Hvem skal løfte kvaliteten?

En mindre del af de nyuddannede pædagoger søger job i dagtilbud. Halvdelen af personalet i dagtilbuddene er ikke pædagoger, og langt størstedelen har ikke en pædagogisk relateret uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Tænketanken DEA. Samtidig er de politiske ambitioner om at løfte kvaliteten i daginstitutionerne skyhøje.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Inden coronaen ramte Danmark, var minimumsnormeringer og kvaliteten i de danske børnehaver og vuggestuer et hot emne. 

S-regeringen og støttepartierne SF, Radikale Venstre og Alternativet indgik i februar en aftale om at tilføre kommunerne 500 millioner kroner til mere pædagogisk personale i landets daginstitutioner. Midlerne blev afsat i finansloven for 2020, og aftalen betyder, at det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer, allerede er i gang, selvom coronakrisen lagde sin skygge over aktiviteterne. 

– Med den her aftale tager vi de første vigtige skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, som de har fortjent, sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ved den lejlighed.

Lettere sagt

Der er dog noget, der tyder på, at det kan være lettere sagt end gjort. For selvom kommunerne gerne vil, er det så overhovedet muligt at skaffe folk med de rette kompetencer til at løfte det pædagogiske kvalitet til det ønskede niveau? Noget tyder på, at kommunerne står med en svær opgave, hvis man læser to nye analyser fra tænketanken DEA. 

Den ene analyse ser på, hvordan de uddannede pædagoger bevæger sig på arbejdsmarkedet. En væsentlig tendens er, at pædagogerne i stigende grad søger mod andre jobs end daginstitutionerne. 47 procent af de nyuddannede pædagoger i 1997 blev ansat i dagtilbud. Ti år senere i 2007 var kun 33 procent stadig beskæftiget i daginstitutioner.

Mens antallet af pædagoger i arbejdsstyrken er steget med 13.000 fra 2008 til 2017, så er antallet faldet med 1.400 i dagtilbud. Flere er gået til specialområdet og til SFO’erne i skolerne. Flere søger mod andre brancher end de klassiske pædagogbrancher. 

En anden parallel analyse beskæftiger sig med den anden halvdel af de ansatte i daginstitutionerne. Hver anden voksen i institutionerne – 51 procent – har nemlig ikke en pædagoguddannelse. Af denne store gruppe har 11 procent en pædagogisk assistentuddannelse (PAU), mens 81 procent af pædagogmedhjælperne ikke har nogen pædagogisk relateret uddannelse overhovedet. 37 procent af pædagogmedhjælperne har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.

##ContentBoxStart##258366##ContentBoxEnd##

Den perfekte storm

Ifølge rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann,  ligner situationen ”den perfekte storm”, som ingen taler særligt meget om under de politiske skåltaler.

– Du har flere faktorer i spil. Der er en større afvandring fra faget. Der er en hulens masse ufaglærte beskæftiget i daginstitutionerne. Vi står med små årgange og nedgang i antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen. Det er ikke den højst præsterende del af pædagogerne, der søger dagtilbud. De uddanner sig ud af faget og tager kandidatuddannelsen på DPU. Du har også eksempler på negativ medieomtale. Samtidig er der stigende børnetal flere steder i Danmark. Du har minimumsnormeringer og mere fordringsfulde læringsplaner og politiske fordringer til kvaliteten. Sådan ser ”den perfekte storm” ud, siger Stefan Hermann.

DEA-undersøgelsen viser også, at mange pædagogmedhjælpere er ansat i flere år. Omkring en tredjedel er ansat i branchen i 10 år eller mere, og det er særligt i denne gruppe, at der er potentiale for et uddannelsesløft til pædagogisk assistent eller pædagog, lyder en af anbefalingerne.

Stefan Hermann  mener, at det er oplagt at starte med opkvalificering af denne gruppe. Rektoren ser gerne, at flere tager meritpædagoguddannelsen frem for PAU, fordi den sidstnævnte er en uddannelse på et lavere niveau.

– Nu og her skal man uddanne de pædagogmedhjælpere, der har arbejdet længe i dagtilbud. De skal have en meritpædagoguddannelse. Den koster stort set ingenting. Vi skal løsne stramninger i bekendtgørelsen, så det bliver mere attraktivt. Også så akademikere kan omskole sig. 40 procent af de ledige i København er akademikere, siger Stefan Hermann.

Den rigtige vej

I KL udlægger man tallene på en anden måde. Ifølge Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, så går udviklingen den rigtige vej. Andelen af pædagogmedhjælpere og ufaglærte er 38 procent, og det tal har været stærkt faldende over de seneste år – fra 52 procent i 2007 til 38 procent i 2019.

– Over tid er andelen af medarbejdere, der slet ikke har nogen pædagogisk uddannelse, faktisk faldet. Det er vigtigt at se på de ansatte. Som arbejdsgiver synes jeg da, at det ville være rart, hvis højt kvalificerede ledige pædagoger stod i kø for at springe ind i vores institutioner. Derfor er det da ærgerligt, at nogle vælger dagtilbud fra, siger Thomas Gyldal Petersen.

Han synes. at det er interessant, hvis man for alvor kan få en diskussion om kvalitet i dagtilbud op at flyve. 

– Vi har haft en lang diskussion om normeringer, og alle anerkender, at antallet af voksne til stede er vigtigt. Men vi skal også have diskussionen om, hvilke kompetencer der er til stede, og hvad er det de fagprofessionelle udfører? Hvor meget professionelt råderum har man lokalt, og hvor meget har udgangspunkt i henholdsvis lovgivningen og kommunalbestyrelsens politik. Alle de diskussioner er vigtige, når vi råber større kvalitet og skal udvikle et stærkt dagtilbud til gavn for flere børn og familier, siger Thomas Gyldal Petersen.

Rektor på Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, påpeger, at optaget på merituddannelsen er meget lille. Meget mindre end på meritlæreruddannelsen. 

– Kommunerne skal prioritere det, blandt andet ude hos den enkelte daginstitutionsleder, siger Stefan Hermann, der mener, at KL, BUPL og FOA skal aftale nogle karriere- og uddannelsesveje via overenskomsterne, så det bliver mere attraktivt at blive i dagtilbuddene.

Thomas Gyldal er enig i, at pilen i den forbindelse peger på KL.

– Pilen peger ikke på den enkelte daginstitutionsleder. Der skal vi i KL skabe de rigtige uddannelsesmæssige rammer, så kommunerne har de rigtige værktøjer. Uddannelse er godt, men det betyder også, at der tages medarbejderressourcer ud i en periode. Hele den balance kan være svær at få til at gå op. Det skal gøres så smidigt som muligt, siger Thomas Gyldal Petersen.

– Når alt det her er sagt, så skal vi huske at anerkende, at der findes rigtig mange fantastisk dygtige pædagogmedhjælpere med stor erfaring. De er knalddygtige i det relationelle arbejde med børnene, og de har opbygget kompetencer, siger han. 

Styrk uddannelsen

Udviklingen i dagtilbud har dog gjort, at der er brug for mere uddannelse.

– Det pædagogiske arbejde har fået et langt stærkere teoretisk fundament, og der arbejdes langt mere systematisk med pædagogiske virkemidler. Der er lærerplaner, og det er blevet en mere kompleks opgave. Det stiller større krav til, hvordan medarbejderne fylder rammerne ud. Derfor er en pædagogisk uddannelse et godt afsæt, siger Thomas Gyldal Petersen.

Samtidig er interessenterne hele vejen rundt enige om, at pædagoguddannelsen skal ses efter i sømmene og styrkes. Alle venter med spænding på den evaluering af pædagoguddannelsen, der skulle komme i år. En af dem er medlem af forretningsudvalget i pædagogernes organisation BUPL, Lasse Bjerg Jørgensen. 

– Indholdet i pædagoguddannelsen skal man kigge grundigt på. Grundfagligheden skal styrkes. Faget pædagogik og de kreative håndværksfag skal tilbage. Da jeg gik på uddannelsen i slutfirserne, var der et fag, der hed pædagogik og også psykologi. Det introducerede os helt ind til kernen af de pædagogiske tænkere og teorier, som man blev tæsket igennem. Nu er det hakket op i forløb, siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Han mener også, at der er problemer med praktikken, der er af svingende kvalitet. Det samme mener Stefan Hermann. 

– Der er mange udfordringer. Der er for korte moduler, og det er et for lidt sammenhængende studium. Praktikken er af svingende kvalitet. Der er langt færre praktikvejledere for pædagoger end for sygeplejerskestuderende. Samtidig optager uddannelsen den bredeste, spændstige gruppe af studerende. Til trods for øgede bevillinger til uddannelsen er der stadig en skidt finansiering. Men jeg er fortrøstningsfuld i forhold til den evaluering, der er på vej i år, samt den efterfølgende politiske proces. Men det er lang sigt, vi taler om her, siger rektoren for Københavns Professionshøjskole.

##ContentBoxStart##258367##ContentBoxEnd##

Skriger på handling

BUPL-kasserer, Lasse Bjerg Jørgensen, mener, at Tænketanken DEAs analyse tegner et bekymrende billede.

– Det skriger på handling fra os alle sammen. Vi skal bidrage i BUPL, kommunerne skal bidrage, Folketinget skal bidrage. Alle skriger på højere faglighed. Vi ved fra forskning, at jo tidligere vi sætter ind, jo bedre klarer børnene sig. Den konsensus er der jo hele vejen rundt i dag. Men vi står i et forkert udgangspunkt for at løse faglighedsopgaven, siger han.

Lasse Bjerg Jørgensen er også fortaler for, at man skal forsøge at få flere pædagogmedhjælpere til at tage merituddannelsen, og BUPL har et konkret forslag.

– Vi foreslår helt konkret, at man ændrer adgangskravet, der siger, at man skal have fem års erhvervserfaring for at blive optaget til to år. Det andet er alt for lang tid. Det burde ligge lige for, og det fornemmer jeg også, at der er politisk opbakning til, siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Han mener også, at lønnen er et parameter, der skal skrues på, hvis det skal gøres mere attraktivt at uddanne sig til pædagog.

– Der er det problem, at der ikke er særlig stor lønforskel på pædagoger og pædagogmedhjælpere. Pædagogerne har en særlig lønudfordring. Det er et problem, der går tilbage til 1969, hvor vi blev indplaceret i en meget lav lønramme, da man lavede tjenestemandsreformen. Det har plaget os lige siden, siger fagforeningsmanden.

##ContentBoxStart##258368##ContentBoxEnd##

Signaler skal lokke

Socialdemokratiets børneordfører, Jens Joel, er klar over, at det kræver handling på flere fronter, hvis man skal indfri målene om højere kvalitet.

– Vi har en ambition om flere hænder i vores daginstitutioner, men vi har også en ambition om, at flere af de ufaglærte ansatte skal have en pædagogisk uddannelse – enten som meritpædagog eller pædagogisk assistent. Det sikrer, at de, der allerede har de praktiske kompetencer, også får de faglige kompetencer, som de kan hænge deres hverdagserfaringer op på. Det er både et kvantitativt og kvalitativt løft, som vi ønsker, siger Jens Joel.

Begge dele skal ske hurtigt. 

– Vi har hævet den økonomiske ramme. Det er rigtigt, at man fra i dag til i morgen ikke kan rekruttere de kvalificerede medarbejdere, som man håber. Over de næste par år handler det om at sikre flere hænder, og at flere får en uddannelse, siger han.

Han håber, de politiske signaler fra regeringen og støtteparti erne kan lokke flere til.

– Der er udfordringen med, at en del af pædagogerne ikke arbejder i det felt, som de er uddannet til.  Der tror jeg, at det faktum, at vi nu sender klare politiske signaler om, at vi prioriterer og løfter det her område, kan gøre det mere attraktivt at bruge uddannelsen hos dem, der rent faktisk har den. Vores håb er også at lokke flere unge den vej uddannelsesmæssigt, siger Jens Joel. •  tkn@kl.dk