”Jeg er glad for, at jeg ikke kendte konsekvenserne”
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Det blev med Sonja Marie Jensens (S) egne ord behandlet som ”breaking news”, da hun i foråret 2017 stod frem og fortalte om sine oplevelser som ung kvinde i lokalpolitik. I en klumme på netavisen Pio beskrev hun, hvordan hun skulle stå model til nedsættende kommentarer og klap i numsen fra byrådskollegerne.
Tre år senere viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, at kvindelige kommunalpolitikere stadig oplever uønsket seksuel opmærksomhed fra mandlige byrådskolleger. Ti procent af de kvindelige respondenter svarer, at de i den indeværende byrådsperiode har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra byrådskolleger. Eksemplerne går på alt fra kommentarer, der handler om deres køn, til fysiske seksuelle tilnærmelser.
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har talt med en række af de kvinder, der beskriver de grelleste eksempler på nedsættende kommentarer og decideret gramseri. Ingen af dem har lyst til at stå frem, fordi de er bekymrede for konsekvenserne af at tale åbent om deres oplevelser. Og kun få har lyst til anonymt at fortælle om deres oplevelser, fordi de er bekymrede for at blive genkendt af deres byrådskolleger.
Sonja Marie Jensen fra Nyborg kalder det for både bekymrende og genkendeligt.
– Jeg kan sagtens genkende den store bekymring for at stille sig op og sige fra, for jeg oplevede jo selv nogle konsekvenser. Men det her giver anledning til, at nogle borgmestre, som nok godt ved, at den slags sker i deres kommune, skal tage en snak med deres byrådskolleger. For ingen fortjener at have sådan et arbejdsmiljø. Det er ulideligt og meget opslidende at være en del af. Desuden vi står over for et kommunalvalg om halvandet år, og det er så vigtigt, at flere kvinder stiller op i politik. Så det er nu, de drøftelser skal tages. De skal ikke tages tre måneder før et valg, siger Sonja Marie Jensen.
Kostede relationer at stå frem
I 2017 oplevede hun selv, at politiske kolleger tog afstand fra hende og ikke ville hilse på hende, efter hun stod frem med sine oplevelser.
– Det var da klart fordi, de syntes, det var træls, at jeg havde fortalt, at jeg var træt af at blive klappet i røven i byrådssalen, siger Sonja Marie Jensen.
Senere, da hun stillede op til – og vandt – posten som spidskandidat for Socialdemokratiet i Nyborg, oplevede hun, at nogle byrådskolleger fra Venstre mente, at hun på baggrund af historierne om sexchikane ikke var værdig til posten. Og så betød det også, at gode relationer til byrådskolleger gik itu.
Alligevel mener hun, at kvinder, der oplever lumre kommentarer eller grænseoverskridende berøringer skal stå frem. Fordi hun også har oplevet, at det rent faktisk virker at tale åbent om det.
– Det betød i hvert fald, at de holdt sig fra mig. Og så hjalp det også på, hvordan jeg havde det med mig selv. Der var også de negative konsekvenser, men man skal spørge sig selv, om man virkelig vil være rygklapper for personer, der behandler en på den måde, siger hun og fortsætter:
– Men jeg synes, det er så bekymrende, at folk ikke har lyst til at stå frem og tale om det. For hvad så med de unge kvinder, der bliver valgt ind ved næste valg, som er klar til at gøre en forskel i deres kommuner. Skal de stå model til det samme som os, fordi vi ikke har gjort noget ved det. Hvis vi ikke taler om det og slår benhårdt ned på det, så stopper det ikke.
Og så peger hun på, at hun, efter hun stod frem, også oplevede støtte fra alle mulige kanter. Der var både en byrådskollega fra Dansk Folkeparti, der bakkede hende op, hun fik en pris fra det socialdemokratiske kvindeforum for at stå frem, og så fik hun tredjeflest personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017 i Nyborg.
– Det var et enormt privilegium at opleve, hvor mange mennesker, der gerne vil støtte dig og hjælpe på vej. Hvor stor en hjælp, man kan få fra sit eget parti.
Ingen fortrydelse
Hun oplever desuden, at samfundets holdning til sexchikane har ændret sig, siden hun stod frem i 2017.
– Der var ikke nogen metoo-bevægelse. Der var ikke nogen, der sagde, at uønsket seksuel opmærksomhed er ubehageligt. Jeg kaldte det heller aldrig sexchikane. Jeg fortalte bare om fem oplevelser, jeg havde haft. Men jeg tror, at vi lever i en anden verden i dag. Jeg har hørt kvinder i radioen fortælle, at de har oplevet klap i røven eller uønsket seksuel opmærksomhed uden, at de skulle slagtes, og uden at det blev til breaking news, som det gjorde, da jeg skrev klummen, siger Sonja Marie Jensen.
På trods af at hun blev centrum for en sexchikanedebat, så fortryder Sonja Marie Jensen ikke, at hun stod frem dengang.
– Jeg fortryder det ikke et eneste sekund. Men gud, hvor er jeg glad for, at jeg ikke kendte omfanget af konsekvenserne på forhånd. Hvor er jeg glad for, at jeg var så naiv, at jeg troede, at ingen andre end en socialdemokratisk netavis gad trykke mit indlæg. Jeg tænkte, at det var der nok ikke nogen, der gik op i. Og jeg havde ikke den fjerneste ide om, hvor stort det ville blive. Så jeg er glad for, at jeg ikke kendte omfanget af konsekvenser på forhånd. For jeg ved ikke, om jeg så ville havde gjort det på den måde, siger hun og fortsætter:
– Så når nogen spørger, om jeg ville gøre det igen, så er svaret ja. Men hver gang en journalist ringer og vil tale om sexchikane, så tænker jeg også, at jeg skal distancere mig fra den sag. Men jeg har også et ansvar for de kvinder, der kommer efter mig. For at sørge for, at den dag jeg måske har en datter, der gerne vil ind i kommunalpolitik, så skal hun ikke opleve de samme ting, som jeg har oplevet. • jki@kl.dk, mdbr@kl.dk