Firedobling af antallet af underretninger om overgreb tolkes positivt
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Mere end 44.000 gange blev der i 2018 lavet underretninger om familier, hvor der var mistanke om overgreb, omsorgssvigt eller vold i hjemmet angivet som årsag til underretninger i 2018. Det er en firedobling på tre år. Det skriver Politiken på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Typisk kommer underretningerne fra lærere, pædagoger og sagsbehandlere.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) tolker udviklingen som positiv. For baggrunden er, at man for år tilbage havde en række alvorlige børnesager, der ikke blev fanget i systemet og derfor skærpede man underretningspligten.
– Jeg tror, at nogle af de meget store og meget voldsomme sager, vi har set, har været med til at skabe en opmærksomhed omkring, at vi alle sammen har et ansvar for at holde øje og reagere, når vi ser børn i mistrivsel, siger Astrid Krag til Politiken.
Ministeren understreger samme sted, at man ikke skal dramatisere stigningen, men se underretningen som udtryk for en bekymring.
Straf giver flere underretninger
Alle borgere har underretningspligt, men fagpersoner, der arbejder med børn, har en skærpet pligt, der betyder, at de kan komme i fængsel, hvis de ikke underretter i tide. Sidste år blev straffen for pædagog- og skoleledere hævet fra fire måneder til et års fængsel.
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at den skærpede straframme er problematisk, fordi det kan føre til, at lærere underretter i tilfælde, der kunne være løst bedre på anden vis.
– Man tager den sikre vej og laver en underretning, og det er måske ikke i alles bedste interesse, at man gør det, men det er sådan, det er. Når man skærper lovgivningen, kommer der en reaktion. Vi har fået at vide, at vi skal underrette mere, så vi underretter mere, siger han til Politiken.
Undersøgelse af grundløse underretninger
På baggrund af stigningen i antallet af underretninger vil Venstre på Christiansborg have afdækket omfanget af grundløse underretninger.
Stigningen i, hvor mange underretninger kommunerne har modtaget de seneste år, får Venstre-ordfører til at efterspørge en høring på Christiansborg om omfanget af grundløse underretninger.
Lovstramningen blev lavet, mens Venstre var ved magten, men overfor Politiken udtrykker partiets social- og indenrigsordfører, Anni Matthiesen, bekymring for, om der er kommet for mange grundløse underretninger.
Hun understreger, at det er vigtigt at underrette, hvis man har ”den mindste mistanke” om overgreb og vold, men at man på den anden side skal passe på med ”at dømme alle for en sikkerheds skyld”.
I artiklen opregnes det, hvordan antallet af underretninger i enkelte kommuner er steget fra 2015 til 2018.
I Københavns Kommune steg antallet af mistanker fra 886 til over 4.000 på de tre år. I Fredensborg Kommune er antallet af underretninger gået fra seks til 190 på tre år. tkn@kl.dk