Vejen ud af krisen er asfalt

Selv om kommunevejene landet over er i nogenlunde stand, kan det stadig betale sig at asfaltere sig ud af krisen, lyder det fra ingeniører. Men der er også andre hensyn, påpeger en udvalgsformand.

tekst Mads Brandsen

Med 125 millioner kroner i kassen og omkring 1.000 km kommunale veje, virker det oplagt, at en kommune som Vesthimmerland udnytter det ophævede anlægsloft til at lægge kilometervis af ny asfalt.

– Jeg tror ikke, du kan finde en teknisk udvalgsformand, der ikke gerne ville bruge flere penge på området. Men når vi ser på det overordnet, mener jeg ikke, man kan sige, at vi bruger alt for få penge på vejene, lyder det fra Uffe Bro (S), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Vesthimmerland.

Den nordjyske kommune har ud af en samlet pakke med fremrykkede anlægs- og vedligeholdelsesprojekter på 55,2 millioner kroner afsat 12 millioner kroner til asfalt og belægninger. 

Dermed når man et pænt stykke, påpeger Uffe Bro. Blækket på den politiske aftale er knapt tørt, da Nyhedsmagasinet Danske Kommuner taler med ham om aftalen, så derfor er det hele lidt usikkert endnu.

– Jeg tør ikke sige, om vi får brugt alle pengene, og jeg har endnu ikke et overblik over projekterne, siger han, der ikke synes, det står så skidt til endda. 

– Når jeg ser på de veje, der er her i Løgstør, hvor jeg bor, så er de store veje i ganske fin stand. Der er dog nogle mindre veje, der ikke bruges så meget, som godt kunne trænge til en overhaling. Det tror jeg også, borgerne vil pege på, hvis du spørger dem. Men jeg synes ikke, man kan sige, at vi er dårligt kørende.

Godt, men ikke optimalt

Men ser man på den gennemsnitlige danske kommunevej – dem er er der 70.800 km af – er der ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) rigeligt at tage fat på. 

I sin årlige såkaldte State of the Nation-rapport peger foreningen på, at tilstanden generelt er god, men at der et ”faktuelt efterslæb”, som det kræver en målrettet indsats at få bugt med. Selv om kommunevejene er kommet i markant bedre stand de senere år, vil det stadig koste mellem fem og ti milliarder kroner at få kommuneveje op på samme gode niveau som statsvejene. 

– Vejene er et af de mest oplagte områder at tage fat på, og vi vil anbefale kommunerne at give den fuld gas, nu hvor anlægsloftet er væk, lyder det fra FRIs administrerende direktør Henrik Garver. 

Ellers bliver udfordringen bare større.

– Hvis man ikke får vedligeholdt slidlaget, så må man reetablere hele vejen. Så taler man en langt større udgift. Derfor er det vigtigt at komme i gang, siger han.

Og det kan kommunerne med fordel gøre for lånte penge, påpeger Henrik Garver.

– Om så renten er 15 procent, vil det stadig være billigere at låne end at lade stå til, siger han. 

Det regnestykke kender Uffe Bro udmærket. Og han anerkender det sådan set også.

– Det kan nærmest altid betale sig at renovere veje. Uanset om det er for egne eller lånte penge. Men hver eneste gang bliver man bare fanget af virkeligheden. Der er tit et andet sted i kommunen, hvor det også halter, og hvor vi også bør bruge penge,
siger han. 

Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører lyder opfordringen til regeringen, at vejvedligeholdelse fremover fritages helt fra anlægsloftet – corona eller ej. For så længe loftet er der, vil kommunerne kun øge efterslæbet, lyder ræsonnementet. • mdbr@kl.dk