Den mindst ringe model

Der er stor tilfredshed med, at regeringen pillede en justering af storbyernes styreform ud af udligningsreformen. Og samtidig bred enighed om, at de nuværende to styreformer fungerer fint.

tekst Mads Brandsen

Det var med løfter om en besparelse på ”den gode side af en kvart milliard kroner”, at S-regeringen midt i sit udspil til en udligningsreform præsenterede idéen om en reform af styreformen i de fire største byer.

I stedet for som nu at stå for hver sit forvaltningsområde ville landets 21 rådmand og fagborgmestre blive en del af en fælles administration under borgmesteren eller overborgmesteren, hvilket medførte stor kritik fra alle andre partier end Socialdemokratiet, der sidder på magten i både København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Derfor faldt forslaget også hurtigt ned på stengulvet i Finansministeriet under forhandlingerne om udligningsreformen, og ordet ”styreform” indgår slet ikke i den endelige aftale. Heldigvis, tænker man i dag hos rådmændene. 

– Det var helt skævt. Det ville gå ud over servicen for det regnestykke, regeringen lavede om den mulige besparelse, har ingen gang på jord. Det bygger på tal fra København, men i Odense har vi for mange år siden samlet det, der giver mening, så vi netop ikke har dobbeltarbejde i forvaltningerne, siger by- og kulturrådmand i Odense, Jane Jegind (V).

Hendes partifælle i Aarhus, teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V), er også glad for, at forslaget ikke blev til noget.

– Jeg har aldrig troet på, at regeringen reelt ville ændre styreformen. Det var en strategisk manøvre, hvor man kunne pille det ud som det første i forhandlingerne, siger han. 

Som den eneste storbykommune har Aarhus valgt at holde fast i magistratsstyret, og det er Bünyamin Simsek godt tilfreds med. 

– Der er ingen styreform, der er perfekt, men vi har justeret magistratsstyret, så det bliver mere gennemsigtigt og mere demokratisk ved at have tre menige medlemmer af magistraten, som ikke er rådmænd. Det er med til at afdramatisere, hvad der foregår og giver mulighed for mere indflydelse. Som sideeffekt er det også med til at gøre konstitueringen lettere, siger han.

##ContentBoxStart##257933##ContentBoxEnd##

Lige forhold for fløjene

Mellemformstyret med delt administrativ ledelse, som praktiseres i både København, Odense og Aalborg, er heller ikke perfekt. Men det rummer en generel demokratisk sikring, påpeger Jane Jegind.

– Der er lige forhold for begge politiske fløje, og det giver reel mulighed for, at partierne kan føre demokratisk kontrol med magten. De store kommuner er nogle mastodonter, hvor man er nødt til at have ledelsesadgang ind i en forvaltning for at kunne udfordre borgmesteren. Her skal man huske, at summen af magt er konstant. Den magt, vi politikere efterlader, griber embedsmændene. Det er ingen kritik. Sådan er det bare, siger hun.

##ContentBoxStart##257932##ContentBoxEnd##

Aalborgs energi- og miljørådmand, Lasse Puertas Navarro Olsen (EL), er også fint tilfreds med styreformen.

– Jeg synes, det fungerer godt. Som en borger sagde til mig forleden, er det jo ikke spor mærkeligt, at vi er seks rådmænd og en borgmester til at lede Aalborg Kommune, når man tænker på, at vi beskæftiger lige så mange medarbejdere som hele Danske Bank-koncernen. Der har man også flere direktører, siger han.

I lighed med Jane Jegind fortæller han, at man lokalt har fundet gode løsninger på de udfordringer med snitflader, der opstår, når man inddeler kommunens aktiviteter i syv forvaltninger. 

– Det finder vi ud af lokalt. Jeg mener i det hele taget, at vi finder gode løsninger i det nuværende system, siger han. 

Det mener Jane Jegind også. Odense Byråd droppede magistratsstyret, lige før hun blev folkevalgt og har siden haft mellemformstyre. Det giver blandt andet mere engagerede udvalg, mener hun, fordi udvalgene ikke kun er rådgivende som i magistratsstyret, men faktisk spiller en politisk rolle.

Odenses politikere har justeret på forvaltningernes områder flere gange, men ifølge Jane Jegind er det helt centralt, at der er en opdeling mellem dem. 

– Vi har ladet den sunde fornuft råde flere gange. Renoveringen af skoler lå engang i børne- og ungeforvaltningen. Det var ikke smart, når al anden renovering af ejendomme lå i by- og kulturforvaltningen. Et andet eksempel er driften af personalekantinerne. Det stod hver forvaltning for. Det har vi samlet hos ældre- og handicapforvaltningen, der i forvejen laver mad i stor skala, siger hun. 

##ContentBoxStart##257934##ContentBoxEnd##

Åbne for nye idéer

Hvis man tror, at styreformer ikke betyder det helt store, tager man ifølge Bünyamin Simsek fejl. Aarhus ville have set helt anderledes ud, hvis ikke samarbejdet var så godt, som det trods alt er, mellem Socialdemokratiet og Venstre.

– Hvis vi ikke havde en rådmandspost, kunne man forestille sig, at vi var i endnu skarpere opposition. Det ville tvinge Socialdemokratiet til at tage flere beslutninger sammen med Enhedslisten. Nu tager vi flere brede beslutninger, hvilket er godt for borgerne.

I København mener socialborgmester Mia Nyegaard (R) grundlæggende også, at mellemformstyret fungerer. 

– Der er de ”checks and balances”, der skal være, men der er da meget, vi sagtens kunne kigge på. København har passeret 600.000 indbyggere, men har stadig kun 55 medlemmer af Borgerrepræsentationen. Måske burde der være flere? Måske burde vi have et tokammersystem, så der også var nogen, der repræsenterede lokalområderne i byen? Jeg siger ikke, jeg har svaret, men det er da en diskussion værd, for selv om det generelt fungerer, kunne vi da gøre nogle ting bedre, siger Mia Nyegaard.

Hun har fulgt debatten om, hvorvidt Københavns Kommunes størrelse er ved at være et selvstændigt problem.

– Jeg har godt set, at Søren Pind (tidligere bygge- og teknikborgmester og minister for Venstre, red.) har foreslået at dele København op i seks mindre kommuner. Det giver bare også nogle udfordringer, for vi udligner jo en hel masse hos os selv. Laver man en ny kommune, der består af Nørrebro og hele eller dele af Nordvestkvarteret, bliver det landets fattigste kommune. Det er jo heller ikke smart, siger hun. 

Hvad er det så, du foreslår?

– At vi løbende diskuterer, om vi styrer København på den mest optimale måde. Det kunne vi godt gøre i et §17, stk. 4-udvalg efter næste kommunalvalg. Det ville vise, at vi tager demokratiet alvorligt. Jeg er nysgerrig, men jeg har ikke svarene. •  mdbr@kl.dk

##ContentBoxStart##257935##ContentBoxEnd##