Overrasket borgmester: Vi er åbenbart den fjerderigeste kommune i landet
tekst Mads Brandsen
Det er næppe overraskende, at de tre kommuner, der kommer til at bidrage med flest penge til det nye udligningssystem, er København, Gentofte og Rudersdal.
Men at Greve indtager fjerdepladsen, havde borgmester Pernille Beckmann (V) ikke set komme.
– Det overrasker mig, at jeg er borgmester i den fjerderigeste kommune. Vi er så omkostningsbevidste i Greve, og det er meget få udgiftsposter, hvor vi ligger højt. Vi har de laveste udgifter til administration og heller ikke højt udgiftsniveau på eksempelvis ældreområdet, siger hun til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
Ikke desto mindre kommer Greve til at bidrage med 54,1 millioner kroner. De kan findes ved at hæve kommuneskatten fra de nuværende 24,10 til 24,58. Alternativt skal pengene findes i budgettet.
– Det er ikke nogen god dag for Greve. Jeg kunne godt have brugt en eller anden kompensationsordning, for det her kommer til at betyde serviceforringelser på ældreområdet og i folkeskolen. Jeg har ikke andre steder at finde pengene, siger Pernille Beckmann, der ikke er imponeret over sit eget parti i forhandlingerne:
– Ærligt talt, så ser det ud som om, de har brugt så meget energi på at tilgodese de konservative borgmestre, at de har glemt deres egne, siger hun.
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) glæder sig i en pressemeddelelse over, at København slipper med at bidrage med 303 millioner kroner årligt, når man indregner det mildertidige likviditetstilskud, der gøres permanent.
– Det er en stor regning for København. Også større end hvad jeg synes er rimeligt. Men det var ventet, at vi ville komme til at bidrage, siger han.
Horsens’ borgmester Peter Sørensen (S) kommer til at miste 29,5 millioner kroner på den nye aftale. Men det er ikke så skidt, som det kunne have været.
– Med VLAK-regeringens udspil stod vi til at tabe 100 millioner kroner. Vi har forsøgt at finde gode svar på hvorfor. Man kan derfor vælge at sige, at det er gået fra værre til skidt. Når jeg kigger på nøgletallene fra ministeriet, har vi lavere skatteudskrivningsgrundlag end landsgennemsnittet, en af de billigste administrationer og også i den billige ende, når det kommer til offentlig service, så derfor kan det godt være svært at se logikken, siger han.
Omvendt er han typen, der fluks trækker i arbejdstøjet.
– Det er et bump tilbage, som vi skal have håndteret. Men der er ikke andre veje. Det skal håndteres. Vi skal kigge fremad og finde nogle lokale løsninger, siger han, der endnu ikke har taget stilling til om skattestigninger er vejen frem.
Reaktionen er også ret rolig på Rudersdal Rådhus. Her havde borgmester Jens Ive (V) frygtet at skulle aflevere yderligere 360 millioner kroner – det var oplægget i S-regeringens udligningsudspil.
Et rent ”rædselsscenarie”, siger han, der nu slipper med 115,2 millioner kroner.
– Jeg er ikke glad. Det bliver jeg ikke, når jeg må hæve skatten, og det bliver jeg desværre nødt til. Men jeg er meget lettet i forhold til udgangspunktet.
Er der ikke andre muligheder end at hæve skatten?
– Nej, når vi får så høj en ekstraregning og i forvejen er en effektivt drevet kommune, ser jeg ikke andre muligheder. Det er ikke en mulighed for os at sænke serviceniveauet, lyder det fra Jens Ive.
I Lejre, der stod til at miste 29 millioner kroner med S-regeringens udspil, kan man fremover nøjes med et forøget bidrag på 11,5 millioner kroner til udligningssystemet.
– Det er jeg selvfølgelig lettet over. Men jeg synes stadig, det er urimeligt, at Lejre Kommune overhovedet skal rammes af reformen. Vi har højere kommuneskat og færre penge til velfærd end gennemsnittet af kommuner, og derfor ville jeg ønske, at vi havde fået en håndsrækning. Det her minder mere om en strafnedsættelse, siger han i en pressemeddelelse. mdbr@kl.dk
##ContentBoxStart##257665##ContentBoxEnd##