Politikere og borgere skaber politikken sammen

Gentofte har lagt politikformuleringen ud i opgaveudvalg, hvor borgere sidder på lige fod med politikerne, og det er til alles tilfredshed. Ifølge forsker virker modellen også i kommuner, der slet ikke ligner Gentofte.

tekst Mads Brandsen

Emnerne spænder vidt, når man ser listen over aktuelle og tidligere opgaveudvalg i Gentofte. Det spænder fra internationalisering over FN’s verdensmål til unges sundhed og trivsel.

Siden 2016 har Gentofte systematisk brugt styrelseslovens mulighed for at nedsætte særlige udvalg, der kan rådgive politikerne på et givent område. 

– Politikerne ville have mere fokus på politikudvikling end på sagsbehandling, fortæller Dorte McEwen, der er chef for strategi og analyse i Gentofte Kommune.

Derfor vedtog politikerne at reducere møderne i de stående udvalg til fire om året og at tildele kommunalbestyrelsen ansvaret for den umiddelbare forvaltning. 

Det giver plads til, at politikerne kan deltage i §17, stk. 4-udvalgenes møder. Dem er der en del af, for kommunalbestyrelsen gik all in og nedsatte otte udvalg på én gang.

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for mulige emner. Alle interesserede borgere kan melde sig til, og det er ikke bare de sædvanlige borgere, der melder sig.

– Vi definerer hvilke kompetencer og erfaringer, som vi søger. Vi havde et udvalg om kulturpolitik, som op mod 80 borgere gerne ville være med i, mens vi til et udvalg om at få flere i arbejde og uddannelse også måtte opfordre borgere til at søge om at være med, siger Dorte McEwen. 

Bedre løsninger

Kommunalbestyrelsesmedlem Andreas Weidinger (K) er formand for opgaveudvalget om unges sundhed og trivsel og er meget begejstret for arbejdsformen.

– Det er klart det fedeste ved mit politiske arbejde. Det er her, hvor vi tænker ud af boksen sammen med de borgere, som det handler om. Som politikere kan vi godt have diskussioner for diskussionernes skyld, men i opgaveudvalgene finder vi konkrete løsninger, som er langt bedre end dem, som vi og forvaltningen kunne have fundet på, siger han.

Indimellem er resultatet også mere vidtgående, end politikerne selv havde drømt om. Opgaveudvalget om unges sundhed og trivsel indstiller til kommunalbestyrelsen, at der indføres totalt rygeforbud på alle folkeskoler i kommunen fra august.

– Jeg er ret sikker på, at vi politisk ville have besluttet, at forbuddet kun skulle gælde for eleverne. Men det var meget vigtigt for eleverne, at lærerne gik foran, og derfor ender det med at gælde for alle, siger Andreas Weidinger.

Et af medlemmerne i udvalget om unges sundhed og trivsel er Bjørn Otto Juhl Hansen, der går i 8. klasse og er næstformand i Gentofte Fælleselevråd. 

– Det er fedt at være med i udvalget, fordi vi kommer igennem med noget. Jeg har været med i et opgaveudvalg tidligere, og jeg tøvede ikke med at melde mig til igen, for jeg synes, at det er en enestående mulighed for at få indflydelse. Der er mange steder, hvor unge ikke inddrages nok, men Gentofte Kommune gør det faktisk, siger han.

Mens Bjørn Otto Juhl Hansen har nogle år endnu til at overveje en eventuel politisk karriere, oplever Andreas Weidinger, at den distance, der kan være mellem politikere og borgere brydes ned takket være opgaveudvalgene.

– Vi er meget mere i øjenhøjde, og vi deltager som lige parter i udvalget. Jeg bestemmer ikke mere end borgerne, selv om jeg er formand. Vi har heller ikke fra kommunalbestyrelsens side sat grænser for, hvad udvalgene kan nå frem til.

Med til rollen hører også en lidt ny rolle for Andreas Weidinger.

– Det er min opgave at prime de andre kommunalbestyrelsesmedlemmer i forhold til, hvad der er på vej fra udvalget. Det gjorde jeg, da vi havde drøftet rygeforbuddet. I sidste ende er det selvfølgelig politikerne, der træffer beslutningerne. Opgaveudvalgene anbefaler blot, siger han. 

Casestudie afliver myte

##ContentBoxStart##257959##ContentBoxEnd##

Professorparret Eva Sørensen og Jacob Torfing, som begge er Roskilde Universitet, har evalueret Gentoftes opgaveudvalg, og succesen er ikke til at tage fejl af. 87 procent af borgerne er enten tilfredse eller stolte af udvalgets arbejde. 

– Det er i opgaveudvalgene, at man skaber en fortælling om, hvor kommunen skal hen på et givent område. Både politikere og borgere får ejerskab til politikken, politikerne får et dybere kendskab til de problemstillinger, der undersøges, og får også en masse idéer med i købet. Samtidig begynder borgerne at forstå politikerne og bliver en form for ambassadører, som kan forklare, hvorfor det endte, som det gjorde, siger Eva Sørensen. 

Gentofte Kommune er en af de kommuner i landet med allerflest ressourcestærke borgere og samtidig domineres kommunen af et parti, nemlig Det Konservative Folkeparti. Spørgsmålet er derfor, om modellen fungerer i andre kommuner? Det har Eva Sørensen undersøgt. 

– Vi har lavet et casestudie i den norske kommune Svelvik, der er fattig, og hvor der er et højt politisk konfliktniveau, hvilket er helt modsat Gentofte. Men det virker altså alligevel. Borgerne ville gerne deltage i opgaveudvalg. Det skal måske være på en lidt anden måde, men det er en myte, at det ikke kan lade sig gøre alle steder, siger Eva Sørensen.

Tilbage i Gentofte kan Andreas Weidinger ikke rigtig nævne nogle ulemper ved opgaveudvalgene.

– Det skulle da lige være, at man ikke kan sidde og snakke så meget om, hvad man selv mener. Går man op i at skabe resultater, fungerer udvalgene rigtig godt. De er også gode til at trykprøve de idéer, som man selv har, siger han.

I løbet af 2020 sætter Gentofte gang i tre nye udvalg, som vil berøre forskellige emner som fremtidens seniorboliger, bibliotekernes udvikling, som kulturhuse og fællesskaber i det offentlige rum. • mdbr@kl.dk