Gå ad frivillighedens vej mod fuldtid
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
Arbejdsløsheden blandt flere faggrupper på det kommunale arbejdsmarked har næsten ramt bunden. 73 kommuner mangler ifølge FOA allerede nu hænder, der kan tage sig af de ældre, og ifølge fagforeningen FOA vil der om fem år mangle op mod 40.000 social- og sundhedsansatte i kommunerne.
KL og Forhandlingsfællesskabet, der er fagbevægelsens forhandlingsorganisation, har set skriften på væggen. I begyndelsen af februar blev de enige om fra foråret i år at søsætte et fælles projekt, der skal gøre fuldtidsarbejde til det normale. Tanken er, at flere fuldtidsstillinger kan være én måde til at løse problemet med det voksende behov for varme hænder.
– Det er et vigtigt skridt i at fremtidssikre det kommunale arbejdsmarked. Vi skal ganske enkelt lykkes med at få flere kommunale medarbejdere op i tid, hvis vi skal løse udfordringen med mangel på hænder. Det er en svær opgave, men jeg har store forventninger til, hvad vi kan opnå, når alle parter lægger kræfterne i, siger Michael Ziegler, der er formand for KL’s løn- og personaleudvalg.
I Limfjordskommunen Skive har man de seneste tre år lagt sig i selen for at få flere kommunale medarbejdere til at gå op i tid. I samarbejde med FOA søsatte Skive Kommune i 2017 projektet ”Den Attraktive Arbejdsplads”. Målet er at løse begyndende udfordringer med rekruttering. At tilbyde medarbejderne flere timer, hvis de ønsker det, kan være én måde at skabe mere attraktive arbejdspladser på. Samtidig vil flere timer til den enkelte være med til at afhjælpe problemet med for få hænder til for mange opgaver.
Tilbuddet om flere timer gælder for cirka 1.200 af kommunens medarbejdere, og en stor del af de ansatte har valgt at benytte sig af muligheden.
– Der er en klar bevægelse opad i tid. En stor del af vores medarbejdere har fået en håndfuld flere timer om ugen. Der er sket et stort ryk, hvor en del af vores medarbejdere er kommet op på mindst 32 timer om ugen, siger Lars Olesen, der er pleje- og visitationschef i Skive Kommune.
Træerne vokser dog ikke ind i fuldtidshimlen. På social- og sundhedsområdet, der med cirka 800 medarbejdere er langt den største faggruppe i kommunen, arbejder kun seks procent af de ansatte i fuldtidsstillinger. Det er godt nok næsten en fordobling i forhold til maj 2017, hvor 3,5 procent af de ansatte på social- og sundhedsområdet i kommunen arbejdede fuldtid, men seks procent er stadig langt fra at kunne kalde fuldtid for normen.
Men det går langsomt den rette vej. 35 procent af de ansatte på social- og sundhedsområdet arbejder mindst 32 timer om ugen. I maj 2017 var det kun 19 procent. En arbejdsuge på 30 timer er imidlertid stadig det mest almindelige. 46 procent af de ansatte på kommunens på social- og sundhedsområdet arbejder 30 timer om ugen.
Lars Olesen vil gerne have endnu flere til at arbejde mindst 32 timer om ugen. Helst så han, at mindst halvdelen af de cirka 800 ansatte på social- og sundhedsområdet kom op på fuldtid. Men der er flere forhindringer på vejen dertil, mener han. En af de store udfordringer er at få tilrettelagt arbejdet, så det passer med fuldtidsstillinger.
– Måden, arbejdet er tilrettelagt på, er en af de helt store udfordringer. På plejecentrene er der run på om morgenen, hvor beboerne skal op, i bad, klædes på og have mad. Om eftermiddagen er der ikke mange arbejdsopgaver. Så det kan være spild af timer, hvis vi har mange medarbejdere på arbejde om eftermiddagen, siger Lars Olesen.
For at undgå det skal ledelsen på Skive Kommunes 18 ældre- og plejecentre og kommunens to hjemmeplejeområder organisere arbejdsgangen på en anden måde end hidtil. Det gælder om at fordele opgaverne på en anden måde, hvis det skal give mening at skrue op for fuldtidsansættelserne.
– Kunsten er at få flyttet nogle opgaver til andre tider af døgnet, hvor der ikke er så mange plejeopgaver. Noget af det, vi kan flytte med, er det, vi kalder praktisk bistand. Det er for eksempel tøjvask, indkøb og rengøring. Det kræver en anden form for organisering, end vi har været vant til, men vi er stille og roligt ved at føre det ud i livet, siger Lars Olesen.
Weekendvagter skræmmer
Skive Kommune kan altså endnu ikke tilbyde fuldtidsarbejde til alle, der måtte ønske det. Men kommunen har fra efteråret 2019 gjort det lidt lettere for medarbejderne at få fuldtid. Her indførte Skive Kommune en fuldtidsdatabase. Meningen er, at alle medarbejdere, der ønsker at gå fra deltid til fuldtid, kan skrive sig op i databasen. Kommunale ledere, der ønsker at slå en fuldtidsstilling op, skal først se i databasen, om der internt findes medarbejdere, som ønsker at gå op i tid. Men interessen for at skrive sig op i databasen har indtil videre været begrænset. Ved indgangen til februar stod 15 medarbejdere i databasen. For det kan være svært at få ledelsens behov for arbejdskraft til at matche med medarbejdernes behov for fritid.
Den udfordring kender Ida Rump kun alt for godt. Hun er områdeleder i hjemmeplejen Salling, der med knap 200 ansatte udgør godt og vel halvdelen af hjemmeplejen i Skive Kommune. Hun oplever, at en stor del af hendes medarbejdere ønsker flere timer. Men de medfølgende krav til fuldtidsansættelser står ofte i vejen for at komme op på fuldtid.
– Der er et stort ønske blandt medarbejderne om at få flere timer, men samtidig ønsker mange at arbejde mindre i weekenderne. Det er temmelig svært at få de to ønsker til at passe sammen. For der er brug for arbejdskraft i weekenderne. Det behov bliver kun større i takt med at vores borgere bliver mere og mere plejekrævende, forklarer Ida Rump.
Hvis man vil arbejde fuldtid i hjemmeplejen Salling, bliver der stillet krav om at arbejde hver anden weekend i stedet for hver tredje. For at få vagtplanen til at gå op kan man også risikere at skulle møde ind to gange om dagen med en lang siesta midt på dagen. Sådan en ordning har kun et fåtal af medarbejderne i hjemmeplejen Salling ønsket. Alligevel ønsker Ida Rump ikke at presse medarbejderne til at tage flere timer.
– Det er en skidt vej at gå, hvis man kun vil slå fuldtidsstillinger op. Det fine er at kunne tilbyde medarbejderne det, de vil have. Det giver mere tilfredse medarbejdere, hvis vi giver dem den fleksibilitet, hvor de selv kan vælge arbejdstid, siger Ida Rump.
Arbejdstagers marked
Fleksibilitet er også et nøgleord i Odense Kommunes omstilling til et kommunalt arbejdsmarked, hvor fuldtid skal være den nye norm. I den fynske hovedstad er man klar over, at det for mange faggrupper på det kommunale arbejdsmarked er arbejdstagers marked. Derfor hjælper det ikke at presse hverken nuværende eller kommende medarbejdere til at arbejde fuldtid. Heller ikke selvom kommunen står med voksende problemer med rekruttering.
– Vi er sindssygt optagede af at få vores rekruttering til at passe sammen med de demografiske udfordringer. Vi skal ansætte 1.100 nye medarbejdere de kommende fem år, hvis vi skal kunne bevare det samme serviceniveau. Så vi er en hund efter at få så meget tilstedeværelse og så meget fuldtidsansættelse som muligt. Men hvis vi tvinger vores medarbejdere til at arbejde fuldtid, så risikerer vi at skræmme dem væk. Det har vi ingen interesse i, siger Mikkel Bruhn Frederiksen, der er chef for transformation og organisation i Odense Kommunes centrale HR-afdeling.
Ingen skal tvinges til at arbejde fuldtid i Odense Kommune, men der skal ske en stigning i antallet af fuldtidsstillinger. Det besluttede Odense Byråd i oktober 2017. Fra 2018 har det været reglen, at nye stillinger som udgangspunkt slås op som fuldtidsstillinger. Men en kattelem eller rettere seks er blevet holdt åbne for at fravige fra fuldtidspolitikken. De tre mest benyttede undtagelser er, hvis ansættelsen vil skabe en merudgift for kommunen, hvis stillingen ikke kan bære en fuldtidsstilling, eller hvis det på den enkelte arbejdsplads er umuligt at få stillingen til at passe ind med arbejdsplanlægningen.
De undtagelser er blevet brugt flittigt. Faktisk så flittigt, at andelen af stillingsopslag på fuldtid kun er gået op med én procent fra at udgøre 59 procent af stillingsopslagene til at udgøre 60 procent. Det er en supertanker, der skal vendes. Og med den type manøvrer gælder det om at have tålmodighed, mener Mikkel Bruhn Frederiksen.
– Ledelsesmæssigt er vi endnu ikke skarpe nok til at få stykket fuldtidsstillinger sammen. Vi skal blive bedre til at arbejde på tværs af organisationer i kommunen på det her punkt. Helt enkelt skal vi se på, at når der er en deltidsstilling, der skal besættes, så skal man høre ad i andre organisationer i kommunen, om de har behov for en deltidsstilling. På den måde kan man konvertere to deltidsstillinger til en fuldtidsstilling, forklarer han.
I løbet af de kommende år skal alle landets kommuner skrue op for andelen af fuldtidsstillinger. Mikkel Bruhn Frederiksen opfordrer kommunerne til at arbejde seriøst med fuldtidspolitikken, men samtidig til at tage det med ro og ikke presse forandringerne igennem. For at gå fra at have deltid som norm til at få fuldtid som ny norm er en kulturændring af de større. Der er ingen nemme snuptagsløsninger.
– Et godt råd til andre kommuner er, at de skal lade være med at lave rigide målsætninger med meget korte tidshorisonter. Sørg hellere for at tage dialogen. Forklar medarbejderne at det også kan være i deres interesse at arbejde fuldtid eller tage nogle flere timer om ugen på jobbet. Jeg er overbevist om, at man kan komme langt ad frivillighedens vej. Men det tager tid. • masp@kl.dk
Kvinder ønsker deltid
Kønsroller kan kollidere med kommunernes ønske om at få flere af deres ansatte til at give den en ekstra skalle på jobbet ved at gå fra deltid til fuldtid. Kvinder udgør 80 procent af medarbejderstaben hos kommunerne, og kvinder har nok at se til på andre fronter end arbejdsmarkedet, mener arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet.
– Arbejdet i hjemmet er stadig ikke ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. For kvinder ligger der en ekstra arbejdsbyrde i hjemmet, og kvinder i nogle livsfaser har også et ønske om at kunne tilbringe mere tid med familien. Økonomiske incitamenter som bonusordninger kan måske lokke nogle til at arbejde mere, men det har vist sig rigtigt svært at flytte folk i nævneværdig grad, når det handler om at gå fra deltid til fuldtid, siger Mikkel Mailand og henviser til en undersøgelse foretaget af VIVE af de danske regioners erfaringer med fuldtidspolitik.
En af undersøgelsens konklusioner er, at mange foretrækker at arbejde deltid med mulighed for at kunne tage ekstra vagter. Det skaber en fleksibilitet som den enkelte medarbejder værdsætter. Ifølge Mikkel Mailand kan kommunerne med fordel ansætte i stillinger, hvor fuldtid ikke er et krav, men hvor det er nemt at skrue op for timetallet, hvis den enkelte medarbejder ønsker det. Krav om at arbejde fuldtid kan have den modsatte effekt.
– Mange af de her fag bliver søgt specifikt, fordi der er gode muligheder for at arbejde deltid. Hvis stillingerne kun bliver slået op som fuldtid, så kan det tænkes, at det vil afholde nogle fra at søge. Det gælder om at sørge for, at de, der ønsker at få flere timer eller arbejde fuldtid, får muligheden for det, men uden at skræmme de mange væk, der ønsker at arbejde deltid, siger Mikkel Mailand.
YDERLIGERE MATERIALE
-
PDFDK-5-side-48-51.pdf