Sexisme på skoleskemaet

Sexismedebatten er på alles læber i øjeblikket. Det er derfor oplagt at spørge, hvordan vi skaber et samfund med respekt for hinandens grænser. Fundamentet for en respektfuld kultur er de samtaler, vi har i folkeskolens seksualundervisning. Det mener både Sex og Samfund, Danske Skoleelever og Danmarks Lærerforening.

– Ungdommen i dag ved godt, hvordan man sætter et kondom på en flamingo-pik. I undervisningen skal der mere fokus på emner som grænser, kulturen omkring deling af nøgenbilleder og sikkerhed på de sociale medier, lyder det fra 16-årige Esther Vyff Petersen, der er fungerende formand for interesseorganisationen Danske Skoleelever. 

Som repræsentant for landets skoleelever oplever hun, at emnet sexisme og grænser fylder meget i de unges bevidsthed som et resultat af mediedebatten og diskussionerne på de sociale medier. Derfor mener hun også, at det er vigtigt, at det fylder i undervisningen. 

– I undervisningen skal der også være fokus på grænser, og hvordan man behandler hinanden ordentligt. Vi savner undervisning i, hvordan man er sammen på nettet; om hvad vi kan gøre ved, at unge føler sig pressede til at sende billeder af sig selv og hinanden til andre. Vi skal ikke kun tale om, at piger sender billeder af deres kroppe. Vi skal også tale om, at der er nogle, ofte drenge, der beder om de her billeder, siger Esther Vyff Petersen. 

Emner som køn, krop og seksualitet er en del af bekendtgørelsen for det timeløse fag, der hedder sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Men der er brug for mere fokus på, hvad det er for nogle samtaler, man har inden for de emner, ifølge den fungerende formand for Danske Skoleelever. 

– På den enkelte skole bør man fastsætte, hvem der har ansvaret for seksualundervisningen, og gerne ved at udpege en seksualundervisningsvejleder, der kan være tovholder for hvordan netop den skole vil gribe undervisningen an. Derudover er det selvfølgelig positivt, at organisationer som Sex og Samfund kommer ud og laver supplerende undervisning, fordi det kan være rart at snakke om de her emner med nogle andre end ens matematiklærer, siger Esther Vyff Petersen, inden hun tilføjer: 

– Men matematiklærerne og de andre lærere skal altså også på kursus, så de kan få flere redskaber til, hvordan de taler med unge om grænser, så det kan blive lige så naturligt at tale om de emner, som det er at diskutere politik i undervisningen. 

Ubrugelig viden

National chef for Sex og Samfund Lene Stavngaard vil også gerne slå et slag for, at lærerne skal klædes bedre på til at varetage seksualundervisningen, så de unge kan få et større udbytte af undervisningen, end de gør i dag. 

Ifølge Projekt SEXUS’s seneste rapport fra 2019, oplever fire ud af ti unge mellem 15 og 24 år, at seksualundervisningen er helt eller delvist ubrugelig. På læreruddannelsen er det samtidig kun 13 procent af de lærerstuderende, der har deltaget i det frivillige forløb, der giver redskaber til, hvordan man underviser i seksualundervisning. 

##ContentBoxStart##260450##ContentBoxEnd##

At der netop er brug for at sætte fokus på, hvordan samtalerne i seksualundervisningen foregår, og at lærerne har brug for flere redskaber, kommer ikke bag på Lene Stavngaard, der fremhæver, at det behov også var der, før sexismedebatten begyndte at fylde i den offentlige samtale. Hun understreger, at debatten er en god anledning til at sætte fokus på behovet for bedre seksualundervisning, og hun mener, at rammerne for undervisningen er gode. 

– Kerneproblemet er berøringsangsten for faget samt de nuværende muligheder for kompetenceudvikling for lærerne, og derfor er denne her debat et wakeup-call. Der er mange diskussioner de seneste fem år, der har handlet om at løfte seksualundervisningen, for eksempel i forhold til digitale krænkelser, men det løft kan kun ske, hvis det her fag virkelig bliver prioriteret, siger Lene Stavngaard.  

Grib aktualiteten

For at få løftet seksualundervisningen i folkeskolen er det afgørende, at kommunerne og skolerne prioriterer faget, forklarer national chef for Sex og Samfund Lene Stavngaard. Hun mener ligesom fungerende formand for Danske Skoleelever, Esther Vyff Petersen, at det er en god ide, hvis den enkelte skole vælger en seksualundervisningsansvarlig lærer, der kan skabe en vis form for kontinuerlighed på den enkelte skole. 

– Men det er altså også meget nemt bare at sige, at det er kommunernes og skolernes ansvar, for det kræver jo også, at der sættes penge af til bedre seksualundervisning på nationalt plan, blandt andet ved at prioritere lærernes uddannelse, siger Lene Stavngaard. 

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kan sagtens genkende problematikken i, at det kun er et fåtal af de lærerstuderende, der har gennemgået seksualundervisningsforløbet på læreruddannelsen, og han mener også, at faget bør prioriteres højere på læreruddannelsen. 

Til spørgsmålet om, hvorvidt seksualundervisningsforløbet på læreruddannelsen bør være obligatorisk, svarer han: 

– Det er i hvert fald aktuelt at tage den debat op. Der er ingen tvivl om, at der er brug for at udvikle undervisningsmetoderne og undervisningstilgangen til faget. 

For Gordon Ørskov Madsen er det nemlig også tydeligt, at emner som sexisme og grænser fylder i lærernes undervisningsbevidsthed i øjeblikket. 

– Det fylder meget i medierne, det fylder også hos børn og unge, og derfor fylder det også hos lærerne. Som lærer skal man gribe den aktualitet, der fylder i samfundet, og derfor skal vi også snakke om de her emner i skolen på en alderssvarende måde, alt efter hvilket klassetrin der er tale om. Det handler i høj grad om at få talt om emner som respekt og kønnenes ligeværdighed, og det skal vi udvikle flere metoder til, for lærerne siger ofte, at de er lidt på bar bund, når det kommer til at starte de her samtaler i undervisningen, siger Gordon Ørskov Madsen. 

Klæd lærerne på

En af dem, der godt kunne have glæde af flere redskaber til, hvordan man griber samtaler om sexisme og grænser an som underviser, er 26-årige Caroline Holdflod Nørgaard, der er lærerstuderende og bestyrelsesmedlem på Københavns Professionshøjskole, hvor hun studerer samt er medlem af Lærerstuderendes Landskreds. Hun mener, at sexismen er vor tids mest udbredte kønssygdom, og at der skal mere end kondomer til for at komme den til livs. Det har hun sammen med tre andre lærerstuderende blandt andet skrevet et debatindlæg om på det digitale nyhedsmedie Skolemonitor. 

Hun er også fortaler for, at den enkelte skole på eget initiativ udvælger en koordinator for seksualundervisningen.

– Men ellers er målene for seksualundervisningen ret dækkende med emner som normer og grænser. I en 2. klasse starter man med at lære at sige nej og har samtaler om venskaber. Og så skal man bygge på med årene, men problemet er bare, at lærerne er så dårligt klædt på, siger Caroline Holdflod Nørgaard, der i øjeblikket er i gang med sit tredje praktikforløb på en folkeskole og afslutter læreruddannelsen til sommer.

Udover et øget fokus på seksualundervisningen på læreruddannelsen vil Caroline Holdflod Nørgaard også gerne appellere til, at alle skoler og lærere bliver bedre til at tænke seksualundervisning og emner som normkritik, grænser og mangfoldighed ind i al undervisning. 

– Det kan være i alle fag. I dansk kan det for eksempel være analyser af romaner og noveller, der har normkritik og mangfoldighed som tema. I kristendomskundskab kunne det være at kigge på religiøse kvindesyn gennem tiden, siger Caroline Holdflod Nørgaard. 

##ContentBoxStart##260451##ContentBoxEnd##

Samtalerne er kernen

 Til februar vil år 2021’s Uge Sex-tema være køn og ligestilling, når Sex og Samfund kører deres tilbagevendende årlige undervisningskampagne i uge seks. 

– Vi planlægger altid Uge Sex-temaet i god tid, så det blev besluttet, længe før sexismedebatten blussede op, men jeg tænker, at temaet passer godt til tidens debatter, selvom man aldrig helt ved, hvad der er aktuelt til den tid, siger Lene Stavngaard, national chef i Sex og Samfund. 

Sexekspressen, der et frivilligt seksualoplysningsprojekt, som underviser folkeskolens 7.-10. klasse er et andet tilbud, man kan benytte og lade sig inspirere af, hvis man som skole ønsker supplerende seksualundervisning. Når Sexekspressens frivillige besøger landets skoler, spørger de ind til, om den pågældende klasse har særlige behov.

– Op til at samtykkelovgivningen træder i kraft, vil vi for eksempel fokusere på at tale om, hvad det betyder for de unge, hvis skolerne godt kunne tænke sig det, fortæller 24-årige Allice Nyborg Rosenkrans Lind, der er national aktivitetsleder for Sexekspressen og til daglig læser medicin.

– Kernen i vores arbejde er at tage de samtaler op, som måske er svære for lærerne at tage. Vi fokuserer meget på, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert. Hvis en elev siger, at det er en overreaktion at gøre en hånd på låret til en sag, så spørger vi ind til, hvorfor vedkommende synes det, og så tager vi en snak om det uden at dømme. Der skal være plads til de her diskussioner, og de skal tages løbende, hvis vi skal kunne møde de unge dér, hvor de er i forhold til grænser og samfundsdebatter, siger Allice Nyborg Rosenkrans Lind. •