Medfinansieringen er sparket til hjørne
tekst Gitte Johansen
De borgmestre, som havde håbet, at udligningsreformen ville indeholde en ny model for den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne, fik ikke deres ønske opfyldt. Tværtimod blev løsningen af den gordiske knude sparket til hjørne af Folketinget, og det vækker ærgrelse hos flere af landets borgmestre.
– Medfinansieringen har været fastfrosset hele min borgmesterperiode, og det er jeg rent ud sagt fly forbandet over. Det er uanstændigt, at min lille kommune skal blive ved med at punge ud med næsten 70 millioner kroner, når vi ikke aner, hvad vi betaler for. Normalt betaler vi ikke en faktura, hvis vi ikke kan se, hvad den indeholder, siger borgmester Tonni Hansen (SF), Langeland Kommune.
KMF-systemet blev indført i 2007 for at styrke kommunernes incitament til forebyggelse, men siden har modellen gang på gang fået blodtrykket til at stige faretruende hos landets borgmestre.
– Jeg er normalt en skikkelig fyr, men jeg synes simpelthen, at det er noget svineri, det her. Jeg føler mig til grin, og det får blodet til at rulle lidt hårdere i min årer. De har klovnet rundt i det og lavet en amatøragtig løsning, som ikke virker. Det er på tide, de får fingeren ud og retter op på fejlen, lyder det fra borgmester Søren Steen Andersen (V), Assens Kommune.
Også han er ærgerlig over, at der endnu ikke er blevet rettet op på KMF, men nærer dog et spinkelt håb om, at der snart sker noget.
– Jeg har noteret mig, at det på den sidste side i udligningsaftalen er adresseret, at partierne bag aftalen er enige om, at der skal ses på indretningen af KMF-systemet. Det løfte er vi nogle, som vil holde øje med, fordi vi føler os snydt og tilsidesat af den måde, modellen fungerer på i dag, siger Søren Steen Andersen.
Amatøragtigt pjat
Den kommunale medfinansiering har fra dag ét været udsat for kritik, men problemerne eskalerede i 2018, hvor en række kommuner oplevede at få store uventede ekstra regninger. Sagen blev ikke bedre af, at de kommunale økonomiafdelinger siden 2019 ikke har haft adgang til data for aktiviteten på sygehusene, da Landspatientregisteret er under modernisering.
Som en midlertidig løsning på den voksende kritik valgte den daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i marts 2019 at fastfryse KMF-betalingerne til den enkelte kommunes budget for på den måde at skabe budgetsikkerhed i kommunerne.
Fastfrysningen blev modtaget med blandede følelser. De kommuner, som havde været optimistiske og budgetteret med en lav betaling til KMF, gik stille med dørene, mens de kommuner, som havde budgettet konservativt for 2019, rasede over at blive fastlåst på et højt niveau.
– De kommuner, som har været forsigtige, eller du kan kalde det ordentlige, i deres budgetlægning, bliver straffet. Mens de kommuner, som har været overoptimistiske i deres budgetlægning, vinder på det. Det er svært at finde den større retfærdighed i fastfrysning, og det er uforståeligt, at vi skal blive ved med at betale til noget, som, man ved, er forkert, siger borgmester Jens Ive (V), Rudersdal Kommune.
På grund af de store udsving i 2018 har Assens Kommune budgetteret konservativt i 2019, og det betyder, at kommunen den dag i dag er låst fast på et højt budgetniveau. En model, som borgmester Søren Steen Andersen er godt træt af for at sige det mildt.
– Med fastfrysningen har man lavet en underlig hybrid, som ikke kan bruges til noget som helst andet end at genere kommunerne. Det har indtil nu kostet Assens Kommune 58 millioner kroner. Penge, som jeg skal ud og finde andre steder. Når vi andre laver en fejl, så skynder vi os at få det lavet om, inden det bliver alt for pinligt. Christiansborgpolitikerne burde også hurtigst muligt få rettet op på det her amatøragtige pjat, siger Søren Steen Andersen.
##ContentBoxStart##258428##ContentBoxEnd##
Spild af tid
I 2019 skrev professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, en rapport om den kommunale medfinansiering. Konklusionen var dengang, at ”den kommunale medfinansiering er et misfoster, der ikke formår at forebygge indlæggelser”. Den efterfølgende fastfrysning har ikke stemt professoren mildere.
– Så længe systemet er fastfrosset, er alle incitamenter til forebyggelse væk. I den situation er ordningen blot et irritationsmoment hos både kommuner og regioner. Den giver administrationsbesvær og beskæftigelse til økonomer og andet godtfolk, men tjener på ingen måde det formål, som var den oprindelige hensigt, siger Kjeld Møller Pedersen.
Han bakkes op af sin kollega Jakob Kjellberg, der ligeledes fremhæver, at gentagne evalueringer samstemmende har vist, at kommunerne kun har meget ringe mulighed for at påvirke, hvad der skal betales i KMF.
– Det eneste rigtige ud fra et økonomisk perspektiv er at få den fjernet. Argumentet for en fortsat KMF har overvejende været en politisk dagsorden om, at den kan styrke kommunernes incitament til forebyggelse, men det argument er svært at finde logikken i, når betalingerne er fastfrosset, siger Jacob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE.
##ContentBoxStart##258429##ContentBoxEnd##
Orker ikke mere
Men kommunerne skal ikke gøre sig de store forhåbninger om, at der kommer til at ske drastiske ændringer i KMF-systemet, før der er faldet ro over den nye udligning.
– Der er ikke udsigt til, at kommunerne slipper af med medfinansieringen i den nærmeste fremtid. Jeg tror heller ikke, at den bliver afskaffet med en sundhedsreform. Den får sandsynligvis bare lov til at fortsætte, og så kan man skælde ud indimellem i stedet for at tage det ultimative skridt og afskaffe den, siger Kjeld Møller Pedersen.
De to sundhedsøkonomer er enige om, at KMF-systemet vil være en naturlig del af drøftelserne i forbindelse med en kommende sundhedsreform. Men heller ikke Jakob Kjellberg regner med, at den udskældte ordning bliver lagt i graven.
– Jeg har svært ved at forestille mig, at man bliver ved med at have en ordning, som indlysende ikke virker. Men man skal jo aldrig sige aldrig. Det er en debat, jeg næsten ikke orker længere. Vi har lavet adskillige analyser, som klokkeklart viser, at den ikke virker. Men det er ikke sundhedsøkonomer, som leder landet, og hvis politikerne ønsker at beholde den, så er det jo dem, der bestemmer, siger Jakob Kjellberg. gij@kl.dk