Kommuner går nye veje for at sikre kassebeholdningen mod negative renter
På rådhuset i Nykøbing Falster residerer borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten. Han står i spidsen for Guldborgsund Kommune, en mellemstor af slagsen med knap 61.000 indbyggere på tværs af Falster og dele af Lolland.
Borgmesteren er imidlertid også den øverste politiske ansvarlige for en efterhånden velvoksen portefølje af værdipapirer. Helt nøjagtigt 615 millioner kroner havde Guldborgsund Kommune investeret i obligationer og aktier ved udgangen af 2019, viser kommunens regnskab.
Det svarer til lidt mere end 10.000 kroner per borger, som kommunen har bragt i spil på de finansielle markeder. Borgmesteren ryster imidlertid ikke på hånden.
– Det ville jo være tossedumt, hvis vi lod pengene stå i banken og betalte strafrenter, siger John Brædder.
Guldborgsund-borgmesteren er langt fra ene om at investere kommunale midler i værdipapirer. Under indtryk af de meget lave – og i mange tilfælde negative – renter på indestående i bankerne har landets kommuner taget nye midler i brug i de senere år.
Ved udgangen af 2. kvartal i år havde kommunerne således en samlet beholdning af værdipapirer på 52 milliarder kroner. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Danske Kommuner har gennemgået.
Der er tale om en stigning på mere end 50 procent siden samme tidspunkt i 2015, hvor det tilsvarende tal lød på 33 milliarder kroner. Stigningen betyder, at landets 98 kommuner tilsammen har en beholdning af værdipapirer på størrelse med en pensionskasse som Pædagogernes Pension.
Bedre afkast end i banken
Overordnet set er det en fornuftig vej at gå, vurderer Bjarne Astrup Jensen, lektor ved Institut for Finansiering på handelshøjskolen CBS i København.
– Når renterne er så lave, som de er nu, er det helt naturligt, at kommunerne kigger sig omkring efter alternativer til blot at have pengene stående i banken til negativ rente, siger Bjarne Astrup Jensen.
– Det er selvfølgelig ikke en kommunes opgave at spekulere for borgernes penge, men det kan være ganske fornuftigt at investere den overskydende likviditet i for eksempel obligationer med en lav risiko. På den måde vil det forventede afkast være bedre end den negative rente på indlån, siger han.
Ikke uden risiko
Samme vurdering lyder fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.
– Det er det eneste fornuftige at gøre, så man trods alt beskytter borgernes penge. Alternativet ville være, at værdien blev forringet hvert eneste år som følge af de negative renter. Det ville være meget uhensigtsmæssigt, siger Per Nikolaj Bukh, som også er næstformand i bestyrelsen for Spar Nord Bank.
Han kommer samtidigt med en advarsel til investeringslystne kommuner landet over.
– Det er bestemt ikke uden risiko, siger han.
Minister i gang med analyse
Ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) gælder det for kommunerne om at finde den rette balance mellem afkast og risiko. Det siger hun i en skriftlig kommentar til Danske Kommuner.
– Kommunerne skal ligesom alle andre have mulighed for at anbringe deres frie midler på en fornuftig måde. De regler og rammer, der gælder for det, bygger på en afvejning af muligheden for at få et fornuftigt afkast over for risikoen for tab. For mig er det vigtigt, at den balance er trukket det rigtige sted, og jeg er lige nu ved at analysere, om der er brug for at ændre reglerne, skriver ministeren.
Hun uddyber ikke, om en eventuel ændring af reglerne skal give kommunerne friere rammer til at investere, eller om der skal strammes på reglerne, så risikoen mindskes.
Umiddelbart lader ministeren dog til at være mindre kritisk overfor kommunernes investeringer i værdipapirer, end det var tilfældet for forgængeren på posten, Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
– Jeg mener heller ikke, at kommunerne skal bruge borgernes penge på at investere i aktier og obligationer. De burde hellere bruge dem på at nedbringe deres store gæld og sætte skatten ned, sagde han sidste år i en pressemeddelelse.
Meldingen kom, da en analyse fra centraladministrationen viste, at kommunernes samlede likviditet var steget til knap 48 milliarder kroner. Det fik den daværende regering til at advare om, at kommunerne løb en risiko på skatteborgernes vegne ved at investere i værdipapirer.
Et eksempel på, at investeringerne kan give bagslag, så en række kommuner i foråret, da coronakrisen var på sit højeste, og førte store kursfald med sig på de finansielle markeder.
Det ramte også de kommuner, som har bragt deres overskydende likviditet i spil inden for værdipapirer. Således skrev Jyllands-Posten tilbage i april, at kommunerne København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Odense tilsammen havde haft et negativt afkast på 924 millioner kroner i årets første kvartal.
En stor del af det tabte er dog siden da genvundet i takt med, at aktiekurserne er steget igen.
Positivt afkast i Guldborgsund
Tilbage i Guldborgsund Kommune mærkede man også forårets finansielle uro i form af negative afkast. Borgmesteren hæfter sig dog ved, at markederne overordnet set har rettet sig igen siden da.
– Vi foretager ikke en højrisikoinvestering for skatteborgernes penge. Men efter min mening er vi forpligtede til at investere likviditeten på en måde, som ikke ligefrem koster os penge. I de seneste mange år har investeringerne givet et positivt afkast, og det er samtidigt risikomæssigt forsvarligt, siger John Brædder.
Guldborgsund Kommune har vedtaget en finansiel strategi, som betyder, at mindst 70 procent af de investerede midler placeres i danske obligationer eller kontanter, mens maksimalt 20 procent af midlerne investeres i investeringsforeninger med aktier.
##ContentBoxStart##260439##ContentBoxEnd##
Sparer op til investeringer
Den såkaldte kassekreditregel betyder at, kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder ikke må være negativ. Det vil sige, at kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m.
Så med mere end 600 millioner kroner i værdipapirer, kan man roligt sige at Guldborgsunds kommunekasse er velpolstret. Men ifølge borgmesteren kan det ikke være anderledes.
– Ofte sparer vi op til større investeringer, for vi har truffet en beslutning i byrådet om, at vi ikke vil optage lån til de formål. Det betyder så også, at vi i perioder har overskydende likviditet. Så det er ikke, fordi vi svømmer i penge, siger John Brædder.
De bugnende pengekasser stiller også kommunerne stærkere i tilfælde af pludselig modgang, pointerer Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.
– Den overskydende likviditet skaber en sikkerhed i kommunen for, at man ikke pludselig bliver tvunget til at reducere serviceniveauet, hvis der sker uforudsete begivenheder. Det svarer til, at man som husholdning eller virksomhed har en økonomisk stødpude, siger han.
En solid stødpude
En økonomisk stødpude har man også i Ballerup Kommune. Her vogter borgmester Jesper Würtzen (S) over en investeringsportefølje, som ved udgangen af 2019 beløb sig til 584,3 millioner kroner.
Det skal ses i forhold til, at der i kommunen bor knap 49.000 indbyggere. Per indbygger ejer kommunen dermed værdipapirer for næsten 12.000 kroner.
– Vi kan godt lide at have penge i kassen, for det giver os en række fordele. Den vigtigste er, at vi er robuste overfor ændringer i økonomien, siger Jesper Würtzen.
Adspurgt, om ikke også borgerne godt kan lidt at have penge i kassen, svarer borgmesteren:
– Jo. Men borgerne vil også gerne have, at vi har en robust økonomi i kommunen. De vil også gerne have en god service og investeringer i kommunen. Det kræver, at vi har et råderum.
Råderummet havde Ballerup Kommune for eksempel glæde af under forårets corona-nedlukning. I de måneder oplevede kommunen, at udgifterne steg, fordi man måtte ansætte ekstra personale til blandt andet rengøring og til daginstitutionerne. Samtidig faldt indtægterne som følge af stigende ledighed.
Og midt i det hele fik kommunen pludselig mulighed for at bruge penge på nye anlægsprojekter, fordi regeringen lod kommunerne bruge nogle flere af de opsparede midler.
– Også i den situation var det godt at have en vis robusthed i økonomien, siger Jesper Würtzen.
Kommunens investeringsportefølje består ifølge det seneste regnskab af 86 procent obligationer, 11 procent aktier og 3 procent erhvervsobligationer. Dermed er fordelingen inden for rammerne af den finansielle strategi, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Her er målet, at højst 30 procent skal være investeret i aktier og erhvervsobligationer, mens resten – og altså størstedelen – skal investeres i obligationer.
– Vi sørger i hvert fald for, at pengene ikke mister deres værdi, siger borgmesteren med henvisning til den negative rente på almindelige indlån.
Jesper Würtzen oplyser, at kommunen i 2017 fik et positivt afkast på 20 millioner kroner fra værdipapirerne, mens man i 2018 tabte 2 millioner kroner. I 2019 var afkastet igen positivt med 15 millioner kroner.
Styr på risikoen
Det er langt fra kun i Guldborgsund og Ballerup, at de lokale politikere har taget stilling til, hvad den kommunale forvaltning skal stille op med de millioner, kommunen ligger inde med, og som ikke skal bruges på den helt korte bane.
I en lang række kommuner tager man således hånd om risikoen med finansielle strategier, der blandt andet beskriver, på hvilken måde kommunens midler må investeres.
Det kan man for eksempel gøre ved at definere, hvor stor en andel af pengene der som minimum skal være investeret i obligationer, og hvor stor en andel der må investeres i aktier. En sådan strategi har man for eksempel også i kommuner som København, Frederiksberg, Odense, Aarhus, Esbjerg og Aalborg.
Opgave for byrådet
##ContentBoxStart##260438##ContentBoxEnd##
En gennemgang af disse strategier viser, at det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor store andele af henholdsvis aktier og obligationer man tillader i kommunens portefølje. Fælles for de omtalte kommuner er dog, at hovedparten af pengene er investeret i obligationer, mens aktierne udgør en mindre andel. Det betyder alt andet lige, at den samlede risiko er relativt lav.
Ifølge Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet er det fornuftigt, at mange kommuner har lavet en slagplan for den overskydende likviditet.
– Det er rigtig god stil med finansielle retningslinjer. Det er ikke kommunalbestyrelsen selv, der skal sidde og handle på kommunens vegne. Det skal man lade administrationen om, men under kommunalbestyrelsens ansvar. Så der skal være en retningslinje om, hvordan pengene skal anbringes. Det bør man som kommunalbestyrelse forholde sig til, siger han. •
Denne artikel er opdateret den 24. november, da der optrådte en faktuel fejl i beskrivelsen af "kassekreditreglen".
YDERLIGERE MATERIALE
-
PDFDK-20-side-20-23.pdf