Socialrådgivere mister kontakt til udsatte børn og unge under coronakrisen
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Coronakrisen har gjort det fysiske møde mellem socialrådgivere og borgere meget begrænset, og det går især ud over udsatte børn og unge. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole.
55 procent af socialrådgiverne svarer i undersøgelsen, at de har haft mindre kontakt med udsatte børn og unge under coronakrisen end tidligere, mens 33 procent svarer, at de har den samme grad af kontakt.
Billedet er anderledes, når det handler om kontakten til deres forældre. I den samme undersøgelse svarer 26 procent af socialrådgiverne, at de har mindre kontakt til forældrene. 44 procent har den samme grad af kontakt, mens 28 procent faktisk har fået mere kontakt. I undersøgelsen er 350 socialrådgivere blevet spurgt.
– Flere af socialrådgiverne svarer i undersøgelsen, at en del forældre slet ikke reagerer på henvendelser – hverken på telefon, brev eller mail – når socialrådgiverne forsøger at få kontakt. Det er selvfølgelig dybt bekymrende, da socialrådgiverne har brug for at tale med dem om deres situation og mulighed for at støtte børnene i en tid, hvor de er isoleret i hjemmet, siger docent Frank Ebsen fra socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.
Flere sager på vej
Den manglende kontakt til udsatte børn og unge forventes at føre til endnu flere sager, når nedlukningen er slut. Således svarer 48 procent af socialrådgiverne i undersøgelsen, at de regner med flere sager som følge af flere underretninger. Nogle af fritekstbesvarelserne fra socialrådgiverne i undersøgelsen lyder således:
”Jeg har set tilbagefald hos mange unge mennesker, da de har mistet deres skole eller praktikplads samt daglig kontakt til voksne, som ikke er en del af deres familie. Hjemmeundervisning og telefon opfølgning har ikke virket for de svageste og mest udsatte af vores borgere".
En anden socialrådgiver skriver:
"Jeg er slet ikke i tvivl om, at der kommer flere sager. Dels har de familier, jeg arbejder med, fået det væsentlig dårligere i denne periode, og det viser sig meget tydeligt på nuværende tidspunkt. Jeg oplever børn og unge og forældre, der nu reagerer voldsomt på krisen"
Konsekvenser bør undersøges
Ifølge socialrådgiverne har kommunerne generelt ageret hurtigt og hensigtsmæssigt i coronatiden og nye kommunikationsteknologier er taget i brug blandt andet til at træffe beslutninger om tvangsanbringelser.
Ifølge docent Frank Ebsen og lektor Mimi Petersen fra socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole bør det nu undersøges nærmere, hvad teknologierne betyder for kontakten med børn og unge og ikke mindst for retssikkerheden, når de mest alvorlige beslutninger skal træffes.
– Vi er nødt til at blive klogere på, hvordan Covid19-perioden har påvirket udsatte børn og unges trivsel og skolegang. Det er jo ikke utænkeligt, at vi kan komme ud for endnu en nedlukning i fremtiden, så vi skal lære af erfaringerne og forbedre indsatsen, siger Mimi Petersen.
Frank Ebsen mener det er vigtigt at få fulgt op på, hvordan børnene har oplevet det.
– En del af det her bliver lidt anekdotisk fra socialrådgiverne. Vi ser først konsekvenserne i tal senere. Vi ville gerne have talt med børnene og de unge om deres oplevelser, og har et par ansøgninger ude. Det bliver vigtigt at følge op på, siger Frank Ebsen.
I forbindelse med restriktionerne i foråret fik sagsbehandlerne lov til at afvige fra den normale lovgivning på området. Fysiske møder kunne erstattes af digitale møder.
– 60 af socialrådgiverne siger, at der er sket tvangsanbringelser i perioden og omkring halvdelen af dem, siger, at det er sket via zoom og lignende. Det er bekymrende for retssikkerheden og skal i hvert fald undersøges nærmere, siger Frank Esben. tkn@kl.dk