Efter afvisning af aktindsigt i udligning: Lokalpolitikere kritiserer lukkethed
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Efter regeringen i januar måned fremlagde sit udspil til en reform af udligningsudspillet har kritikken af manglende åbenhed om beregninger og analyser bag udspillet regnet ned over regeringen. En række borgmestre og lokalpolitikere besluttede derfor at tage sagen i egen hånd og søge om aktindsigt i Social- og Indenrigsministeriets grundlag for udspillet.
Men de har alle fået et nedslående svar. Det blev nemlig et rungende nej fra ministeriet. Det fortæller en række af de lokalpoltikere, der nu har fået afslag.
Christoffer Buster Reinhardt (K) fra Rudersdal Kommune var blandt de første til at søge aktindsigt i beregningerne bag udligningsudspillet.
– Jeg har mødt borgere i supermarkedet, som spørger, hvorfor vi skal betale mere i udligning. Det har jeg så prøvet at forklare ud fra de overskrifter, som regeringen er kommet med, men jeg har ikke haft nogen mulighed for at forklare, hvordan regeringen er kommet frem til, at vi skal bidrage mere til udligningen. For jeg ved det simpelthen ikke, siger Christoffer Buster Reinhardt og fortsætter:
– Og det kan jeg stadigvæk ikke, fordi jeg har fået afslag på aktindsigtsanmodningen. Jeg kan ikke se regeringens overvejelser, jeg kan ikke tale substans, så jeg føler mig magtesløs og utilstrækkelig.
Han forklarer, at Social- og Indenrigsministeriet i sin afvisning af aktindsigtsanmodningen skriver, at ministeriet har identificeret en række dokumenter, som er omfattet af hans anmodning. Men dokumenterne bliver ikke udleveret, fordi de er en del af en lovforberedende proces internt i ministeriet.
– Det er ikke folkestyret værdigt. Det mener jeg helt ind i kroppen. At regeringen udvælger enkeltstående ting til offentliggørelse og på den måde styrer debatten. Det forhindrer jo en substantiel debat, når råstoffet er gemt væk bag de tykke mure på Christiansborg, siger han.
Står svagere
Også fra Lejre Kommune, der står til at miste knap 29 millioner kroner om året, er der sendt en anmodning afsted. Den er sendt af Tina Mandrup, der er gruppeformand for Venstre i Lejre Byråd.
– Jeg har fået en længere udredning omkring de juridiske paragraffer, som slutter med, at jeg ikke kan få aktindsigt. Jeg ville ellers gerne have haft mulighed for at se, hvordan de er nået frem til, at Lejre skal af med 29 millioner kroner og hvilke kriterier med hvilken vægt, der er lagt til grund, siger Tina Mandrup.
Hun peger på, at hun som kommunalpolitiker, hvis politiske arbejde bliver berørt af en udligningsreform, bør have mulighed for at se grundlaget for udspillet.
– Det er jo os, det handler om. Det er vores budget. Når jeg ikke kan se grundlaget for beregningerne, så står jeg svagere i forhold til at kunne gøre Christiansborg opmærksom på de udfordringer, som udspillet vil give os, siger hun.
Fakta frem for følelser
Hans Østergaard (V), der er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, har også søgt aktindsigt og fået afslag.
– Det var jo nok som forventet. Men det stiller mig stort set ligesom før, jeg bad om aktindsigt. Nemlig at jeg ikke kan få opfyldt mit ønske om at kunne gennemskue indholdet af reformen. Og når jeg ikke kan det, så kan jeg hverken forsvare eller forklare de konsekvenser, det får for Ringkøbing-Skjern Kommune, siger Hans Østergaard.
Han mener dog, at de tal og fakta, der løbende er kommet frem siden offentliggørelsen af udspillet, trods alt hjælper.
– Det hjælper da, at der popper lidt op en gang imellem. Men jeg mangler stadig at kunne se, hvordan de mange forskellige parametre bliver brugt til at nå frem til resultatet.
Hans Østergaard peger på, at der siden udspillet ser ud til at være opnået enighed mellem S og V om, at udlændinge ikke skal udløse helt så stort et tilskud, som der var lagt op til fra regeringens side. Dermed følger det Finansieringsudvalgets anbefalinger, og det er Hans Østergaard fint tilfreds med.
Til gengæld er han bekymret for, at den endelige reform vil ende med at være fagligt velfunderet på nogle få parametre, men ikke på andre.
– Hvorfor går man ikke til biddet og laver ændringer, som er bestemt af fakta og ikke følelser, spørger Hans Østergaard. jki@kl.dk