Mere skærmtid i hjemmeplejen

Flere kommuner anvender skærmbesøg i blandt andet hjemmeplejen og sygehjemmeplejen. Det kan spare medarbejderne for tid på vejene, men det er en hårfin balance at finde ud af, hvornår man kan udskifte det fysiske besøg med det elektroniske.

tekst Frederik Overby Vinding

”Godmoooorgen Finn,” lyder det fra social- og sundhedsassistent Heidi Collin i Randers Kommunes hjemmepleje. Hun sidder på et lille kontor foran en hvid skærm på størrelse med en computerskærm. Heidi Collin trykker på skærmen, der har touch-funktion ligesom en iPad. 

Efter et par sekunder bliver opkaldet taget i den anden ende. På skærmen kan man se Finn Malling Pedersen smile og vinke. Han står et par meter fra skærmen, så man kun kan se ham fra brystkassen og op og den væg, han står foran. I toppen af skærmen sidder et indbygget kamera, så de kan se hinanden. 

##ContentBoxStart##256738##ContentBoxEnd##

Klokken er otte om morgenen, og for en halv time siden vrimlede distriktskontoret hos Randers’ sydlige hjemmepleje med hjemmehjælpere, der gjorde sig klar til at køre ud til kommunens ældre borgere.

Nu sidder Heidi Collin næsten alene tilbage. Hun er for nyligt blevet opereret i det ene øre og må derfor ikke tage ud til borgerne på grund af smittefare. 

På trods af det kan hun stadig hjælpe borgerne. I stedet for at være sygemeldt, indtil smittefaren er ovre, er hun på nedsat tid. Fra det lille kontor foretager hun morgenens faste skærmbesøg. På skift ringer hun til de borgere, der skal modtage opkald om alt fra, hvorvidt de er stået op, til om de har husket at spise deres morgenpiller. 

I dag står Finn Malling Pedersen først på listen. Han er en af de borgere, der får hjemmepleje. Han har valgt at modtage skærmbesøg i stedet for fysiske besøg. Han modtager et opkald hver morgen, så hjemmeplejen kan se, hvordan han har det. 

– Det er dejligt vejr i dag. Skal du ud at gå en tur og nyde vejret, spørger Heidi Collin.

Det skal han. Efter få minutter har Heidi Collin afsluttet skærmbesøget. Målet var, at hun fik bekræftet, at Finn Malling Pedersen var kommet op og havde sit nødkald på håndleddet. Men der var også tid til at snakke om vejret, og hvad resten af dagen skulle bruges på. 

Før Finn Malling Pedersen begyndte at få skærmbesøg, skulle han være hjemme de tre gange om dagen, hjemmeplejen kom på besøg, og det var ikke altid, man præcist kunne vide, hvornår de kunne komme. Nu har han kun et skærmbesøg om morgenen, og det er han godt tilfreds med. 

– Jeg er glad for skærmbesøgene, fordi det giver mig stor fleksibilitet i hverdagen. Før fik jeg tre fysiske besøg om dagen, siger Finn Malling Pedersen igennem skærmen. 

Mulig besparelse

##ContentBoxStart##256739##ContentBoxEnd##

Og det er ifølge social- og sundhedsassistent Lone Povlsen, der er nøgleperson for skærmbesøg i det sydlige distrikt, en stor hjælp for hjemmehjælperne at bruge skærmbesøg. At køre ud til Finn og hjem igen tager tyve minutter. Det er lang tid, der bliver brugt på transport i en hjemmepleje, der har over 200 borgere at se til. Derfor kan skærmbesøgene spare mange timer og kilometer på landevejene i en kommune som Randers, hvor antallet af ældre borgere stiger, og der rent geografisk kan være langt mellem borgerne. 

I starten kunne skærmbesøgene kun tages fra kontoret, som Heidi Collin gør, men i dag har alle hjemmehjælperne en enhed med, så de kan tage dem i bilen også.

 – Vi skal nå alle vores besøg hver dag, hvilket betyder, at vi skal klippe en hæl og hukke en tå. Derfor er skærmbesøgene eftertragtet at få udbredt, fordi der er så meget tid at spare, siger hun.

Hun giver et eksempel på en borger, der hver morgen får et fysisk besøg. Hjemmehjælperen forbereder morgen-, middag- og aftensmad til hende og sætter hendes pilleæske frem. I stedet for så at køre ud til borgeren tre gange senere på dagen for at huske hende på at spise og tage sine piller, så bliver det klaret med skærmbesøg. 

Hos Ældre Sagen er man også optimistiske omkring brugen af skærmbesøg i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Men det er med det forbehold, at det altid skal ske på borgerens præmis. Det må ikke gå hen og blive til en spareøvelse. 

– Vi kan ikke se det som et generelt tiltag, hvor man bare kan spare en masse penge. Det kan godt være, at man kan det i den enkelte situation, men generelt set mener vi, at man skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Der er ikke nogen, der skal presses til at modtage den her ydelse. Men hvis det kan være med til at give større fleksibilitet for borgeren, så er det rigtigt fint, siger Per Tostenæs, seniorkonsulent hos Ældre Sagen.

Kunne du forestille dig, at der kunne komme et pres oppefra, der vil pådutte hjemmeplejen rundt omkring at bruge det på grund af potentielle besparelser?

– Vi er godt klar over, at der ledelsesmæssigt er nogle, der ser, at der kan være penge eller tid at spare. Men det må ikke være det, der er afsættet for at indføre skærmbesøg. Afsættet må være, at det gavner den borger, der skal bruge det. Hvis ikke, mener vi klart, at man skal lade være, siger han.

Selvhjælp

I hjemmehjælpen i Randers er Marie Justesen, der er distriktsleder i Område Syd og Lone Povlsens chef, enig med Ældre Sagen. Borgerne kommer først, og det skal ikke være en spareøvelse. For hende handler skærmbesøg også om at give mere styring og fred tilbage til de borgere, der kan håndtere det. Skærmbesøg er først og fremmest et supplement til et fysisk besøg.

– Studier viser, at jo mere selvhjulpen man er, jo mere tilpas er man som menneske. Jeg tror, at jo mere hjælp, man skal have i sit liv, jo nemmere er det at slippe grebet og blive mindre engageret i at opretholde en vis funktion i sit liv. Og så går det hurtigt ned ad bakke. Hvis vi kan støtte borgeren til at klare opgaver i eget hjem, så forstyrrer vi dem ikke i deres hjemmefred, siger hun.

##ContentBoxStart##256740##ContentBoxEnd##

Så du oplever ikke et direkte pres oppefra på dig som chef?

– Jeg vil hellere sige, at der er fokus. Jeg ved godt, at højere oppe i butikken er det jo i udgangspunktet også et økonomisk rationale, fordi vi hele tiden får flere ældre og skal få mest muligt ud af pengene, siger Marie Justesen. 

Velfærdsstatens ansvar

I Ældre Sagen lægger man også meget vægt på, at et fysisk besøg også hjælper med at give hjemmehjælperne et overblik over borgerens tilstand og skabe den personlige kontakt og opdage, hvis hjemmet for eksempel er blevet for rodet eller beskidt. 

– Noget af det, der er fordelen ved at besøge folk, er, at medarbejderne også får mulighed for at danne sig et helhedsbillede af den enkelte borger. Man kan ikke gennem et skærmbesøg få en personlig kontakt og se hjemmet, siger Per Tostenæs.

Marie Justesen er meget enig i, at det er vigtigt at komme hjem til borgeren en gang i mellem for at holde øje med, hvordan det går. Derfor tager de i Randers også deres forholdsregler, inden de anvender skærmbesøg.

– Det kan selvfølgelig være bagsiden af medaljen ved skærmbesøg. Men jeg synes ikke, vi har oplevet det. Vi vurderer, om der er en risiko for at tabe borgeren, hvis de primært får skærmbesøg. Det kan være, at det kun er et besøg, der er skærmbesøg, men man beholder stadig nogle fysiske besøg. Det er en hårfin balance og en faglig diskussion.

Er borgerne glade for det?

– Sidst vi havde opfølgning på det, lavede vi et skærmopkald til en borger, der er meget tilfreds med det. Hun sagde, at hun selvfølgelig bedre kan lide et fysisk besøg, men at skærmbesøg virkede rigtig godt for hende. Det er et af de dilemmaer, man står i, for mange borgere kan være ensomme, og et fysisk besøg kan dække ensomhedsproblematikken hos nogle, hvor andre kan føle sig overrendt, siger Marie Justesen.

Er dilemmaet så, om det er hjemmeplejens opgave at socialisere de ældre, der kan være ensomme?

– Lige præcis. Og det er vi gået mere fra nu. Men vi skal stadigvæk opdage, hvis der er et behov og så skabe en kontakt til en anden instans. Hjemmeplejen er først og fremmest personlig pleje og praktisk bistand. Vi har et begreb, vi kalder ”Stjernestund”. Det handler om, at den tid, vi er der, skal man være nærværende. Vi er jo ikke bare robotter, der kommer og leverer en ydelse. Men vi har ikke den samme tid til hyggesnakken over en kop kaffe bagefter, som vi havde engang. Og det, synes jeg, egentligt er fair. Vi har en høj standard i Danmark, men demografien gør alligevel, at vi får flere ældre, så vi er også nødt til at prioritere vores ressourcer, siger Marie Justesen. • frov@kl.dk