Bydelsmødre spreder viden om corona

Lokale kvinder har et unikt netværk i udsatte boligområder, som kan bruges til at bringe vigtig viden om coronavirus ud til sårbare indvandrere.

tekst Gitte Johansen

Bydelsmødre har modtaget en halv million kroner af Trygfonden til at udbrede viden om corona i udsatte boligområder. Informationer, som myndighederne på grund af medievaner og sprogbarrierer har svært ved at få spredt til de mest udsatte indvandrere. 

– Vi vidste med det samme, at med det netværk, vi har, ville vi have gode muligheder for at hjælpe, og vi fik også megatravlt utrolig hurtigt. Bydelsmødrene fik mange opringninger og blev bombarderet med spørgsmål om både håndvask og afstand, men også om alle de bekymringer, der opstår i en krisesituation, siger Mai-Britt Haugaard Jeppesen, chef for Bydelsmødre.

Bydelsmødre er en indsats under Fonden for Socialt Ansvar, som arbejder med at mobilisere lokale kvinder til at tage ansvar for deres lokalområde og dem selv. Normalt er bydelsmødrene opsøgende gennem møder i vaskekælderen eller på legepladsen, men de spontane møder har restriktionerne i forbindelse med coronaepidemien sat en stopper for. 

– Heldigvis havde vi i forvejen en stærk infrastruktur, fordi bydelsmødrene allerede har kontakt til familierne. Det har været en kæmpe fordel i denne situation, hvor vi ikke kan gå ud og være opsøgende. Det bliver tit undervurderet, hvor vigtigt det er, at fundamentet allerede er der, men det viser sit værd, når sådan en krise opstår, forklarer Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

Bydelsmødrene bruger både telefonisk kontakt og forskellige WhatsApp-grupper, som var etablerede på forhånd. 

– Kvinderne kan ringe til den bydelsmor, de kender, eller hun kan ringe til dem. Det spreder sig som ringe i vandet, fordi kvinder deler rigtig meget information med hinanden. Der bliver skabt nye kontakter, når en kvinde siger til naboen, prøv at ringe til min bydelsmor, hun hjalp mig, siger Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

Bryllup i England

De kvinder, som bydelsmødrene har kontakt til, er ofte isolerede og orienterer sig ikke i de danske nyhedsmedier eller på officielle hjemmesider. Deres viden stammer ofte fra udenlandske nyheder eller familien. Og det kan skabe forvirring i en situation, hvor landene har forskellige strategier.

– Når man er en dansk familie, hvor alle bor i Danmark, så er det ret enkelt. Men mange af vores familier er spredt i flere lande. Forældrene bor i Tyrkiet, søsteren i England, og man bor selv her. I starten var der mange spørgsmål om, hvordan man håndterer landenes modsatrettede anbefalinger, når ens søster bor i England og siger, at man godt kan komme til bryllup, mens myndighederne i Danmark siger noget andet. Vores opgave er at fortælle, at når du bor i Danmark, så skal du selvfølgelig følge anbefalingerne fra de danske myndigheder, siger Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

Eid på afstand

Mens det var forholdsvist enkelt at få oversat de første råd om håndvask og afstand, så vækker genåbningen flere komplicerede spørgsmål. Når der har været pressemøde, gløder telefonerne hos bydelsmødrene. Særligt efter det pressemøde, hvor skoler og daginstitutioner blev åbnet. 

– Mange har rigtig svært ved at forstå, hvad der bliver sagt på pressemøderne. De er bange for, om børnene bringer smitte med hjem, og spørger, om børnene skal i bad og have rent tøj på, når de kommer hjem fra skole. Coronaen er jo ikke væk, og nu skal jeg pludselig sende mine børn afsted. Er det sikkert, spørger kvinderne, siger Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

I mange etniske minoritetsfamilier bor flere generationer sammen, og bydelsmødrene oplever en stor bekymring for de ældre familiemedlemmer.

– Mange spørger, hvordan de skal passe på deres gamle forældre. Vores familier er fattige og kan ikke sende deres forældre på hotel eller i sommerhus, hvis der er smitte i familien. Myndighederne siger, man skal holde afstand, men hvordan gør man det, hvis man er en stor familie, som bor sammen på meget lidt plads. Der er mange spørgsmål, hvor der ikke er et enkelt svar, siger Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

For landets godt 320.000 muslimer griber epidemien også ind i ramadanen, som i år begyndte den 23. april og traditionelt slutter med flere store fester. 

– Tænk, hvis vi etniske danskere skal holde juleaften på afstand. Det ville ikke være let, og vi får helt sikkert også nogle diskussioner om, hvordan man kan holde Eid. Mange er helt klar på at følge myndighedernes råd, mens andre har lidt sværere ved det, siger Mai-Britt Haugaard Jeppesen. •  gij@kl.dk