Kampen om de klogeste

Børne- og undervisningsministeren har skrottet talentindsatsen og bebudet, at udviklingen af de mest talentfulde elever skal ske gennem et ”generelt løft” af folkeskolen. Langt fra alle er enige i den beslutning. Når man smører pengene ud på den måde, vil nogle af dem blive brugt på at slukke brande andre steder, lyder kritikken.

tekst Frederik Overby Vinding

Talentindsatsen skal ikke finansieres gennem særskilte puljer, men som en del af folkeskolens kerneopgave.

Det var børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) budskab, da hun onsdag op til vinterferien var kaldt i samråd om talentindsatsen, som regeringen valgte at skrotte i december.

Ifølge ministeren er en pulje på 65 millioner kroner ikke den rigtige vej at gå for at styrke talenterne i folkeskolen.

##ContentBoxStart##256448##ContentBoxEnd##

– Det handler ikke for regeringen om, at det ikke er vigtigt at udfordre de dygtigste elever, men om, hvordan man gør det bedst, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren mener ikke, at – hvad hun kalder – ”knopskudte” puljer er den rigtige måde at løfte opgaven. Hun henviser til de mange år, hun har været socialordfører, og at meget politik på det område bliver lavet igennem puljer, som hun ikke synes fungerede.

Ministeren mener derfor, at talentindsatsen bør være en del af folkeskolens kerneopgave. Ifølge hende løfter man bedst de højtbegavede elever ved at give folkeskolen et ”generelt løft”, der giver lærerne bedre forberedelsestid og flere penge til ud-af-huset-oplevelser. 

– Jeg tror simpelthen ikke på det der med at ansætte en masse mennesker i nogle puljer hist og pist og alle vegne. Jeg tror på god, solid undervisning i folkeskolen. Hvis lærerne i folkeskolen med nogen former for rimelighed skal have mulighed for at lave en talentindsats på de enkelte skoler og i klasselokalerne, så kræver det, at vi bruger flere penge på folkeskolen. Det har vi gjort med finansloven, sagde ministeren.

Brandslukning

Men det er ikke alle, der er enige med ministeren i, at det er den bedste måde at klæde lærerne på til at styrke de bedst begavede børn. Birgitte Arnvig er cand.pæd., uddannet talentvejleder og har blandt andet undervist i, hvordan man identificerer og undervisningsdifferentierer talentfulde børn. Hun mener helt afgjort, at der var brug for talentindsatsen.

Formålet med talentindsatsen var nemlig at skabe overblik og koordinere eksisterende indsatser, udvikle undervisningsmateriale og vidensdele. Og det fungerer ikke lige så godt uden talentenheden, fordi lærerne har nok at se til i forvejen.

– Det er mit indtryk, at mange gerne vil arbejde med det. Men der er så mange andre opgaver inden for folkeskolen, så det er ikke altid, at det her område bliver prioriteret højt nok. Problemet med de her børn er jo så, at mange af dem mistrives og ikke får brugt deres potentiale, siger Birgitte Arnvig.

Hun peger på, at det videnscenter, der skulle oprettes i forbindelse talentindsatsen og hjælpe med at koordinere indsatserne, havde den fordel, at det kunne hjælpe med at løfte i flok, hvilket ikke sker, når det er op til den enkelte skole at fordele pengene ud, fordi skolerne er så hårdt pressede i forvejen.

##ContentBoxStart##256451##ContentBoxEnd##

– Nu har jeg selv arbejdet inden for den sektor, og sådan nogle penge får lynhurtigt andre ben at gå på. Nogle skoler vil sikkert bruge pengene på talentindsatser, men jeg tror ikke, det vil få den samme effekt. Når du smører pengene ud over det hele, så er det klart, at nogle af dem vil blive brugt på at slukke brande på andre områder, siger hun. 

Kommunal strategi

I Ishøj Kommune er formand for børne- og undervisningsudvalget, Jeannette Merklin (S), heller ikke begejstret for, at talentindsatsen har fået kniven. 

– Personligt synes jeg, at det er rigtig trist. Jeg synes tit, at christiansborgpolitikerne 

træffer nogle beslutninger, hvor jeg tænker, ”Hvorfor har I ikke været ude på vores skole?”, siger Jeannette Merklin. 

Hun er helt enig med Birgitte Arnvig i, at der er brug for mere vidensdeling.

– Vi mangler noget mere vidensdeling i Danmark. Det er noget, vi falder bagud på, og vi er altså ikke større end, at man sagtens kunne lave noget talentstrategi, der er mere samlet, siger Birgitte Arnvig.

I Ishøj Kommune har man i en række år arbejdet med talentudvikling i folkeskolen. Et treårigt fondsstøttet projekt med fokus på at løfte lærere og elevernes kompetencer var startskuddet.  

Som en del af projektet blev der sat fokus på arbejdet med talenter og på anderledes og mere udfordrende måder at arbejde på, der tilgodeser talenter. Det førte til, at der blev uddannet talentvejledere på kommunens fem skoler. 

I december 2017 kunne byrådet skrive under på en samlet kommunal talentstrategi. Udover at uddanne talentvejledere skal alle skolerne også have udarbejdet en lokal talentstrategi.

– Vi fik løftet  nogle af de her elever, men også nogle lærere, der blev rigtigt dygtige til at gennemskue, hvorvidt den enkelte elev kan blive et talent. Vi har lært meget i vores kommune, og i fremtiden tror jeg, at vores elever bliver dygtigere på en anden måde. Vi kan se, at det her har været godt for vores elever, så det vil vi fortsætte med, siger Jeannette Merklin. • frov@kl.dk