyggere har en videregående uddannelse. 

Men viceborgmester Michael Vindfeldt (S) tøver ikke med at betegne det som et reelt problem. 

– I min optik har vi i de større byer to kæmpe udfordringer i de kommende år. Den ene er klimakrisen, den anden er det, man kan kalde krisen om sammenhængskraften. Vi bor i stigende grad sammen med nogen, der ligner os selv. Det har indtil nu været noget unikt dansk, at vi går i skole med nogle andre, og det skal vi værne om. Vi skal ikke længere end til London for at se, hvor galt det kan gå, siger han.

Når udviklingen er gået den forkerte vej, skyldes det ifølge Michael Vindfeldt, at udenlandske kapitalfonde køber op i blandt andet lejeboliger og store andelsforeninger. Det gælder blandt andet Danmarks største andelsboligforening Hostrups Have, der blev overtaget af en svensk kapitalfond, da den i 2017 gik konkurs. 

– Det burde være sådan, at almene boligorganisationer kunne byde på konkursramte andelsboligforeninger. Det kan de ikke i dag. Vi kan også blive bedre til at ombygge tidligere plejehjem til almene boliger, foreslår Michael Vindfeldt.

Han vil også gerne øge grænsen for, hvor meget almene boliger skal fylde, når man bygger i et nyt område. I dag hedder den 25 procent, men den kunne med fordel sættes op til en tredjedel for at imødekomme de almene boligorganisationers hensyn til at skabe en rentabel afdeling. 

– Vi får i hvert fald intet ændret, hvis vi, som de borgerlige ofte gør, afviser nye almene boliger, konstaterer han. 

Lolland mister arbejdspladser

På Lolland sidder Michael Vindfeldts partifælle Holger Schou Rasmussen (S) i borgmesterstolen og ser efter eget udsagn ”måbende” til udviklingen, som han ikke føler, han kan gøre meget for at ændre. 

Lolland er den kommune i landet, der har den største underrepræsentation af den højere middelklasse. Minus 81,3 procent, lyder afgivelsen fra landsgennemsnittet ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse.

– Vi har tabt 700 statslige og regionale arbejdspladser siden strukturreformen. I alt er omkring 2.000 arbejdspladser forsvundet på Lolland siden 1990. Siden da har vi fået 4.000 flere borgere på overførselsindkomster, konstaterer han og fortsætter:

– Det er centralt styret. Det er kun regeringen og Folketinget, der kan vende den udvikling. Det er ikke mig, der lokalt beslutter at lukke en domstol eller et sygehus. Det er reelt Folketinget. Så kan det godt være, befolkningen selv søger mod de store byer, men når man så drejer hjulet stærkere, kommer det altså til at gå ret skævt.

Senest er Lolland blevet forbigået, da regeringen placerede de nye erhvervsklynger. Kun en af dem får hovedsæde i Region Sjælland, og ingen får så meget som et kontor på Lolland. Og hovedsædet for Femern A/S, der står bag Femernforbindelsen ligger på Øster Søgade i det centrale København. 

– Det kunne lige så godt have ligget på Lolland. Jeg forstår ikke, at noget af det ikke kan ligge der, hvor det foregår. Vi har masser af aktivitet i Rødbyhavn. Men vi har et stort problem med at tiltrække danske ingeniører, fordi deres koner ikke kan finde et job her, hvis de er akademikere. Det betyder, at vores virksomheder er nødt til at ansætte tyskere og portugisere, siger Holger Schou Rasmussen.

Ligesom Morsøs borgmester mærker han ikke meget til skiftende regeringers udflytninger af statslige arbejdspladser. 

– Mens den tidligere regering ville udflytte 5.000 arbejdspladser, blev der ifølge Balance Danmark samtidig skabt 669 flere statslige arbejdspladser i hovedstaden. Man siger altså, at man vil flytte ud, men der kører altså et centraliseringshjul under det hele. Det er jo helt vildt, siger Holger Schou Rasmussen.  

Vi er flokdyr

##ContentBoxStart##260251##ContentBoxEnd##

Det er faktisk også helt vildt, så mange akademikere, der bor i Rudersdal Kommune. 129,7 procent flere end i gennemsnitskommunen. Det kommer ikke som en kæmpe overraskelse for borgmester Jens Ive (V).

– Vores borgere er blandt de bedst uddannede, og det er også profilen for vores erhvervsliv. Vi har ikke meget industri, men en del virksomheder, der bygger på forskning og viden. Derfor er der klart en sammenklumpningseffekt, hvor veluddannede søger til Rudersdal, hvor der bor andre veluddannede. Det er vel sådan set meget naturligt, siger han og tilføjer:

– Mennesket er jo grundlæggende et flokdyr.

Kommunen har dog fokus på, at der bliver bygget almennyttigt, så politibetjenten og pædagogen også kan finde en bolig, der er til at betale. 

– Boligbeskatningen er et problem for mange, der ikke har en lang uddannelse. Men der er heldigvis også områder i Rudersdal, hvor man kan finde et rækkehus til under tre millioner kroner, hvad der vel er meget gængs her i hovedstadsområdet, siger han. 

Men der er også en del positive sideeffekter ved at have en så ressourcestærk befolkning, påpeger Jens Ive. 

For nogle år siden fik Rudersdal ros for folkeskolernes evne til at bryde den sociale arv. Den såkaldte kammeratskabseffekt betyder, at 95-96 procent af eleverne tager en ungdomsuddannelse, og hele otte ud af ti tager derefter en videregående uddannelse. • mdbr@kl.dk