Hvem er bedst til at få indvandrerkvinder i job?

Assens Kommune placerer sig i toppen af ny analyse, som undersøger kommunernes evne til at få kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse. Nabokommunen ligger i bunden, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er store forskelle, mener lederen af integration, job og udvikling i Assens.

tekst Frederikke Stoustrup

Der er væsentlig forskel på, hvor gode kommunerne er til at få kvinder med indvandrerbaggrund ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse – også selvom der tages hensyn til deres forskellige udgangspunkter på området. Det viser en ny analyse foretaget af Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed. 

Analysen undersøger arbejdsmarkedstilknytningen blandt 30-64-årige ikke-vestlige indvandrerkvinder med mindst 10 års opholdstid, og som tidligst er kommet til landet som 18-årig. Der er altså tale om en gruppe af kvinder, som har været i Danmark i en længere periode, og ikke nytilkomne indvandrere eller flygtninge. På nationalt plan er 61,4 procent af denne gruppe kvinder i beskæftigelse eller under uddannelse, men ude i kommunerne varierer det tal fra 48,3 procent i Odense til 80 procent i Allerød. 

Forskellen på andelen af kvinder i beskæftigelse siger dog ikke så meget om kommunernes evne til at aktivere kvinderne med indvandrerbaggrund. I analysen indgår der derfor en såkaldt benchmarkingindikator, som tager højde for, at kommunerne på grund af sammensætningen og typen af ikke-vestlige indvandrerkvinder har vidt forskellige rammevilkår for, hvor mange der kan forventes at komme i job eller uddannelse. Benchmarkingindikatoren angiver altså afstanden i procentpoint fra kommunens forventede niveau. For eksempel har Vesthimmerlands Kommune ikke den højeste andel af kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse eller uddannelse (75 procent), men alligevel klarer kommunen sig bedst i forhold til dens rammevilkår.

Mistro over for ranglister

Brian Korsgaard, leder af integration, job og udvikling i Assens, mener, at det ofte kan være svært at vide, hvordan man som kommune kan bruge denne slags ranglister, da der kan være tale om meget små forskelle kommunerne imellem, selvom man placerer sig forskelligt på skalaen. Ifølge ham er det derfor positivt, at den nye analyse tager højde for kommunernes rammevilkår, hvilket gør den til et mere brugbart værktøj for kommunernes jobcentre.

##ContentBoxStart##260454##ContentBoxEnd##

– Nogle gange skal man jo liste de 98 kommuner op, og man kan ikke dele en plads. Så får man tildelt en plads, men alle kommunerne kan sagtens ligge inden for et meget lille spektrum. Der er det bare rigtig træls, hvis man som kommune kun manglede at flytte tre borgere for at opnå en topplacering i stedet for en bundplacering, siger Brian Korsgaard. 

Selvom han ikke er så positivt stemt over for konceptet med ranglister, så er han nu glad for de resultater, som Assens Kommune har opnået i beskæftigelsesindsatsen.

– Det er ikke en gruppe kvinder, som vi har haft et isoleret fokus på, men det er da dejligt at finde ud af, at vi ligger så flot, som vi gør.  

Naboer er modsætninger

Når der tages højde for kommunernes rammevilkår, er der stadig forskelle mellem kommunerne, og disse forskelle er tilsyneladende ikke geografisk betingede. De to nabokommuner Assens og Nordfyns er henholdsvis næstbedst og næstværst placeret i benchmarkingindekset. Ifølge Brian Korsgaard kan succesen i Assens forklares med kommunens organisation af beskæftigelsesindsatsen. 

– Vi har enormt mange af de ting, som en nytilkommen flygtning vil komme til at møde hos kommunen, samlet på ét område. I andre kommuner er det ofte spredt ud over flere forvaltningsområder. Vores organisation gør, at der har været en slags fælles front, så man som borger kun skulle kontakte ét sted for at få løst 80 procent af sine udfordringer. Det projekt startede i 2011 under navnet ”Hele familiens integration”, og derfor har mange af kvinderne i den her analyse været en del af det, siger han og fortsætter:

– Så selvom vi i en periode modtog måske 30-40 personer om året, så har vi formået at fastholde kvinderne på arbejdsmarkedet, og det har den her centralisering skabt en god grobund for. 

Brian Korsgaard peger dog også på, at selvom de to kommuner placerer sig i toppen og bunden af indekset, så kan det være et udtryk for nogle meget små tal, når det gælder antallet af berørte personer.

##ContentBoxStart##260455##ContentBoxEnd##

– Der er omkring 40 kilometer mellem de her to kommuner, og der er ikke de store forskelle på, hvordan vi går til beskæftigelsesindsatsen. Men ofte kan placeringen på disse ranglister være et udtryk for, at en enkelt aftale om fire praktikpladser gik i vasken. Nogle gange kan den ene kommune være heldig med en aftale, som den anden kommune så mister. Så det handler helt klart også om goodwill fra erhvervslivet, forklarer Brian Korsgaard.

Udover at være leder af integration, job og udvikling i Assens er Brian Korsgaard også byrådsmedlem for Venstre i Nordfyns Kommune. Han understreger, at han selvfølgelig bruger sine erfaringer fra sit arbejde i sit politiske liv, og han påpeger også vigtigheden af politisk velvilje for en bedre integration i beskæftigelsen.

– Lokalpolitikere bidrager med at sætte nogle rammer for det her område, og jeg vil da helt klart kunne bruge min viden og evner i byrådet til at præge udviklingen i den rigtige retning. Men det er stadig to meget forskellige roller, jeg har i de to kommuner, og jeg tager ikke mine politiske overbevisninger med på arbejde, siger han. • frst@kl.dk