Kommuner corona-boomer på Facebook
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Mens coronakrisen rasede, skruede landets kommuner op for kommunikationen på deres Facebook-sider. Og borgerne har i høj grad efterspurgt kommunikationen. Det siger to eksperter i kommunikation på sociale medier på baggrund af en analyse af 93 kommuners Facebook-sider.
– Jeg ser det som et udtryk for, at folk søger information fra autoriteter i deres nære omverden. Altså at folk lige tjekker, hvad deres kommune har at sige om noget meget vigtigt som corona, siger Katrine Emme Thielke, der er digital rådgiver for offentlige og private virksomheder.
Hendes vurdering kommer på baggrund af en analyse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har lavet af kommunernes aktivitet på Facebook. Den viser, at i marts og april måned i år, mens det meste af Danmark blev lukket ned på grund af coronaudbruddet, har kommunerne øget antallet af opslag med 45 procent sammenlignet med marts og april måned sidste år. Samtidig er brugernes interaktion med kommunernes Facebook-opslag – altså brugernes likes, kommentarer og delinger, der kan bruges som en målestok for, hvor godt man har fat i sine brugeres opmærksomhed – steget med 107 procent.
##ContentBoxStart##258351##ContentBoxEnd##
Hamskifte
Under coronakrisen har kommunerne stort set over natten skiftet fra at lave opslag om små, hyggelige historier i lokalområdet og information om vejarbejde til at kommunikere om lukkede daginstitutioner, besøgsrestriktioner på plejehjem og udviklingen i smittetryk. Et regulært hamskifte, siger rådgiver i digital kommunikation og sociale medier Astrid Haug.
– Det viser selvfølgelig, at borgerne har haft et enormt stor informationsbehov under coronakrisen. Så viser det også, at kommunernes kanaler på de sociale medier, der ofte har en form for hyggefunktion og fællesskabsdannende funktion, kan skifte ham i en krisesituation og tjene et beredskabsformål, fordi Facebook og andre sociale medier er en af de hurtigste måder at nå ud til folk på, siger Astrid Haug, der rådgiver virksomheder og organisationer.
Hun peger også på et par andre åbenlyse årsager til, at kommunerne har haft godt fat i brugerne under coronakrisen. Dels har nogle danskere haft mere tid til at være på sociale medier under coronakrisen, dels har der så at sige været mere plads på de sociale medier.
– En del virksomheder har nok skruet rigtig meget ned for deres tilstedeværelse på sociale medier, så der har været mindre konkurrence om brugernes opmærksomhed, siger Astrid Haug.
Vi hørte også Mette F.
Katrine Emme Thielke peger på, at der har været brug for det, som hun kalder proceskommunikation i en periode, hvor der konstant kom besked om nye tiltag fra Christiansborg, som kommunerne og borgerne skulle forholde sig til.
– Især i begyndelsen af nedlukningen var der hele tiden nye tiltag, og meldinger kom meget hurtigt. Også i en hastighed, hvor kommunerne må have haft svært ved at omstille sig med det samme. Der er det særlig vigtigt at kommunikere om processen – altså at sige: Vi har også set Mette Frederiksens seneste pressemøde, og nu går vi i gang med arbejdet, og så hører I fra os senere, forklarer Katrine Emme Thielke og fortsætter:
– Det er simpelthen bare en måde at vise borgerne, at man er det samme sted som dem og tager hånd om situationen. Der kan man netop bruge de sociale medier frem for en kommunal hjemmeside, som man typisk vil opdatere, når man har noget mere substantielt.
Hygge eller beredskab
Hvis man nu sidder og tænker, at kommunens momentum på Facebook kan bruges til at skrabe endnu flere likes sammen til det næste opslag om borgmesteren, der klipper snore over, så skal man tænke sig om en ekstra gang, siger de to eksperter i sociale medier. For medvind på de digitale cykelstier kan ikke bare forvandles til mere fart på den daglige post-corona cykeltur på Facebook.
– Momentum kan helt sikkert udnyttes, men man skal også tænke sig om. Nu har man fundet ud af, at borgerne i en krise gerne vil have praktisk, rettidig information, der handler om deres hverdag. Så man kan tænke i, hvad man ellers har af relevant information, som man kan kommunikere til borgerne. Men den går ikke at sige: Hvor er det dejligt, at vi har din opmærksomhed. Må vi ikke fortælle dig om vores vision for kommunen? Det tror jeg ikke, man får noget ud af, siger Katrine Emme Thielke.
Ifølge Astrid Haug er læren af coronakrisen, at man bør overveje, hvad man som kommune egentlig vil bruge Facebook til.
– Jeg synes, vi kan se, at sociale medier kan spille en stor rolle under en krise. At være til stede på sociale medier og have et stort publikum kan ses som en del af en kommunes kriseberedskab. Så er det vigtigt, at man også i fredstid når ud til sine borgere, så man har mulighed for at bruge kanalen, siger Astrid Haug og fortsætter:
– Men man kan også spørge sig selv, om det er nødvendigt, at man laver små, hyggelige historier og hopper og danser efter Facebooks algoritme. For vi kan jo også se, at når der virkelig er brug for at nå ud til borgerne, så kan det faktisk lade sig gøre, fordi de efterspørger informationen. Så det er en overvejelse værd, om man skal overlade hyggen til Disney og de andre indholdsproducenter og i højere grad tænke på sine sociale medier som en del af et beredskab. • jki@kl.dk
##ContentBoxStart##258352##ContentBoxEnd##