Bred boligaftale for 30 milliarder

Regeringen og størstedelen af folketingets partier præsenterede i går en boligaftale, hvor man afsætter 30,2 milliarder kroner til grønne renoveringer af landets almene boliger. Det er fint, men ikke nok, mener man i Dansk Byggeri.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique (UFG) besluttet at afsætte 30,2 milliarder kroner til grønne renoveringer af almene boliger. Det er den største samlede boligaftale nogensinde. Kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige støtter ikke den indgåede aftale.

Med aftalen sættes der allerede nu gang i en ekstraordinær og hurtig afvikling af Landsbyggefondens venteliste, hvortil der afsættes 18,4 mia. kroner i 2020 og 2021. Ventelisteprojekterne gennemgår en to-delt grøn screening og revurdering, som betyder, at projekter med grønne tiltag stiger, således at op mod 85-90 procent af renoveringerne i fremtiden vil indeholde grønne tiltag. Afviklingen af ventelisten skal holde gang i dansk økonomi og sikre beskæftigelsen i kølvandet på coronakrisen.

Aftalen medfører, at der yderligere skabes incitament til at energirenovere for 6 milliarder kroner i den almene boligsektor, fordi der udformes en ny grøn garanti.

Godt nyt for en million danskere

De omkring en million danskere, der bor i almene boliger, kan altså nu se frem til frem til forbedringer af deres boliger.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) glæder sig over, at man på kort sigt kan komme i mål med at renovere hele 72.000 boliger.

– Vi har en unik almen boligsektor i Danmark, som vi skal værne om. Derfor er jeg meget glad for, at et bredt politisk flertal nu står bag en aftale, der vil løfte sektoren markant og sikre bedre boliger til lejerne frem mod 2026. Samtidig står vi i en usædvanlig situation som følge af coronakrisen, der har gjort det helt afgørende, at vi nu fremrykker investeringer for 18,4 milliarder kroner, siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) hæfter sig ved, at det er den største samlede boligaftale nogensinde og afspejler en ny grøn tankegang.

– Det er også den grønneste og udgør et strukturelt skifte i tilgangen til renoveringer af almennyttige boliger. Renoveringer af de almene boliger bliver i fremtiden markant grønnere, og samtidig får vi afprøvet fremtidens bæredygtige løsninger som store varmepumper og intelligent digital styring af energiforbrug i bygninger, som kan have stor betydning for den grønne omstilling på længere sigt.

Og godt for beskæftigelsen

I den borgerlige lejr hæfter Venstres boligordfører sig ved, at aftalen er god for økonomien og beskæftigelsen.

– Vi står i en meget alvorlig krise, hvor ledighedskøen i Danmark på kort tid er vokset med næsten 50.000. For Venstre er det helt afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at understøtte danske arbejdspladser i hele landet. Jeg er derfor glad for, at den socialdemokratiske regering har lyttet til Venstre, og at regeringen nu er enig med os i, at vi ved at afsætte penge fra Landsbyggefonden til finansiering af en lang række renoveringsprojekter – grønne, sundheds- og tilgængelighedsfremmende – kan holde hånden under danske arbejdspladser i hele landet, siger boligordfører Heidi Bank (V).

Brug for mere

I den almene boligsektors interesseorganisation er der tilfredshed med indgåelsen af aftalen.

– Det er trygt, at det er et så bredt flertal i Folketinget, som bakker op om boligaftalen. Tak til dem alle. Nu kan vi afvikle en kø af renoveringer på 18,4 milliarder kroner over hele landet. Godt for beboerne, klimaet og dansk økonomi, siger direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen til fagbladet Boligen.

Han hæfter sig ved, at aftalen også har bred opbakning fra de største erhvervsorganisationer over fagbevægelsen til ældreorganisationerne.

I Dansk Byggeri er man også glad for aftalen, men påpeger, at størstedelen af pengene hentes fra Landsbyggefonden, som lejerne selv betaler til via deres husleje, og at der er tale om gamle projekter, der fremrykkes.

– De 18,4 milliarder til renoveringsprojekter er til gamle projekter, der har ligget og ventet i op til ti år på at blive udført. Det er den ene del af regeringens pakke omkring Landsbyggefonden. Men fra de 18,4 milliarder kroner og op til 30 milliarder kroner er der kun 11,6 milliarder kroner, og divideret med det antal år, hvor de skal anvendes, giver det kun 1,9 milliarder kroner årligt. Det betyder i praksis, at vi med det samme begynder at bygge en ny mængde efterslæb op, siger Dansk Byggeris erhvervspolitiske direktør Torben Liborius. tkn@kl.dk