Økonomiforhandlinger i Covid-19-krisens skygge

Mens sidste års forhandlinger om kommunernes økonomi foregik i en atmosfære af økonomiske fremgang og valgkampens mange velfærdsløfter, har Covid-19-krisen på kort tid ændret markant på både rammevilkår, proces og forhandlingstemaer. 

Den politiske dagsorden er domineret af krisen. Og håndteringen af de helt aktuelle udfordringer står højt på listen over temaer, der skal drøftes. Det bliver et helt centralt tema i forhandlingerne, hvordan vi sikrer, at Covid-19-relaterede udgifter ikke fortrænger øvrige borgernære udgifter. Og kommunernes finansiering skal tage højde for den stærkt stigende ledighed.

Krisen betegnes som den alvorligste, landet har stået i, siden 1930’erne. Krisen har dog samtidig demonstreret, at vi har et samfund og en offentlig sektor, der virker. Indsatsen har været kendetegnet ved omstillingsparathed, ansvarstagen og samarbejde. Ikke mindst inden for sundhedsvæsenet. Personale er blevet udlånt på tværs af sektorer, midlertidige pladser i kommunerne oprettet på rekordtid, værnemidler indkøbt i fællesskab og så videre.

Men når hverdagen igen indfinder sig, er der risiko for at falde tilbage i gamle rutiner. Vi skal derfor have blik for de rammer, der understøtter, at vi også i en mere normal situation kan omstille os og styrke samarbejdet. For antallet af svagelige ældre og borgere med kroniske sygdomme vil fortsætte med at vokse og presse sundhedsvæsenet. Antallet af døde som følge af Covid-19 er heldigvis så lavt, at det næppe vil kunne spores i de demografiske prognoser. 

Men alt handler ikke om Covid-19 og sundhedsområdet. Udfordringerne på det specialiserede socialområde er uforandrede. Regnskab 19 viser igen en betydelig vækst på området. Socialministerens svar har hidtil været, at vi skal tænke mere i forebyggelse. Det kan man jo dårligt være uenig i, og kommunerne ville gerne kunne investere mere. Forebyggelse er faktisk blevet opprioriteret igennem mange år. Men det har ikke kunnet forhindre udgifterne i at stige år efter år.

Der er ingen tvivl om, at den økonomiske krise, som vi står i, bliver dyb. Men det er endnu umuligt at sige noget sikkert om, hvor langvarig den bliver. Derfor er det også for tidligt at begynde at tale om økonomisk genopretning. Tværtimod bør der være plads til en større kommunal anlægsramme, som kan yde et bidrag til at få hjulene op i fart igen. Der er nok af kommunale anlægsinvesteringer, som vil give god samfundsøkonomisk mening. Ikke mindst på klimaområdet vil det give god mening at øge investeringerne. Nødvendige investeringer, som vil give et solidt samfundsøkonomisk afkast. Så der er rigeligt at diskutere, når KL og regeringen tager hul på økonomiforhandlingerne for 2021. •