Efterreguleringen giver nye vindere og tabere

Når den fastfrosne medfinansiering skal efterreguleres, kan det flytte millioner mellem kommunerne. Udligningsreformens parter skal beslutte, om der skal tages særlige hensyn i år.

tekst Gitte Johansen

##ContentBoxStart##258441##ContentBoxEnd##

I efteråret venter endnu et opgør om den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF), når partierne bag udligningsreformen skal beslutte, hvordan efterreguleringen af KMF’en for 2019 skal foregå. Efterreguleringen flytter normalt mellem 300 og 600 millioner kroner på tværs af kommunerne. Nogle får penge retur, mens andre skal betale penge tilbage til staten. Det skaber nervøsitet i kommunerne.

– Vi er på usikker grund, fordi vi ikke ved, hvad politikerne vil basere efterreguleringen på. Men jeg kan slet ikke bære tanken om, at vi skulle tabe på efterreguleringen. Det er så mange penge i en lille kommune som vores, så de må altså ikke bonne os for mere. Det skal gå den anden vej, siger Tonni Hansen (SF), borgmester i Langeland Kommune. 

Efterreguleringen falder altid året efter ydelsesåret, og det er derfor første gang, der skal efterreguleres efter et år, hvor medfinansieringen har været fastfrosset. 

Ingen adgang til data

Normalt efterreguleres medfinansiering efter den faktiske aktivitet på sygehusene. Men i det forgange år har situationen været ekstraordinær, da kommunerne på grund af moderniseringen af Landspatientregisteret ikke haft mulighed for at navigere efter den faktiske aktivitet på sygehusene, da der ikke har været tilgængelige data. De manglende data bliver formentlig klar til efteråret, og politikerne kan derfor vælge at bruge data for aktiviteten på sygehusene, når der skal efterreguleres. 

En efterregulering som vanligt kan dog medføre protester fra de kommuner, som har lagt et optimistisk budget med lave omkostninger til KMF. De vil kunne hævde, at det ikke er retfærdigt at bruge data, som har været utilgængelige hele året, da kommunerne ikke har haft en jordisk chance for at rette ind og forebygge de stigende udgifter.

I og med at 2019 var første år med en fastfrysning, har politikerne lagt op til, at der kan blive tale om at tage særlige hensyn i år. I udligningsreformen kan man læse, at partierne bag aftalen er enige om at sikre “at kommuner med en høj budgettering af medfinansieringen ikke taber uforholdsmæssigt på ordningen”. En formulering, der kan tolkes som, at staten vil kompensere de kommuner, som både har haft en stor forudbetaling og står til at tabe på efterreguleringen.

Det kan få betydning for de kommuner, som har lagt et forsigtigt budget. De kan nemlig opleve, at de er blevet fastfrosset på et højt niveau i 2019 og dermed har haft store udgifter til KMF. Men hvis de øvrige kommuner i regionen samlet har oplevet et fald i udgifterne og går under det loft, der er fastsat i regionen, så skal alle regionens kommuner kollektivt betale penge tilbage til staten. gij@kl.dk