Regeringen: Den nye udligning er mere robust og mere enkel

Nye tilskud til vanskeligt stillede kommuner og en indkomstskat, der samlet set holdes i ro er blandt elementerne i den nye reform af den kommunale udligning.

tekst Mads Brandsen

Regeringen har sammen med Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet landet en aftale om det kommunale udligningssystem, der ifølge parterne løser ”en række kendte problemer”.

Der er tale om en ny model, der både er mere robust og mere enkel, fremgår det af aftaleteksten. I alt 6,5 milliarder kroner fordeles mellem kommunerne med aftalen i 2021, hvoraf de 5,5 milliarder kroner er varige.

– Aftalen bygger på det gode princip, at de bredeste skuldre også skal være med til at bære de tungeste byrder. Uanset hvor man bor i Danmark, kan man have en berettiget forventning om, at der er et ordentligt velfærdssamfund for en selv og ens familie, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet i Finansministeriet, hvor aftalen bliver præsenteret. 

Blandt elementerne i reformen er, at beskæftigelsestilskuddet bliver en del af den generelle udligning, at udlændingeudligningen halveres og at der indføres et nyt kriterium for middellevetid.

Samtidig afskaffes hovedstadsudligningen helt og erstattes af et særligt tilskud til udsatte hovedstadskommuner. Det nye tilskud udgør 600 millioner kroner, og hovedstadskommunerne bidrager selv til finansieringen af den nye ordning.

Yder- og økommunerne kan se frem til et nyt tilskud på 1,5 milliarder kroner, hvoraf 0,5 milliarder kroner finansieres af kommunerne selv. Læsø, Samsø og Ærø vil ydermere få 20 millioner kroner hver fra en særlig øtilskudspulje.

Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner øges fra 200 til 350 millioner kroner, mens der indføres et særtilskud til kommuner med mange grænsependlere.

Regeringen har som målsætning, at kommuneskatterne under ét holdes i ro, men på kommuneniveau vil langt de fleste kommuner blive påvirket i den ene eller anden retning som følge af reformen, fremgår det af de beregninger, ministeriet har offentliggjort.

Men kommuner, der står til at miste på reformen, får mulighed for at øge indkomstskatten uden at skulle returnere en del af indtægterne til staten. Der indføres desuden en tilskudsordning til skattelettelser, hvor staten finansierer en faldende andel de første fem år, mens kommunen selv må finansiere nedsættelsen fra og med det sjette år. Såfremt kommunerne samlet set hæver skatten, er parterne enige om at sænke bundskatten tilsvarende. mdbr@kl.dk