Mens vi venter på orkanen
tekst Gitte Johansen
I uge 16. Ugen efter påskeferien. Der topper coronaepidemien ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger. Kommunerne er klar. Regner de med. For ingen ved helt, hvad man skal forbedre sig på.
– Vi venter på orkanen. Vejrudsigten har sagt, den kommer, og nu venter vi. Vi er i en mellemfase, hvor vi forbereder os både mentalt og praktisk. Nogle taler om epidemien, som om det allerede er voldsomt nu, men hvis forudsigelserne holder, så kommer vi til at mærke et helt anderledes pres i de kommende uger, siger Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune.
Siden statsminister Mette Frederiksen (S) på et historisk pressemøde den 11. marts lukkede store dele af Danmark ned, har kommunerne arbejdet hårdt for at forbedre sig så godt som muligt til den kommende epidemi.
– Vi gør sengepladser klar, opretter frivillighedsbanker og flytter rundt på personalet. Vi forsøger at gøre os klar og forbedre os på en situation, som vi ikke ved, hvad bringer. Vi frygter nok alle sammen allermest at få smitten ind på vores ældrecentre til de svageste og mest sårbare borgere, siger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune.
En seng på skolen
Sundhedsstyrelsen har tidligt i epidemien bedt kommunerne om at opjustere deres kapacitet, så de er klar til at tage imod et stort antal patienter, som kan blive udskrevet ekstraordinært tidligt, hvis sygehusene som forventet kommer under pres.
I Guldborgsund har kommunen allerede indrettet 40 sengepladser på blandt andet det sociale værested Saxenhøj i Sakskøbing. Meget snart er yderligere 30 hospitalssenge på vej, så kommunen i alt har 70 midlertidige døgnpladser, der kan aflaste det lokale sygehus.
– Vi er nervøse for, at det bliver lige så slemt, som man ser i andre lande. Nykøbing Sygehus er et akutsygehus, som skal behandle borgere med Covid-19, så derfor tænker jeg, at vi kan blive ramt hårdt. Når sygehusene begynder at udskrive patienterne, inden de er færdigbehandlede, skal vi have et sted, hvor vi kan pleje dem, forklarer John Brædder (Lokal).
Kommunerne råder i normale tider over 3.500 midlertidige pladser, som på forskellig vis kan inddrages i beredskabet. Men overalt har kommunerne etableret ekstra pladser i tomme træningsfaciliteter, ubrugte væresteder og nedlagte skoler.
– Vi har ingen forventning om, at vi får meget syge coronapatienter ud, men vi har en forventning om, at vi får skubbet flere af vores borgere ud i kommunerne, før de er helt færdigbehandlede. Det kan handle om medicinske patienter og andre grupper, som der ikke længere er plads til på de overfyldte sygehuse, og som skal færdigbehandles i kommunerne, siger Thomas Adelskov.
##ContentBoxStart##257006##ContentBoxEnd##
Corona rammer skævt
På Langeland er borgmester Tonni Hansen (SF) mere end almindeligt bekymret. Coronavirus rammer ældre og borgere med kroniske sygdomme som hjertesygdom, diabetes og lungesygdom ekstra hårdt. Langeland har så rigeligt af begge dele. På øen er hver tredje borger over 65 år, og 17 procent af de ældre har et dårligt helbred.
– Det er ikke forkert at sige, at jeg næsten har været rædselsslagen for, hvilken effekt det kan få, hvis smitten spreder sig her hos os. I begyndelsen mente langelænderne lige som mange andre, at det nok var lidt overdrevent. Men jeg skal da lige love for, at efter statsministeren, dronningen og borgmesteren har talt, så er alvoren gået op for langelænderne. Vi har jo alle sammen nogen tæt på, som er i en risikogruppe, siger Tonni Hansen.
Langeland Kommune har på linje med andre kommuner oprettet ekstra pladser, som kan tage imod kommunens borgere, hvis sygehusene sender dem hjem til for eksempel intravenøs-behandling.
– I vores bestræbelser på at udvise rettidig omhu er vi gået skridtet videre og har fundet et sted, hvor vi kan indrette sengestuer, hvor vi kan passe borgere med Covid-19. Det er billederne nede fra Italien, som skræmmer os ad Pommern til. Vi har mange ældre og mange med skrøbeligt helbred. Så jeg krydser virkelig fingre for, at vi ikke får en voldsom epidemi, siger Tonni Hansen.
Alderen bekymrer
I Hørsholm Kommune er gennemsnitsindkomsten en anden end på Langeland. Men også i den nordsjællandske kommune giver epidemien ekstra panderynker. I Hørsholm er otte procent af borgerne over 80 år. En aldersrekord, der kun overgås af småøerne og Langeland. På den baggrund vækker det bekymring, når de foreløbige opgørelser på verdensplan viser, at dødeligheden blandt patienter over 80 år er helt oppe på 14,8 procent.
– Vi har mange ældre i Hørsholm, og samtidig har vi mange tilfælde af smitte med coronavirus. Den kombination bekymrer mig meget. Det skyldes nok, at vi har mange internationale borgere, som rejser meget. Jeg fornemmer en nervøsitet i kommunen, og der er mange ældre borgere, som er meget bekymrede, siger Morten Slotved (K), borgmester i Hørsholm.
Derfor er også Hørsholm Kommune allerede i gang med at udvide kapaciteten i hele ældreplejen.
– Vi er i en forholdsvis god position i Hørsholm. Vi har mange midlertidige pladser, og de er så store, at der plads til, at vi kan have to inde på hver stue, hvis det går helt galt. Så vi er klar, hvis det bliver nødvendigt, siger Morten Slotved.
Kampen om hænder
Med de mange ekstra sengepladser, som kommunerne med stor succes frembringer i disse dage, venter udfordringen med at skaffe personale til at pleje de udskrevne borgere. Flere steder har kommunerne oprettet jobbanker, hvor de efterlyser frivillige hænder og tidligere ansatte, som er villige til at give en hånd med.
– Vi leder efter pensionister og frivillige, der er villige til at møde ind, så der er ekstra hænder, vi kan trække på. Vi er også i gang med at lave et beredskab på, hvordan vi kan skaffe flere medarbejdere. Det kan blive nødvendigt. Særligt hvis vi rammes af sygefravær, siger Morten Slotved.
I Guldborgsund har kommunen lavet et samarbejde med sosu-skolen i Nykøbing og professionshøjskolen Absalon, som uddanner sygeplejersker. Her er det aftalt, at hjemmeplejen kan trække på elever, som er under uddannelse.
– Vi står med en virkelig udfordring, hvis vores faste medarbejdere i hjemmeplejen bliver syge og skal i karantæne. Derfor ser vi hele tiden på, hvad vi har af ekstra personale, som kan stå standby, og der har vi heldigvis forholdsvis mange, siger John Brædder.
For at sikre hænder nok til de kritiske funktioner indgik Forhandlingsfællesskabet og KL i sidste uge en aftale, som sikrer højst mulig medarbejderfleksibilitet under epidemien. Det betyder, at kommunale medarbejdere kan blive sat til at varetage andre opgaver end normalt, og den fleksibilitet giver fornyet håb om at komme godt igennem krisen i Odsherred.
– Når vi skærer i hjælpen, går det jo desværre ud over borgere, som i forvejen har rigtig meget brug for kommunen. Derfor arbejder vi i øjeblikket med andre medarbejdergrupper, som vil kunne træde til og bistå. Det er et af de tiltag, som forhåbentlig kan være med til at afbøde noget af virkningen, hvis coronakrisen udvikler sig, siger Thomas Adelskov.
Udover værnemidler og respiratorer kan sundhedspersonale blive den mest kritiske mangel under epidemien. Men alle de borgmestre, som Danske Kommuner har talt med, understreger, at de møder stor opbakning, engagement og ansvarsfølelse hos det kommunale personale.
– Jeg er dybt imponeret over vores ledere og medarbejdere i ældreplejen. Det er imponerende, hvordan de lynhurtigt får det hele organiseret og får flyttet rundt på vagter og opgaver uden at kny. De er så engagerede, at man bliver helt rørt. Det er jeg både stolt over og tryg ved, siger Tonni Hansen.
##ContentBoxStart##257007##ContentBoxEnd##
Skærer i servicen
Trods de mange forberedelser skal borgerne ikke forvente, at kommunerne bliver i stand til at yde samme service, som de er vant til, hvis først epidemien får fat.
– Det er klart, at vi ikke kan opretholde vores normale service i en situation, hvor vi samtidig skal aflaste sygehusene. Vi vil blive pressede, og i den situation vil der skulle træffes nogle svære beslutninger, som nogle borgere vil føle sig utrygge ved, fordi der bliver skåret kraftigt i det kommunale serviceniveau. Men det kan blive nødvendigt, hvis vi skal have ressourcer til at passe de mange sårbare borgere, der kommer ud fra sygehusene, siger Thomas Adelskov.
Udmeldingen fra Odsherred bakkes op af den vestjyske borgmesterkollega Jesper Frost Rasmussen.
– Vi har allerede lukket tilbud på grund af forsamlingsforbuddet, og vi har også skåret ned på nogle af de praktiske ydelser. Det har vi gjort for at minimere smitterisikoen, men også for at kunne udnytte vores personaleressourcer bedst muligt, så de mest syge får hjælp først. Den prioritering kommer borgerne også til at kunne mærke i de kommende uger, siger Jesper Frost Rasmussen.
Fortrøstningsfuld
Men trods lavere service, bekymring for bemandingen og usikkerhed om fremtiden, så er borgmestrene fortrøstningsfulde.
– Jeg har rimelig ro i maven. Vores kriseberedskab fungerer rigtig godt, og vi prøver hele tiden at være på forkant med det, som kan ske i morgen. Jeg synes i al beskedenhed, at vi indtil nu er med. Men det er jo svært at sige, hvad vej det udvikler sig. Vi lægger skinnerne, mens vi kører, siger John Brædder.
I Hørsholm håber Morten Slotved, at de mange forberedelser kan afværge de kaotiske tilstande, andre lande har oplevet.
– Lige nu føler jeg faktisk, at vi er godt forberedte, og vi er klar til, at der kommer endnu større tryk på. Men der er jo hele tiden en stor usikkerhed om, hvordan epidemien vil udvikle sig. Det er der jo ingen, som kan svare på, siger Morten Slotved.
Det første tilfælde af coronavirus kom til Danmark den 27. februar. Efter påske går det for alvor løs. Indtil da gælder det først og fremmest om at bevare roen.
– I begyndelsen var der af masser af ting, som skulle planlægges, organiseres og sættes i værk. Nu går vi i realiteten og venter. Der er ingen tvivl om, at vi vil blive pressede, og at hverdagen vil komme til at se helt anderledes ud i de kommende uger, siger Thomas Adelskov. • gij@kl.dk