
De lavest lønnede rammes hårdest af ledighed under corona
tekst Thomas Kokholm Nielsen
De lavest lønnede er blevet ramt tre gange hårdere af ledighed som følge af coronakrisen end de højest lønnede, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Økonomiske kriser har det med at ramme forskellige befolkningsgrupper med forskellig kraft, og coronakrisen er ingen undtagelse, konkluderes det i analysen. Det viste sig, da arbejdsmarkedet var allermest mærket af coronakrisen fra starten af marts til juni.
En større del af dem med de laveste lønninger blev arbejdsløse sammenlignet med de højestlønnede.
Blandt den femtedel med laveste lønindkomster blev seks procent ledige. Til sammenligning blev knap to procent af dem i femtedelen med de højeste lønindkomster ledige.
Også målt på uddannelse og socialklasse har coronakrisen ramt skævt, påpeger Emilie Agner Damm, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Vi vidste fra tidligere kriser, at for eksempel unge, ufaglærte og ikke-vestlige indvandrere bliver hårdt ramt af arbejdsløshed, når økonomiske kriser skylder ind over os. Men det gælder altså også, når man måler på lønindkomst. Det er dem i bunden, der står først for, siger han.
– Når ufaglærte lønmodtagere mister jobbet er det særlig vigtigt, at vi investerer i at klæde dem på med opkvalificering, efteruddannelse og andre arbejdsmarkedspolitiske indsatser. Vi skal hjælpe dem tilbage i arbejde. Mange af de ufaglærte job er tabt og kommer ikke igen, når der igen er fremgang i økonomien. Det er fortsat vigtigt med en aktiv finanspolitik, der stimulerer dansk økonomi. Forudsætningen for at få ledige tilbage i arbejde er, at der er nogle jobs at søge, siger Emilie Agner Damm.
Et klassesamfund
Cirka 5 procent af ufaglærte lønmodtagere er blevet ledige under coronakrisen. Det er dobbelt så mange som blandt akademikere, bliver der konkluderet i analysen.
I AE’s analyse operere man med et klassesamfund og konkluderer endvidere, 4,5 procent af lønmodtagere fra arbejderklassen er blevet ledige under coronakrisen, mens det gælder for blot halvt så mange fra den højere middelklasse. Blandt overklassen er cirka en procent blevet ledige. tkn@kl.dk
AE's klassesamfund
Overklassen er defineret som topledere, selvstændige og personer med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse som har en indkomst over tre gange medianindkomsten. Det svarer til cirka 1,2 million kroner i 2018-prisniveau.
Analysen inddeler derudover middelklassen i to grupper – den højere middelklasse og middelklassen. Den øvre middelklasse har en indkomst 2018 svarende til en bruttoindkomst i intervallet mellem 785.000 og 1,2 millioner kroner før skat.
Arbejderklassen defineres som personer med erhvervsfaglig uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser, og/eller personer med gymnasial uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser, og/eller ufaglærte, som ikke indgår i en af de øvre klasser.
Kilde: AE