En mere fleksibel budgetlov

Efter et par udskydelser kan man nu se af lovprogrammet, at et lovforslag om en revideret budgetlov vil blive fremsat i anden halvdel af april i år.

I 2012, da budgetloven blev vedtaget, var Danmark i lighed med øvrige EU-lande stadig præget af eftervirkningerne af finanskrisen. Det er formentlig en væsentlig del af forklaringen på, at budgetloven blev så relativt rigid, som den gjorde. Budgetoverholdelse er selvfølgelig vigtigt, men at fokus i loven så entydigt er kortsigtet budgetoverholdelse og balance, har været med til at fortrænge de store politiske diskussioner om velfærdssamfundet. 

Det ét-årige fokus harmonerer heller ikke godt med den kommunale virkelighed. Som et af mange eksempler herpå kan nævnes, at udgifter/investeringer og afkastet ofte kan falde i forskellige år.

De økonomiske vismænd har ved flere lejligheder peget på, at det bør overvejes at ændre budgetloven, så den får et flerårigt perspektiv. Et af KL’s forslag på den baggrund er, at kommunerne skal have mulighed for at overføre over- og underskud mellem årene indenfor en udsvingsmargin. Et andet af KL’s forslag er, at man bør se nærmere på muligheden for, at store samfundsmæssige investeringer, som for eksempel klimainvesteringer, kan holdes ude af opgørelsen af, om underskudsgrænsen er overholdt. Ellers vil en styrket klimaindsats samtidig kræve store besparelser på velfærden.

Budgetloven er i dag strammere, end EU’s krav tilsiger, og det bør overvejes at ændre lovens grænse for underskud på den strukturelle saldo for de offentlige finanser. Denne grænse er i dag på -0,5 procent af BNP, selvom EU giver mulighed for en underskudsgrænse på -1,0 procent. 

En ny analyse fra KL viser, at man ved at ændre underskudsgrænsen til -1,0 procent af BNP kan håndtere den såkaldte hængekøjeudfordring, det vil sige den periode, hvor demografien trækker i retning af store underskud, uden at vi skal ud i store besparelser. Danmark har sunde offentlige finanser og udsigt til meget store offentlige overskud et par årtier ude i fremtiden, og dansk økonomi er rustet til at bære en ændring af underskudsgrænsen.

Revisionen bør munde ud i en mere fleksibel budgetlov, der understøtter udviklingen af velfærdssamfundet og samtidig fastholder en sund offentlig økonomi. •