Økonomiaftale på plads: Kommunerne får løft på 1,5 milliarder til service og 21,6 til anlæg
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Kommunerne får mulighed for at bruge 1,5 milliarder kroner mere på service næste år og i alt 21,6 milliarder på anlæg. Det står fast efter regeringen og KL i dag fredag har indgået en aftale om kommunernes økonomiske ramme næste år.
– Det er lykkedes i en svær tid at lave en aftale, som sikrer, at kommunerne også næste år kan levere velfærd til borgerne og vel at mærke på et niveau, der ligner det, vi har i dag. Det er vi glade for, og det er et vigtigt element i at sikre, at vi kan genopbygge økonomien efter coronakrisen, men først og fremmest for at sikre at vi tager godt vare på vores ældre, socialt udsatte og børn, siger Jacob Bundsgaard (S), KL-formand, på et pressemøde fredag i Finansministeriet.
Før forhandlingerne udmeldte både finansminister Nicolai Wammen (S) og KL-formand Jacob Bundsgaard, at kommunernes behov til at dække demografien var på omkring en milliard kroner. Dertil kom et ikke nærmere defineret behov for at dække stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
– Vi har været igennem et hæsblæsende forår, der har rokket ved meget i vores samfund. Men det har ikke ændret ved de grundlæggende udfordringer, der er for kommunernes økonomi i disse år. Der kommer flere ældre, antallet af kronikere vokser, flere borgere lever med fysiske, psykiske eller sociale problemer, og vi har stadig ikke fået en sundhedsreform. Derfor har det været vores udgangspunkt i forhandlingerne, at kommunernes økonomi skal kunne følge med, så vi kan sikre en værdig pleje og omsorg til vores borgere, siger KL’s næstformand Martin Damm (V) og bliver suppleret af formand Jacob Bundsgaard (S):
– Det har været vigtigt for os, at aftalen tydeligt adresserer det udgiftspres, kommunerne oplever, fordi antallet af borgere, som har brug for en social indsats, stiger. Vi har aftalt i fællesskab at se på, hvad den udvikling skyldes, så vi i endnu højere grad kan sætte ind med forebyggende indsatser og give borgerne den sammenhængende og helhedsorienterede hjælp, de har brug for, siger Jacob Bundsgaard.
21,6 milliarder til anlæg
Kommunerne gik til forhandlingerne med et krav om at få suspenderet anlægsloftet i 2021, ligesom det har været suspenderet i 2020. Eller i det mindste at få hævet anlægsloftet betragteligt. Forhandlingerne ender nu med, at anlægsloftet bliver løftet 2,5 milliarder kroner sammenlignet med den suspenderede ramme for i år.
Rammen på 21,6 milliarder flugter med en nylig undersøgelse i KL’s nyhedsbrev Momentum, hvor kommunernes økonomichefer opgjorde deres forventede behov næste år til netop 21,6 milliarder kroner.
– Jeg er glad for, at det er lykkedes os at få forhandlet en højere anlægsramme hjem. Det betyder, at kommunerne kan være med til at kickstarte dansk økonomi i kølvandet på coronakrisen. Og lige så vigtigt giver det os mulighed for at løfte kvaliteten af vores skoler, dagtilbud, veje og andre fysiske faciliteter, så de i højere grad matcher borgernes forventninger til rammerne om vores velfærd, siger Jacob Bundsgaard.
Coronaudgifter
Aftalen håndterer også den helt store joker i 2020-økonomien, nemlig de såkaldte covid-19-relaterede udgifter i kommunerne. Kommunerne har nemlig i forbindelse med coronakrisen brugt et milliardbeløb på værnemidler, vikarer, rengøring og så videre. I slutningen af marts lovede finansminister Nicolai Wammen, at de udgifter ikke måtte fortrænge andre velfærdsudgifter. I forhandlingerne om økonomiaftalen er parterne nået frem til, at kommunerne samlet set får 2,6 milliarder kroner i 2020. Det inkluderer ikke coronaudgifter i den kollektive trafik, der skal håndteres senere.
– Allerede i marts måned aftalte vi med regeringen, at coronaregningen ikke må fortrænge udgifterne til den øvrige velfærd. Den foreløbige regning har vi nu fået gjort op. Og samtidig har vi aftalt at følge op igen til efteråret, siger Martin Damm.
Der har desuden i kommunerne været bekymring for, om deres del af pengeposen ville dække deres faktiske udgifter. Det får de nu mulighed for selv at regne på. Aftalen indebærer nemlig, at de 2,6 milliarder kroner bliver fordelt efter indbyggertal.
##ContentBoxStart##258038##ContentBoxEnd##
Konsulenter og effektiviseringer
Kommunerne og regeringen har desuden aftalt, at kommunerne frem mod 2025 skal finde en milliard kroner på kontoen for eksterne konsulenter. I 2021 skal der findes 500 millioner kroner. Dertil kommer, at parterne er blevet enige om at videreføre den såkaldte velfærdsprioritering. I sidste økonomiaftale blev parterne enige om, at kommunerne skulle finde 500 millioner kroner. Næste år skal kommunerne effektivisere for 250 millioner kroner for at frigøre penge, der kan bruges til velfærd.
– Det giver 750 millioner kroner ekstra til velfærden, som kommer oven i de investeringer til velfærd, vi har lavet. Samlet har kommunerne altså 2,25 milliarder kroner ekstra til velfærd næste år, siger finansminister Nicolai Wammen. jki@kl.dk