Folkeoplysningen er en del af Rødovres dna

Foreningslivet kan noget, som kommunen ikke kan, siger Rødovres borgmester Britt Jensen (S).

tekst Mads Brandsen

Der er ingen over eller ved siden af Rødovre, når det kommer til at bruge penge på folkeoplysning.  

Sidste år brugte kommunen ifølge regnskabstal fra Danmarks Statistik 263 kroner pr. borger på det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, hvilket er markant mere end de næste kommuner på listen – og næsten 14 gange mere end Jammerbugt, der med 19 kroner pr. indbygger havner på sidstepladsen.

Med budgettet for 2020 fandt politikere endda en ekstra million kroner til folkeoplysningen, fortæller borgmester Britt Jensen (S). I alt bruger kommunen omkring 10 millioner kroner på området.

– Vi vil være sikre på, at vi kan følge med udviklingen, og vi ser støtten til folkeoplysningen som enorm vigtig for at sikre et stærkt fællesskab i kommunen. Foreningerne og dermed folkeoplysningen er en helt central del af Rødovres dna. Foreningerne er med til at skabe sammenhængskraft og er også centrale i at føre politik ud i livet, siger hun. 

Foreninger kan noget andet

Selv om Rødovre på mange måder er en klassisk bosætningskommune, viser undersøgelser, at kommunen har foretaget blandt borgerne, at foreningslivet er blandt det, der værdsættes. 

– Foreningerne kan en hel masse, kommunen ikke kan. Vi er en myndighed, og derfor skaber det altid et uligevægtigt forhold, når vi er inde i billedet. Foreningerne kan derimod løfte opgaven på en helt anden måde og skabe en sammenhængskraft, siger Britt Jensen.

##ContentBoxStart##260227##ContentBoxEnd##

Politisk er der bred opbakning til strategien, og der er også vilje til at tage nogle chancer indimellem, selv om det kan gå galt. 

Aktuelt har Rødovre Kommune fundet en million kroner til et nyt samarbejde med DGI Storkøbenhavn om at få flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet.

Og for at understrege foreningernes betydning har Rødovre også en lidt speciel sammensætning af folke-oplysningsudvalget.

– Vi har skruet op for foreningernes repræsentation og givet dem formandsposten, fortæller Britt Jensen.

Ingen klynk

Et af medlemmerne er Henning Foss, der er fungerende formand for Rødovre Frivillighedscenter, som har 50 medlemsforeninger inden for det sociale område. Det er blandt andet selvhjælpsgrupper og netværksgrupper, men der er også plads til kulturelle foreninger. Han klager ikke over foreningernes vilkår.

– Det nemme ville være at sige, at vi sagtens kunne bruge flere penge. Men jeg oplever, at kommunen gør rigtig meget for det sociale og kulturelle område. Især det sociale område har været borgmesterens hjerte, lige siden hun var socialudvalgsformand, siger Henning Foss, der udover at være fungerende formand for frivillighedscentret også er bestyrelsesmedlem i den lokalhistoriske forening. • mdbr@kl.dk